Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Evigt ejes kun det tabte ...
#19
På flugtskydningsbanen lærte jeg Benny at kende.

Han var 50% asiat, 50% dansk og 100% helt noget for sig selv.

Han havde gået i gymnasiet med "Eksfruen" og havde derefter læst til bygningsingeniør og kloakmester.

En fin kammerat, der som han selv sagde, - "gav den gas".

Benny tjente mange penge og brugte en hel del af dem på at gå på jagt.

Han havde altid en god bemærkning til det hele, så vendinger som f.eks:

- "Det er mystisk", - "giv den gas" og – "en lækkerlur" er altid noget jeg forbinder med Benny.

-"Vi skal da også på jagt en dag", sagde Benny da jeg mødte ham på benzintanken.

Jaja, tænkte jeg, den kender man kun alt for godt. Der har været for mange af de udtalelser gennem tiderne, til at man tager dem alvorligt.

Men her var undtagelsen der bekræfter reglen.

Vi havde en pragtfuld dag, på den dagjagt Benny inviterede på, sammen med hans kammerat Brian.

Benny beklagede sig lidt over at han skød dårligt, men det tog han med et smil.

Der gik et stykke tid inden jeg mødte ham igen og her fortalte han at han havde fået konstateret testikelkræft, men at det var opdaget i god tid.

Da han skulle opereres, var jeg inde på hospitalet for at se til ham.
Han var ikke imponeret over lægekunsten på det lokale sygehus. Han blev et par dage efter flyttet ind på Riget, hvor de tog sig godt af ham. Her besøgte jeg ham kort tid efter.

Han var kommet i kemo og havde det efter omstændighederne godt.

Da han var kommet hjem, besøgte jeg ham og medbragte alle mine jagtvideoer. Han skulle ikke helt undvære jagt.

Benny fik det bedre og kom igen på skydebanen. Han var også på besøg til middag på et tidspunkt, hvor det så ud til at gå fremad. Men senere fik han tilbageslag. Jeg ringede til ham, men han tog ikke røret.

En SMS fik ham til at dukke op, han havde det tåleligt og gik fast til kontrol.

Lige inden jul ringede han og spurgte om jeg ville med på jagt dagen efter. Jeg havde desværre fået lungebetændelse, og måtte melde afbud. Men som jeg sagde, - det kender du nok mere til end jeg …
Det kunne han kun bekræfte.

Først i det nye år begyndte jeg at ringe til ham igen. Stadig uden held.
Jeg besøgte derfor hans forældre, for at høre nærmere om hans tilstand.

Han havde haft problemer med at holde maden i sig, så han var dagen før blevet indlagt igen. Jeg bad dem få ham til at ringe når han fik det tåleligt. Jeg ville ikke presse mig på.

Så gik tiden og pludselig så jeg en ”jagt forbi” annonce i JÆGER. Benny Ban Carlo Andersen havde givet op overfor kræften, 38 år gammel.

Det var en meget underlig tom fornemmelse, pludselig var han væk og jeg fik ikke sagt farvel.

Ikke nogen mulighed for at sige noget eller gøre noget, det hele var bare passé. En sidste mulighed for at få gjort et eller andet, var at tage ned for at besøge hans forældre.

Jeg købte en buket og tog mod til mig. Det var egentlig rart at få noget at vide, han havde været en fighter til det sidste.

En senere samtale med hans kammerat Brian satte også nogle ting på plads, men alligevel var det hele meget, meget mærkeligt, eller mystisk, som Benny ville have sagt …


Der er mange andre der har sat aftryk, men disse ovennævnte, er færdigtrykt …

- Så kære far, Rasmus, Svumse, Bruno og Benny: knæk og bræk på de evige, og til dig Benny: - Giv den gas …!

K&B Clax [Wink]

[Image: hunt-an3.gif]

Det er bedre at være kompleks, end at lide af dem ...

Man behøver ikke være tosset for at være her, men det hjælper ...
K&B Claxel Wink




Svar


Beskeder i denne tråd
Evigt ejes kun det tabte ... - af Claxel - 21-12-2007, 09:16 PM
Evigt ejes kun det tabte ... - af The Shootist - 21-12-2007, 10:54 PM
Evigt ejes kun det tabte ... - af Sako - 21-12-2007, 10:55 PM
Evigt ejes kun det tabte ... - af ULG - 22-12-2007, 12:59 AM
Evigt ejes kun det tabte ... - af halvautomat - 22-12-2007, 01:28 AM
Evigt ejes kun det tabte ... - af Gundlach - 22-12-2007, 01:41 AM
Evigt ejes kun det tabte ... - af ran - 23-12-2007, 11:45 PM
Evigt ejes kun det tabte ... - af WSM - 24-12-2007, 12:59 AM
Evigt ejes kun det tabte ... - af Claxel - 19-09-2008, 06:16 AM
Evigt ejes kun det tabte ... - af M@X 2.0 - 19-09-2008, 09:52 AM
Evigt ejes kun det tabte ... - af Walnut - 19-09-2008, 10:30 AM
Evigt ejes kun det tabte ... - af Kima - 19-09-2008, 12:15 PM
Evigt ejes kun det tabte ... - af farT4 - 19-09-2008, 01:13 PM
Evigt ejes kun det tabte ... - af Claxel - 21-09-2008, 12:04 AM
Evigt ejes kun det tabte ... - af Eric A - 21-09-2008, 03:14 AM
Evigt ejes kun det tabte ... - af JHA - 21-09-2008, 03:47 PM
Evigt ejes kun det tabte ... - af Claxel - 01-10-2008, 12:04 AM
Evigt ejes kun det tabte ... - af marcus - 01-10-2008, 04:29 PM
Evigt ejes kun det tabte ... - af Claxel - 22-10-2008, 11:07 PM
Evigt ejes kun det tabte ... - af petoni - 23-10-2008, 03:45 AM
Evigt ejes kun det tabte ... - af Claxel - 22-12-2008, 04:30 PM
Evigt ejes kun det tabte ... - af switchback - 22-12-2008, 09:53 PM
Evigt ejes kun det tabte ... - af Farmor - 23-12-2008, 11:50 AM
Evigt ejes kun det tabte ... - af Claxel - 09-07-2010, 01:04 AM
Evigt ejes kun det tabte ... - af løvig - 09-07-2010, 02:41 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)