Følgende advarsel
Warning [2] count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable - Line: 871 - File: showthread.php PHP 7.4.33 (Linux)
File Line Function
/showthread.php 871 errorHandler->error







Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
280 AI projekt
#1
Da jeg for et par år siden besluttede mig for, at nu skulle der laves en "arbejdsriffel", der bl.a. kunne tages med til udlandet, var jeg gennem en række overvejelser.

Kaliberet skulle være kraftigt nok til det mest gængse vildt op til ca. krondyrstørrelse. Jeg overvejede mange kalibre, men endte på det lidt utraditionelle 280 Remington i en Ackley Improved version. Kaliberet udemærker sig ved at være fladtskydende, næsten som en 7mm rem mag. Men patronerne er std. 3006 størrelse uden bælte, hvilket jeg godt kan lide på en mellemklassepatron.

Efter at have lagt mig fast på kaliberet, skulle jeg finde et offer til ombygningen. Dem der kender mig ved, at der kun var en mulighed, nemlig SAKO. Desværre er SAKO ofte lidt dyre, især i betragtning af, at jeg skulle købe den med det ene formål, at rykke piben af og sætte en ny på.

Jeg fandt dog i vores broderland en fin gammel 3006, der øjensynligt var slæbt mere gennem skovbunden, end der var skudt med den. Jeg fik den til den absolut rimelige pris af 2300 danske kroner.

[Image: Picture238.jpg]

Dyret blev herefter sendt til NP, der satte en ny Lothar Walter pibe på, i kaliber 280AI.
Skæftet kunne jeg selv klare. Nu er jeg ikke nogen snittenisse, men for nogle år siden købte jeg et gammelt Brown Precision skæfte på Ebay til 400 kroner. Skæftet, der er noget slidt, var desværre beregnet til de nyere SAKOer med "long tang". Som man ser på billedet viser det sig ved et pænt hul bag bundstykket.

[Image: Mimi007.jpg]

Nu laver Plastic Padding heldigvis en del fine produkter, så jeg fik blandet noget glasfiberspartel og fyldt hullet ud. Efter en slibning så det helt hæderligt ud.

[Image: Mimi022.jpg]

Herefter fik jeg skæftet beddet. Det kunne jeg nok have gjort selv, men jeg valgte, at lade en professionel gøre det, da jeg ikke var helt sikker på, hvilket produkt jeg skulle anvende til et kunststofskæfte. Jeg overvejede DEVCON PUTTY, men en dåse af det var ligeså dyrt som en bedding.

Herefter var det afsted på skydebanen. De første skydninger var bare fireforming af std. 280 Remington ammunition. Det ser faktisk lidt voldsomt ud, når hylstrene er rettet ud til 280AI.

[Image: 280AI002.jpg]

Riflen skyder faktisk ganske godt, selv med std. ammunition. Ved fireforming ligger grupperne på 20-30mm på 100m (3 skud). Jeg har også været lidt i gang på ladebænken. Riflen kan godt lide 154grs Hornady IL, som den sætter i treskudsgrupper a ca. 15-25mm. Derimod kunne den bestemt ikke lide en ladning, jeg havde lavet med 160grs Nosler Partition. Så der udestår stadig lidt test af forskellige ladninger og projektiltyper. Riflen har også været luftet her i foråret, hvor det er blevet til en enkelt buk.

Riflen fremstår lidt skrammet, men jeg har købt noget DURACOTE af Hatting i en mørk grøn farve, der hedder Swedish K. Så med lidt held får jeg tid til at male den i løbet af sommeren. Jeg skal nok lægge et billede op af det færdige resultat.

[Image: 65x47Lapua017.jpg]

Mvh Søren
Svar


Beskeder i denne tråd
280 AI projekt - af Kjeldsen - 11-06-2009, 12:18 AM
280 AI projekt - af Lars M. L. - 11-06-2009, 02:41 AM
280 AI projekt - af Kjeldsen - 22-03-2010, 08:30 PM
280 AI projekt - af Walnut - 22-03-2010, 08:40 PM
280 AI projekt - af Pingvinen - 22-03-2010, 10:24 PM
280 AI projekt - af Kjeldsen - 22-03-2010, 10:50 PM
280 AI projekt - af Pingvinen - 22-03-2010, 10:57 PM
280 AI projekt - af Kjeldsen - 23-03-2012, 12:02 AM
280 AI projekt - af hogmeister - 23-03-2012, 12:32 AM
280 AI projekt - af ujensen - 23-03-2012, 12:43 AM
280 AI projekt - af Kjeldsen - 23-03-2012, 12:52 AM
280 AI projekt - af Kjeldsen - 23-03-2012, 12:56 AM
280 AI projekt - af ujensen - 23-03-2012, 12:20 PM
280 AI projekt - af Lars M. L. - 23-03-2012, 04:38 PM
280 AI projekt - af Kjeldsen - 27-02-2013, 01:27 AM
280 AI projekt - af BC - 03-03-2013, 01:12 PM
280 AI projekt - af ujensen - 03-03-2013, 03:30 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)