26-11-2008, 06:55 PM
Danmarks Naturfredningsforening læser åbenbart den nye rapport fra DMU med helt andre briller.
DN skriver således på deres hjemmeside følgende:
Vi skal have krondyr flere steder i landet
24. november 2008
”De fleste danskere burde have mulighed for at opleve et krondyr, når de færdes i den danske natur. Men et usædvanligt højt jagttryk medvirker til, at meget få kan prale med at have oplevet en dansk kronhjort i den fri natur. Det bør vi lave om på”, siger Poul Hald Mortensen, der er vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.
I dag er der faktisk flere krondyr i Danmark end for små 40 år siden. Men vi ser dem ikke, når vi færdes i naturen på søndagsturen. Jægerne nedlægger årligt omkring 4000 krondyr eller næsten ti gange flere end for 40 år siden. Måden, der drives jagt på, er en væsentlig årsag til, at krondyrene forbliver meget sky. Dyrene gemmer sig i fredelige skove i dagtimerne, og kommer normalt kun frem i forbindelse med de mørke timer for at søge føde i nærliggende, åbne områder. Så snart det lysner, søger krondyrene igen ind i den skærmende skov. Derfor er bestandene hovedsageligt begrænset til ganske få områder i landet, de såkaldte "kerneområder" med store skovarealer.
Det er et faktum og én af konklusionerne i en undersøgelse, som for nylig er foretaget af DMU ved Aarhus Universitet. Konklusionen betyder, at krondyrene har vanskeligt ved at sprede sig til andre, egnede områder i Danmark. For eksempel de vidtstrakte, himmerlandske heder og plantager - eller adskillige skove i den østlige halvdel af Jylland. DMU konkluderer, at der nedlægges for mange krondyr i de områder, hvor en bestand ellers kunne etablere sig. Dermed er jagtens omfang og form en væsentlig årsag til, at krondyr ikke spreder sig til nye områder.
”Det er en skam. For der er adskillige egnede lokaliteter for krondyr flere steder i Danmark. Og vi har plads til flere krondyr, hvis de fik lov til at sprede sig. Særligt til egne, hvor arten tidligere fandtes, inden krondyret blev forfulgt og næsten udryddet for mere end 100 år siden” siger vicepræsident i DN Poul Hald Mortensen, som fortsætter: ”Vi skønner, at der måske på landsplan kunne være plads til knap en fordobling (25.000 dyr) af den nuværende krondyrbestand på ca. 15.000 dyr. Og det ulykkelige er, at selvom krondyrbestandene visse steder allerede er for store, så har krondyr fra disse kerneområder vanskeligt ved at sprede sig til andre egnede steder på grund af det alt for høje jagttryk i de egnede naboområder”.
Løsningen – som også DMU foreslår i den nye rapport - er en tidsbegrænset fredning af krondyr i områder, der kun rummer ganske få krondyr, men som tilbyder alle de nødvendige forhold som både større skove, åbne lysninger og et moderat friluftsliv. Vi mener, at lovgivningen skal fastlægge rammer for, hvor mange krondyr der maksimalt må skydes på et givet areal om året, for kun det kan formentlig sikre, at befolkningen kan opleve landets største landlevende pattedyr i større områder af landet. I både Sverige, Norge og Tyskland har man for større hjortevildt for længst indført en begrænsning af jagtudbyttet pr. arealenhed – og dermed indført en mere bæredygtig jagt i forhold til arealernes produktion.
”I Danmark har vi stadig en forældet jagtlovgivning, der tillader jægerne på små arealer som f. eks. 5 hektar at nedlægge ubegrænsede mængder af vildt, også når det gælder storvildt som krondyr. Ganske vist er der i de seneste år indført et sæt etiske normer for jagt på krondyr. Men disse regler er frivillige og respekteres derfor desværre langt fra af alle jægere. Der er derfor behov for både tidsbegrænsede, lokale særfredninger og en klar lovgivning for, hvor mange krondyr man kan nedlægge på et givet areal. Derved kommer vi bort fra gammeldags jagtmetoder, der begrænser krondyrenes spredning og gør os alle sammen fattige på oplevelser i det danske landskab” – slutter Poul Hald Mortensen.
Specielt det sidste afsnit er jeg noget skuffet over, at en person med den viden og indsigt som Poul Hald Mortensen besidder, vil debattere på så lavt et niveau.
Også Poul Hald Mortensen bør være vidende om, at der ikke kan fastsættes en generel kvote på antal nedlagte dyr pr. arealenhed for hele Danmark.
Lokale forskelle i bestandsstørrelserne vil nødvendiggøre meget differentierede kvoter i forskellige områder.
Sammenligning med kvotesystemer i vore nabolande, bør heller ikke inddrages, da specielt Tyskland har betydeligt mindre bestande pr. arealenhed end det vi har i kerneområderne i vestjylland i dag.
Da jeg var i Polen i efteråret, oplyste de, at i Polen påregner man en bestandtæthed på ca. 10 - 15 dyr pr. 1.000 ha SKOV.
Skal vi følge tidligere ønskescenarier fra bl.a. DN, mener de (DN), at minimum det 5-dobbelte eller ca. 50 - 100 dyr pr. 1.000 ha = 1 dyr pr. 10 - 20 ha LEVEAREAL.
At DN nævner LEVEAREAL og ikke SKOV, includerer en stor del af landmændenes marker og antyder derfor en endnu tættere bestand pr. 1.000 ha skov.
Mon det er så lille en bestand DN håber på[?]
Men eksemplet viser også, at specielt forstyrrelsespresset og jagttrykket i de egne hvor kronvildt er mindre talrigt, absolut bør forbedres og have jægernes største bevågenhed, for: gør vi det ikke selv, skal andre nok gøre det for os.
mvh
Korthår
DN skriver således på deres hjemmeside følgende:
Vi skal have krondyr flere steder i landet
24. november 2008
”De fleste danskere burde have mulighed for at opleve et krondyr, når de færdes i den danske natur. Men et usædvanligt højt jagttryk medvirker til, at meget få kan prale med at have oplevet en dansk kronhjort i den fri natur. Det bør vi lave om på”, siger Poul Hald Mortensen, der er vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.
I dag er der faktisk flere krondyr i Danmark end for små 40 år siden. Men vi ser dem ikke, når vi færdes i naturen på søndagsturen. Jægerne nedlægger årligt omkring 4000 krondyr eller næsten ti gange flere end for 40 år siden. Måden, der drives jagt på, er en væsentlig årsag til, at krondyrene forbliver meget sky. Dyrene gemmer sig i fredelige skove i dagtimerne, og kommer normalt kun frem i forbindelse med de mørke timer for at søge føde i nærliggende, åbne områder. Så snart det lysner, søger krondyrene igen ind i den skærmende skov. Derfor er bestandene hovedsageligt begrænset til ganske få områder i landet, de såkaldte "kerneområder" med store skovarealer.
Det er et faktum og én af konklusionerne i en undersøgelse, som for nylig er foretaget af DMU ved Aarhus Universitet. Konklusionen betyder, at krondyrene har vanskeligt ved at sprede sig til andre, egnede områder i Danmark. For eksempel de vidtstrakte, himmerlandske heder og plantager - eller adskillige skove i den østlige halvdel af Jylland. DMU konkluderer, at der nedlægges for mange krondyr i de områder, hvor en bestand ellers kunne etablere sig. Dermed er jagtens omfang og form en væsentlig årsag til, at krondyr ikke spreder sig til nye områder.
”Det er en skam. For der er adskillige egnede lokaliteter for krondyr flere steder i Danmark. Og vi har plads til flere krondyr, hvis de fik lov til at sprede sig. Særligt til egne, hvor arten tidligere fandtes, inden krondyret blev forfulgt og næsten udryddet for mere end 100 år siden” siger vicepræsident i DN Poul Hald Mortensen, som fortsætter: ”Vi skønner, at der måske på landsplan kunne være plads til knap en fordobling (25.000 dyr) af den nuværende krondyrbestand på ca. 15.000 dyr. Og det ulykkelige er, at selvom krondyrbestandene visse steder allerede er for store, så har krondyr fra disse kerneområder vanskeligt ved at sprede sig til andre egnede steder på grund af det alt for høje jagttryk i de egnede naboområder”.
Løsningen – som også DMU foreslår i den nye rapport - er en tidsbegrænset fredning af krondyr i områder, der kun rummer ganske få krondyr, men som tilbyder alle de nødvendige forhold som både større skove, åbne lysninger og et moderat friluftsliv. Vi mener, at lovgivningen skal fastlægge rammer for, hvor mange krondyr der maksimalt må skydes på et givet areal om året, for kun det kan formentlig sikre, at befolkningen kan opleve landets største landlevende pattedyr i større områder af landet. I både Sverige, Norge og Tyskland har man for større hjortevildt for længst indført en begrænsning af jagtudbyttet pr. arealenhed – og dermed indført en mere bæredygtig jagt i forhold til arealernes produktion.
”I Danmark har vi stadig en forældet jagtlovgivning, der tillader jægerne på små arealer som f. eks. 5 hektar at nedlægge ubegrænsede mængder af vildt, også når det gælder storvildt som krondyr. Ganske vist er der i de seneste år indført et sæt etiske normer for jagt på krondyr. Men disse regler er frivillige og respekteres derfor desværre langt fra af alle jægere. Der er derfor behov for både tidsbegrænsede, lokale særfredninger og en klar lovgivning for, hvor mange krondyr man kan nedlægge på et givet areal. Derved kommer vi bort fra gammeldags jagtmetoder, der begrænser krondyrenes spredning og gør os alle sammen fattige på oplevelser i det danske landskab” – slutter Poul Hald Mortensen.
Specielt det sidste afsnit er jeg noget skuffet over, at en person med den viden og indsigt som Poul Hald Mortensen besidder, vil debattere på så lavt et niveau.
Også Poul Hald Mortensen bør være vidende om, at der ikke kan fastsættes en generel kvote på antal nedlagte dyr pr. arealenhed for hele Danmark.
Lokale forskelle i bestandsstørrelserne vil nødvendiggøre meget differentierede kvoter i forskellige områder.
Sammenligning med kvotesystemer i vore nabolande, bør heller ikke inddrages, da specielt Tyskland har betydeligt mindre bestande pr. arealenhed end det vi har i kerneområderne i vestjylland i dag.
Da jeg var i Polen i efteråret, oplyste de, at i Polen påregner man en bestandtæthed på ca. 10 - 15 dyr pr. 1.000 ha SKOV.
Skal vi følge tidligere ønskescenarier fra bl.a. DN, mener de (DN), at minimum det 5-dobbelte eller ca. 50 - 100 dyr pr. 1.000 ha = 1 dyr pr. 10 - 20 ha LEVEAREAL.
At DN nævner LEVEAREAL og ikke SKOV, includerer en stor del af landmændenes marker og antyder derfor en endnu tættere bestand pr. 1.000 ha skov.
Mon det er så lille en bestand DN håber på[?]
Men eksemplet viser også, at specielt forstyrrelsespresset og jagttrykket i de egne hvor kronvildt er mindre talrigt, absolut bør forbedres og have jægernes største bevågenhed, for: gør vi det ikke selv, skal andre nok gøre det for os.
mvh
Korthår