Kronvildt, markskader, forkert afskydning oa.

[korthår]

quote:

---

Originally posted by ignorant

quote:

---

Originally posted by korthår

For en enkelt gangs skyld må jeg erklære mig 100% enig med Ole Roed Jakobsen, idet han siger; "at der intet nyt er i denne undersøgelse."

Nej ud fra konklusionerne er det kun almen viden som nu kommer på tryk. Meget skuffende at rapporten overhovedet ikke kommer ind på afskydningens fordeling mellem hjorte, hinder og kalve og evt. tidspunkter på året.
Jeg mener at kunne huske, at der også blev spurgt meget ind til netop disse forhold i undersøgelsen.

Men OK, nu har vi det da på skrift[]

mvh
Korthår

---

Hvordan skal kønsfordelingen være i afskydningen, hvis man ønsker:

1: en maksimal øgning af bestanden, kombineet med et rimeligt jagtudbytte

Som da man ønskede mere råvildt; hold fingrene fra produktionsdyr = hinder og skyd helst kun hjorte og kalve i begrænset omfang. + de 3 F'er Fred, Føde og Fred

2: en uforandret bestand med maximal jagtudbytte

Se nedenfor: der er forskellige parametre som skal kendes for at man kan komme med et bare nogenlunde fornuftigt svar. Specielt udgangspunktet = nuværende bestand

3: en størrelsesmæssig uforandret bestand med maximal herlighedsværdi.

Kan vel aldrig besvares, da herlighedsværdien er en subjektiv størrelse, som er forskellig fra person til person.

jbn

---

Jeg må nok sige, at jeg er lidt i vildrede med, om du har en "skjult dagsorden" Igno[:I]
For netop de stillede spørgsmål kan vanskeligt besvares entydigt, og det véd en person med din store erfaring jo udemærket godt.[8D]

Men OK, jeg prøver at komme med ovennævnte svar.
Men se nedenstående - hentet fra http://www.rijagt.dk under "kronvildttema".

Desværre har jeg ikke kunnet kopiere de medfølgende grafer med over - véd ikke om Kima evt. kan klare det[?] edit:Tak Kima[], men ellers kan I gå ind under temaet under "bestandsteori" Afskydningsmodeller.

Videre kan man under et andet menupunkt finde en "afskydningsberegner" udarbejdet af Mads Flinterup fra DJ, Kalø, hvor man selv kan lege lidt med tallene i et udviklet regneark.


Bestandsteori
Afskydningsmodeller

Lidt bestandsteori af vildtkonsulent Steen Fjederholdt, SNS Midtjylland

Hvis en bestand er i balance, dvs. konstant bestandsstørrelse, ligelig
fordeling mellem han- og hundyr og med en fornuftig aldersfordeling,
kan den årlige tilvækst sættes til ca. 30% af forårsbestanden.

For at fastholde denne balance skal der således ske en afskydning på ca.
30% af forårsbestanden og med en kalveandel på ca. 30% og resten fordelt ligeligt på hinder og hjorte.

Som et forsøg på at få et bud på en udvikling med forskellig afskydning, kan man lave en forsimplet model til fremskrivning af udviklingen i et regneark. Det forudsættes at der ikke sker netto ud- og indvandring, dvs. at den eneste påvirkning af bestanden er afskydningen.

Nedenstående er vist 4 eksempler på udvikling:

I det første eksempel er afskydning tilpasset tilvæksten, 30% af

forårsbestanden, og med ligelig kønsfordeling:

35% hjorte, 30% kalve og 35% hinder

Som figuren viser vil det resultere i en uændret bestand

Det andet eksempel på bestandsudvikling med en afskydning som antalsmæssigt modsvarer tilvæksten dvs. 30% af forårsbestanden, men med en lille overvægt af handyr: 40% hjorte, 30%kalve og 30% hinder.

Det ses at bestanden over en 10 årig periode øges med 50%, selv om afskydningen antalsmæssig er fin.
Det tredje eksempel er der stadig en afskydning på 30% af forårsbestanden, men hjorteandelen er her sat til 54%, kalve til 24% og hinder til 22%.

Her øges bestanden 1½ gange på en 10 årig periode.

Som figurerne illustrerer kan en årlig afskydning på 30% af forårsbestanden betyde lige fra en konstant bestand over en 50%’s forøgelse til en bestand på 2,5 gange udgangsbestan-den.

Men selv når fordelingen af afskydningen er i orden, kan det resultere i en kraftig forøgelse af bestanden, nemlig hvis afskydningsprocenten er for lav i forhold til den faktiske bestand:


Som det ses, er det derfor vigtigt, at ikke blot afskydningens størrelse, men også dens sammensætning er rigtig i forhold til en ønsket bestandsudvikling.

Samtidig viser eksemplerne også vigtigheden af at prøve at få fastslået både afskydning og bestand så godt som muligt.

Desværre har vi ikke adgang til den eksakte størrelse på bestanden, meget ville have været lettere om vi havde. Det bedste middel, der er til rådighed, når bestandsstørrelsen skal vurderes, er at kende afskydningen kombineret med udviklingstendensen i bestanden.

En generel forståelse for dynamikken og sammenhængen i bestandsudviklingen er vigtig, hvis man være i stand til, på forsvarlig vis, at påvirke udviklingen i en ønsket retning.

Derfor kan landmændene, i egne med markskadeproblemer, på lang sigt, selv medvirke til at begrænse problemerne, ved at sikre, at der i afskydningen på deres ejendomme, i højere grad fokuseres på afskydning af hind og kalv end hjort.

Marts 2008

SF .

mvh
Korthår

Billeder lagt på af Kima