01-02-2009, 10:07 PM
Tilbage til den artikel som Høgh'en har begået. Jeg har her i weekenden været til 2x70 års fødselsdag i Tarm, og har haft en sovende familie i bilen på vej hjem i dag, så jeg har haft lidt tid til at tænke over problemstillingerne. Det er jo helt ligetil at tage skudbilledet og måle afstanden fra centrum og ud til hvor skuddet sidder for på den måde at få et mål der kan standaliseres. Et alternativ kunne være at skyde på en ringdelt skive og så blot noterer værdierne.
Anderledes besværligt bliver det når man skal til at kigge på samspillet imellem de forskellige faktorer. Her er der nogen (fejlbedømning af vind) der alene virker horisontalt og andre (kuglens fald, og fejl ved afstandsbedømmelsen) der virker vertikalt.
Man kan derfor ikke bare ligge fejlen ved vindens påvirkning oven i fejlen på afstanden som 2 + 2 = 4. Det skyldes at man kommer til at arbejde i trekanter og hvis vi fx har en fejl 2 for vind og en fejl 3 for afstand så vil deres påvirkning af skuddets placering fra centrum ikke være 2 + 3 = 5, men nærmere 2^2 + 3^2 = (resultatet)^2
Helt slemt bliver det når man skal ligge dem sammen med skyttefejlen, for her vil man jo i et tilfælde have en skyttefejl på fx 2 der ophæver fejlen ved den forkerte bedømmelse af vinden og næste gange ved samme skyttefejl på 2 skal den ligges til vindfejlen.
Hmmm ikke alene er man nødt til at benytte simulation (formentligt vil Monte Carlo simulation være det bedste valg), men formlen der skal bruges til en sådan simulation bliver også - lad os bare kalde det spændende at lave. Jeg tror at Høgh'en har fundet et rigtigt spændende off-season projekt som jeg håber vi ved fælles hjælp kan få til at flyve.
Anderledes besværligt bliver det når man skal til at kigge på samspillet imellem de forskellige faktorer. Her er der nogen (fejlbedømning af vind) der alene virker horisontalt og andre (kuglens fald, og fejl ved afstandsbedømmelsen) der virker vertikalt.
Man kan derfor ikke bare ligge fejlen ved vindens påvirkning oven i fejlen på afstanden som 2 + 2 = 4. Det skyldes at man kommer til at arbejde i trekanter og hvis vi fx har en fejl 2 for vind og en fejl 3 for afstand så vil deres påvirkning af skuddets placering fra centrum ikke være 2 + 3 = 5, men nærmere 2^2 + 3^2 = (resultatet)^2
Helt slemt bliver det når man skal ligge dem sammen med skyttefejlen, for her vil man jo i et tilfælde have en skyttefejl på fx 2 der ophæver fejlen ved den forkerte bedømmelse af vinden og næste gange ved samme skyttefejl på 2 skal den ligges til vindfejlen.
Hmmm ikke alene er man nødt til at benytte simulation (formentligt vil Monte Carlo simulation være det bedste valg), men formlen der skal bruges til en sådan simulation bliver også - lad os bare kalde det spændende at lave. Jeg tror at Høgh'en har fundet et rigtigt spændende off-season projekt som jeg håber vi ved fælles hjælp kan få til at flyve.
Mvh.
Yeti
Yeti