double

[Claxel]

Scenen; tænkte situationer, første: Bukken går på Nordgården.

Den anden situation foregår på sydgården.

De to ejendomme der ligger op til en tredie stor gård, hvor der næsten ikke jages:

Begge steder er der en eng og en nyplantning.


Endelig, endelig. Pragtbukken, sådan havde jeg allerede døbt ham da jeg så ham i bast i foråret ... Han havde været hård ved mine nysatte træer, men en hel plantning med unge træer er jo nok en for stor fristelse for en buk med kløe i opsatsen.

Endelig var han inde på min side af grænsen. Bukken havde hele foråret holdt sig mest på den anden side af skellet, på ejendommen, hvor der næsten ikke drives jagt.

Måske var det den hidtil ukendte herre der havde lokket ham over, for nu stod der hele to jagtbare bukke, nede på engen ...

Jeg sneg mig nærmere, med tilbageholdt åndedræt. Ingen af bukkene havde anet uråd og snart var jeg i stilling. De var så fokuseret på hinanden, et af naturens luner, der får ellers påpasselige bukke til at slække på årvågenheden.

Der var fint kuglefang og jeg havde åndsnærværelse til at se nærmere på begge bukke. Hvilket usandsynligt held, to absolut jagtbare bukke, på grænsen til støvets alder.

Kunne mærke en sugen i mellemgulvet. Det var næsten for meget af det gode. Den ukendte stod faktisk bedst ...

Jeg fik skydestokken op og fandt ham i kikkerten. Nu skulle jeg bare have styr på åndedrættet.

Jo, det var muligt at afgive et godt skud og langsomt, men sikkert krummede fingeren om aftrækkeren og skuddet lød. Bukken faldt i skuddet, til den andens store forbavselse. Jeg havde repeteret og svingede uden at tænke over til den anden buk. Han havde ikke opdaget hvad der skete og han havde kun øje for den forendte buk.

Sikke en chance, jeg følte virkelig at Diana smilede til mig, i denne usædvanlige situation.

Korset stod stabilt på bukkens skulder og snart fulgte han sin rival til de evige græsgange ...

Sikken en morgen. En bukkejæger i dyb taknemmelighed, to smukke seksendere og en helt unik oplevelse rigere.

Med rystende hænder gik jeg i gang med at brække bukkene, her var virkelig noget at berette til jagtkammeraterne.

-----------------------------------------------------------

På den anden side af skellet, stadig fri fantasi, men med en anden jæger:

Endelig havde den skide vind ændret retning. Den satans buk, der havde smadret alle mine træer, havde hele foråret mest været ude på den anden side af skellet, hvor ejeren er totalt umulig at snakke med. Jeg har ellers prøvet at få ham til at leje sin jagt ud til mig, men den idiot vil kun lade en ven jage på sin jord. Noget lort, for man kunne ellers skyde en masse på det område.

Men nu var bukken kommet over på min side, så nu skulle han få.
Jeg kunne sagtens skyde ham oppe fra parkeringspladsen, så jeg lagde mig ved siden af bilen. Her opdagede jeg at der var endnu en buk på engen. Nååh, så de var to om at ødelægge min nye plantning, det skal de få betalt. Den første fik smurt sig en på skrinet og da den anden ikke fattede en skid af hvad der skete, fik den også en kugle lige i smasken.

Nu kan det være man kan have sine planter i fred.

Efter at ha’ drukket min bajer færdig, kørte jeg ned og smed dem op bag i bilen …

Prøv at sammenligne, det er samme område, samme bukke, men to forskellige jægere.

Hvem har den bedste oplevelse, jeg ved det ikke, bukkene er også nok ligeglade ...

K&B Clax []



Det er bedre at være kompleks, end at lide af dem ...

Det skud der ikke er skudt, har ingen fortrudt ...