Høgh'en i vapentidningen

[M@X 2.1]

Damn! Nu har jeg siddet og nørklet med at lave diagrammer i et regneark og sat dem ind i et Worddokument og når jeg så kopierer det over i VTF brugerfladen, så forsvinder Figurene.

Er der er fix måde at få disse figurer og søjlediagrammer med over?

Gruppe terapi.

En artikel skrevet af Denton Bramwell.
Problemet: Hvor præcis er din riffel.
Skyder den 1” grupper på 100 meter? Eller ½” grupper? Hvis du tror det ene eller det andet, vil denne artikel måske få dig til at skifte mening.
En dag mødte jeg min gode ven Jim, på skydebanen. ”Hej Jim,fik du din nye .308 til at skyde?” ”Selvfølgelig. Jeg skød en gruppe på 5/8”, men godt nok kun en gang.”
Jeg smilede bare. Min ven var offer for en udbredt misforståelse omkring forståelsen af at teste skudgrupper. Han troede at den ene 5/8” gruppe var den ene gang hvor alt var perfekt og ved alle de andre grupper havde han gjort et eller andet forkert. Illusionen er at hvis hans teknik var bedre, ville han kunne skyde de små grupper hele tiden. Men sådan er virkeligheden ikke.
Rifler skyder større og mindre grupper uden at man umiddelbart kan registrere grunden. Tricket går ud på at vide hvornår ændringen i gruppestørrelse er stor nok til at blive identificeret som en egentlig grund. Og ikke summen af mange bittesmå uidentificerbare grunde. Sandsynligvis udviste Jim’s riffel ikke resultatet af en kendt grund og han havde ikke gjort noget særligt for at få den ene 5/8” gruppe.
En anden ting er at det giver ingen mening at snakke om egenspredning uden at oplyse antallet af skud. Hvis du tænker over det et øjeblik, så kan ingen gruppe blive mindre end afstanden mellem de to første skud. Gruppen kan kun blive større efterhånden som du skyder flere skud. Så med samme grad af præcision og alle andre faktorer ens, vil gruppens gennemsnit blive større med mange skud end med få skud. En ting vi har behov for at vide er muligheden for at konvertere mellem skudgrupper med mange skud og dem med få skud.
I denne artikel vil jeg forsøge at give en forståelse af begge emner, at separere virkelige forandringer fra normale tilfældige variationer og at kunne sammenligne gruppestørrelser med forskellige antal skud.

Fig.1


Fig.2



Fig.3



Nogle matematiske regler.
Måling af center til center afstanden mellem 2 huller er en meget udbredt metode og det er den jeg vil bruge i denne artikel.
Et andet værktøj som jeg vil bruge er ”standard afvigelse”. Det er et begreb der bruges både i skydesport og mange andre steder og jeg bruger det til at simulere den nødvendige forklaring til ”normal” og ”unormal” opførsel.
Sådanne mål som middeldistance fra center indeholder ingen reel information og de er meget mere kompliceret at arbejde med, så lad os holde det simpelt og bruge de almindelig kendte målemetoder.
En vigtig definition.
De begrænsende faktorer for præcision kan deles i 2 grupper. Den ene gruppe er problemer der kan identificeres og elimineres, såsom manglende frilægning af piben, løs kikkert eller ”mukken” under skudafgangen. Dem kalder vi ”specifik grund”. Den anden gruppe består af mange små, sammenknyttede grunde der sandsynligvis altid er til stede. Det kan være normale bittesmå ubalancer i kuglen, et lille hak i pibens kroning og tilfældige, men små normale afvigelser i kuglevægt. Vi kalder dem under et ”normal grund” og behandler dem statistisk.
For at kunne arbejde systematisk med riflens præcision, må den være fri for ”specifik grund” så der kun er, i tilfældig blanding, ”normal grund” tilbage. Med andre ord skal riflen teknisk være fejlfri og skyde så godt som den kan.
Et vanskeligt valg: ”uperfekt information” eller ”ikke længere interessant information”
En måde at finde sandheden om riflens egenspredning er at begynde med et stort parti ammunition og skyde grupper at samme antal indtil piben er skudt ud. Gennemsnittet af samtlige gruppers spredning er den sande gennemsnitlige egenspredning for det samlede antal skud. Det er symboliseret i fig.1. Desværre er informationen ikke længere brugbar fordi piben er slidt op. Så må vi bruge en anden metode.
Denne metode er at vi skyder et antal testskud. Det giver ikke et 100% perfekt resultat. Det giver et uperfekt estimat. Vi skal bare være klar over den aftale vi har gjort med djævlen og behandle resultatet derefter. Eksemplerne i fig.2 og fig.3 er tilfældigt valgt fra fig.1.
Hvis din skudgruppe ligner den fra fig.2 så synger du sikkert hele vejen hjem fra skydebanen af glæde over din velskydende riffel…….
Eller din skudgruppe ligner den fra fig.3 og du tager hjem for at arbejde med din skydeteknik mens du undrer dig over hvad du gjorde forkert.
Både fig.2 og fig.3 er eksempler taget fra fig.1 og, som vi skal se, er nærliggende ens. Det er let at tro at at fig.2 og fig.3 repræsenterer forskellige præstationer fra skytten, ammunitionen eller riflen. Men nu vil vi modbevise at det er tilfældet.
Vi bygger en model.
For at få et godt grundlag til at kunne vurdere hvad er af mindre betydning og hvad der er tilstrækkeligt til at være ”specifik grund” må vi have en basis for sammenligning. Vi må have en model baseret på standardafvigelse.
Hvis modellen kan forklare Jim’s erfaringer som ”normal grund” er der ingen grund til at lede efter en særlig forklaring som f.eks løs kikkert. Hvis ”normal grund” ikke kan forklare variationerne i grupperne, skal Jim hjem og arbejde med sin riffel. Denne indgangsvinkel vil besvare det ene af vore 2 originale spørgsmål. Med lidt ekstra arbejde kan vi få besvaret vort andet spørgsmål ud fra den samme datamængde.
Gruppestørrelser er meget omfattende at behandle matematisk. Jeg tænkte over det et stykke tid og kom frem til at simulering måtte være vejen frem. Jeg lod en computer simulere 20.000 skud med samme påvirkning i vandret og lodret plan. Så fik jeg computeren til at beregne gruppestørrelsen for 3,4 og 5 skuds grupper og konkluderede ud fra det. Hvis riflen er fri for ”specifik grund” får vi en meget god model.
Jeg frygter at de matematiske formler vil få læserne til at løbe skrigende ud af rummet, så for at undgå det, så undlader jeg alle mellemregningerne og rapporterer kun resultaterne. De 2 sidste machokister i hele verden som er interesseret i detaljerne kan kontakte mig direkte.
Fig.4 er resultatet af simulationen og den giver os en reference der viser hvilken opførsel der er ”normal grund”. Bemærk at riflen der er en ”ægte 1” gruppe riffel” vil alligevel producere et bredt spekter af gruppestørrelser uden at der ændres på skytte, våben eller ammunition. Bemærk også at denne 1”riffel i sjældne tilfælde skyder nogle få grupper så store som 2.4” og nogle få så små som 0.2”, taget ud af de tilfældige skud. Hvis du skyder grupper nok med den værste udslidte kloakrørspibe, vil den også skyde en god gruppe en gang imellem. Og det var ikke noget du gjorde. Det var bare en heldig dag.





Resultat og konklusioner.
1. Hvis kuglens træfpunkt fra center er fordelt jævnt, så er 3 skudsgrupperne ikke jævnt fordelt, som vist i fig.4. Denne fordeling viser hvad du kan forvente når du skyder 3 skudsgrupper og der kun er ”normal grund” til stede. Altså ingen ændringer i riffel, skytte eller ammunition. Mere end halvdelen af kurverne ligger under middel. For det meste vil denne type eksempler undervurdere den rette sammenhæng. Ja, du vil lidt for tit se en gruppe der er bedre en du skulle. Det kan også forklare min ven Jim’s resultater. En riffel der gennem lang tid har skudt gennemsnitsgrupper på 1”, vil af og til, ja ret tit, skyde grupper så små som 5/8”. Chancen er stor for at næste gruppe er større. Det betyder ingenting da du ikke har ændret noget som helst og der er intet du kan gøre for at forhindre det. Det skulle da så være at skifte piben.
2. Hvis du vil konvertere din gennemsnitlige skudgrupper fra 3 skuds til 4 eller 5 skuds eller omvendt, kan du bruge tabellen i fig.5. Hvis du har omhyggeligt noteret dine gennemsnitlige 5skudsgrupper til 0,75” kan du forvente 0,75 X 0,79 = 0,59” grupper hvis du skiftet til 3 skudsgrupper. Tallene fra tabellen er fundet ud fra en masse beregninger fra de simulationer der er vist i fig.4.
3. Disse konklusioner må være meget svære at forstå og samtidig de mest vigtige. Fra simulationen ved vi hvor bredt et spekter af grupper vi kan forvente med forskellige antal skud. Almindelig statistisk praksis er at vælge data der inkluderer 95% af den samlede simulation. Variationen i denne datamængde indebærer ”normal grund” forhold og IKKE variationer der stammer fra ændringer i riffel, skytte eller ammunition. For 3 skudsgrupper er det mellem 43% og 165%. For 4skudsgrupper er det mellem 53% 0g 154% og for 5skudsgrupper er det mellem 58% og 147%. Hvis din riffel skyder 1” grupper i gennemsnit, vil ingen grupper større end 0,43” og mindre end 1,65” være bevis på en ændring. Dette burde give dig grund til skepsis når du ser en artikel der tester et patron mærke mod et andet og der kun bliver skudt en 5skudsgruppe med hver type. Sådanne sammenligninger er tæt på at være værdiløse af den grund vi lige har opsummeret. Hvis du vil lave den slags test, vil jeg foreslå at du skyder 3stk 5skudsgrupper og tager gennemsnittet af dem. Dette gennemsnit giver den korrekte værdi, plus – minus 25% i 95% af tilfældende. Skal man tættere på er der brug for meget større mængder ammunition. Ved at skyde 12 grupper i stedet for 3 vil man halvere fejlen. 3stk 5skudsgrupper er en god balance mellem præcision og omkostninger.
4. Hvis du skyder 5skudsgrupper der er mere end 3 gange længere end bred, er det tegn på stringing. Hvis forholdet mellem længde og bredde er under 3:1 vil en enkelt aflang gruppe ikke være bevis for stringing.
Forfatteren kan kontaktes på denton@pmg.cc

--
mvh M@X.
DRALF - opfinder af den
originale -