19-11-2008, 11:42 PM
En fejl jeg ofte ser begået af "folk" der skal slibe en kniv er at de sliber og sliber og sliber , og synes ikke de kommer nogen vegne...oftest fordi de ikke er klar over at der skal trykkes TIL i slibebevægelsen.
Jeg har set mange måbe, når jeg sleb et 1/2" stemmejern op med 5- 7 "strøg" på den grove sten, det samme på den fine og derefter nogle få ture med en arkansas-sten af de helt fine.
Mange af "knivsamlere/knivkendere" brokker sig over at de rustfaste ståltyper er svære at slibe op (og slibe rigtigt skarpe) men det er altså kun et spørgsmål om at "tage ordentligt ved"
(Klassikeren er D2 -stålet hvorom det siges: Takes a lousy edge, but holds it forever)
Det kræver naturligvis lidt øvelse at kunne styre slibningen, når man virkelig "lægger vægt" i stenen, men med lidt øvelse kan man helt undvære maskiner, undtaget til det helt grove arbejde.
En motoriseret vådsliber er rigtig god når man har mange knive og især mange knive af "bollejern" som ustandseligt skal slibes fordi de bliver sløve på ingen tid[
]
Forskellen på stålkvaliteter kan udtrykkes simpelt.. på en trykjagt på Djursland for nogle år siden blev der nedlagt 7 stykker kronvildt og 8 stykker råvildt... En flink og entusiastisk mand gik i gang med at brække krondyrene.. halvvejs inde i nr 2 beder han mig om han må låne min "fine kniv" (Hjemmelavet Integral i D2 stål)da hans egen Mora ikke længere er ordentligt skarp... Jeg havde forinden brækket 2 stykker råvildt, hvoraf det ene var mit eget. Så jeg lånte ham min D2 kniv (Husk nu, den er af "rusttrægt stål" og kan ikke slibes ordentligt skarp[]) Efter at have brækket i alt 2 stykker råvildt og 3 stykker kronvildt synes den flinke mand at det nu var andres tur, og en lidt ældre gentleman tager over og går i gang, med sin hjortetak-skæftede tyske lommekniv i Solingen stål (eller sådan noget) historien gentager sig... halvvejs inde i nr 2 krondyr brokker han sig også over sin knivs manglende skarphed og får lov til at låne min med det der blad der ikke kan slibes ordentligt op[:I] Denne mand er sej og fortsætter simpelthen til alt vildtet er brækket (sammen med en anden) D2 kniven går gennem i alt 9 stykker vildt, og er stadig brugbar...
Jeg sliber den kniv ca 2 -3 gange årligt... det tager ca. 1/2 time, hvilket må siges at være forholdsvis lang tid, men den KAN faktisk blive så skarp at man fint kan barbere sig med den, og den forbliver skarp ca 6 gange længere end "almindelige" knive.... Så... neeej da, der er INGEN grund til at bruge "fancy" ståltyper til at lave jagtknive af..[] Og en Mora til 100 kr er ligeså god som sådan en fancy håndlavet kniv i "fine" ståltyper...
Og at slibe en kniv.... Skrev Wilhelm Moberg ikke en lille historie om det?
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!" Nu snart med .17 Mach 4 ...
Jeg har set mange måbe, når jeg sleb et 1/2" stemmejern op med 5- 7 "strøg" på den grove sten, det samme på den fine og derefter nogle få ture med en arkansas-sten af de helt fine.
Mange af "knivsamlere/knivkendere" brokker sig over at de rustfaste ståltyper er svære at slibe op (og slibe rigtigt skarpe) men det er altså kun et spørgsmål om at "tage ordentligt ved"
(Klassikeren er D2 -stålet hvorom det siges: Takes a lousy edge, but holds it forever)
Det kræver naturligvis lidt øvelse at kunne styre slibningen, når man virkelig "lægger vægt" i stenen, men med lidt øvelse kan man helt undvære maskiner, undtaget til det helt grove arbejde.
En motoriseret vådsliber er rigtig god når man har mange knive og især mange knive af "bollejern" som ustandseligt skal slibes fordi de bliver sløve på ingen tid[
]Forskellen på stålkvaliteter kan udtrykkes simpelt.. på en trykjagt på Djursland for nogle år siden blev der nedlagt 7 stykker kronvildt og 8 stykker råvildt... En flink og entusiastisk mand gik i gang med at brække krondyrene.. halvvejs inde i nr 2 beder han mig om han må låne min "fine kniv" (Hjemmelavet Integral i D2 stål)da hans egen Mora ikke længere er ordentligt skarp... Jeg havde forinden brækket 2 stykker råvildt, hvoraf det ene var mit eget. Så jeg lånte ham min D2 kniv (Husk nu, den er af "rusttrægt stål" og kan ikke slibes ordentligt skarp[
]) Efter at have brækket i alt 2 stykker råvildt og 3 stykker kronvildt synes den flinke mand at det nu var andres tur, og en lidt ældre gentleman tager over og går i gang, med sin hjortetak-skæftede tyske lommekniv i Solingen stål (eller sådan noget) historien gentager sig... halvvejs inde i nr 2 krondyr brokker han sig også over sin knivs manglende skarphed og får lov til at låne min med det der blad der ikke kan slibes ordentligt op[:I] Denne mand er sej og fortsætter simpelthen til alt vildtet er brækket (sammen med en anden) D2 kniven går gennem i alt 9 stykker vildt, og er stadig brugbar...Jeg sliber den kniv ca 2 -3 gange årligt... det tager ca. 1/2 time, hvilket må siges at være forholdsvis lang tid, men den KAN faktisk blive så skarp at man fint kan barbere sig med den, og den forbliver skarp ca 6 gange længere end "almindelige" knive.... Så... neeej da, der er INGEN grund til at bruge "fancy" ståltyper til at lave jagtknive af..[
] Og en Mora til 100 kr er ligeså god som sådan en fancy håndlavet kniv i "fine" ståltyper...Og at slibe en kniv.... Skrev Wilhelm Moberg ikke en lille historie om det?
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!" Nu snart med .17 Mach 4 ...
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"