11-07-2009, 05:22 PM
På schweiss.dk kan man se følgende beskrivelse under nyheder.
http://www.schweiss.dk/page10.aspx?recordid10=494
Teksten er her - og i lighed med D93, stilles der spørgsmål ang. evt. overtrædelse af jagtloven.
30-05-2009
Mulige overtrædelser af jagtloven?
På schweiss-sekretariatet har vi nu fået efterretninger om tre næsten lignende tilfælde af mulige jagtlovsovertrædelser. Tilfældene er fra tre forskellige egne af landet. I disse tre tilfælde har jægere nedlagt bukke, som har været anskudt i hoved/hals regionen. Ingen af disse bukke har været eftersøgt af de legitimerede schweisshundeførere i nærområdet.
Tilbage står så spørgsmålet om hvad der er sket. Umiddelbart ser der ud til at være tale om mindst én overtrædelse af jagtloven.
Jagtlovens §13:Ingen må jage, hvor den pågældende ikke har jagtret, medmindre den jagtberettigedes samtykke foreligger.
Jægerens ønske om at nedlægge dyret med et skud i centralnervesystemet, der garantere at dyret forbliver på skudsstedet, kan indikere, at der er skudt til dyret i en situation, hvor skytten ønsker at kunne bjærge dyret hurtigst muligt for at komme væk fra gerningsstedet uden at blive opdaget.
Jagtlovens §22 pkt 2:Ingen må jage på en måde, der 2)udsætter vildtet for unødige lidelser,
Skud i centralnervesystemet er øjeblikkeligt dræbende (eller i hvert fald lammende). Men målet er ganske beskedent. Hjernen på et stykke råvildt er på størrelse med et halvt æble. Halshvirvlen svare til skaftet på en skovl. Det betyder at tættest på kraniet er halshvirvlen ca. 2-3 cm, tættest på kroppen ca. 4-5 cm. Det vil sige at begge mål kræver et meget sikkert skud for at ramme præcist. Hjerte/lunge regionen på et stykke råvildt har en diameter på 15-20 cm. Således kan skuddet sidde 7-10 cm fra idealtræfpunktet og stadigt sikre et effektivt dræbende skud. At skyde efter hovedet vil derfor ofte være groft uforsvarlig skudafgivelse, med en voldsom risiko for at dyret anskydes.
Bekendtgørelsen om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt §1:Såfremt der under jagt på klovbærende vildt konstateres tegn på anskydning af sådant vildt, skal indehaveren/indehaverne af jagtretten, hvis vildtet ikke er fundet inden 6 dagtimer (fra solopgang til solnedgang) efter anskydningen, sørge for, at der med henblik på aflivning af vildtet tilkaldes en hundefører bemyndiget af Skov- og Naturstyrelsen efter § 2, stk. 1,
Hvilke skudsituationer der er forsvarlig for den enkelte jæger at udnytte er individuelt.Det er jægerens skydefærdigheder, der sætter grænsen for hvad der er forsvarligt og dermed også hvad der udsætter vildtet for unødige lidelser jfr. Jagtlovens §22 pkt2. Men alle jægere der konstatere tegn på, at et klovbærende stykke vildt, der er beskudt, er juridisk forpligtet til at få dyret eftersøgt. Kun en legitimeret schweisshundefører må afslutte en sådan eftersøgning negativt.
Skud mod hoved og hals vil give en meget kraftig skudreaktion, hvorfor ingen jæger bør være i tvivl om at dyret er truffet og skal eftersøges. Billedet her viser anskydningen på den ene af de tre bukke der her er omtalt. Bukken er ved skuddet på halsen blevet tapskudt i en sådan grad at halshvirvlen var tydelig mærket af kuglen.
Tapskud_pa_halsen.JPG
Uvidenhed er ingen undskyldning overfor loven, men der kan selvfølgeligt opstå situationer, hvor der ingen tegn er på anskydning, og hvorfor der ikke skal eftersøges af juridiske grunde. Men af etiske grunde bør alle afgivne skud til klovbærende vildt som ikke ligger umiddelbart forend efterkontrolleres af en legitimeret schweisshundefører!
Lad os stille spørgsmålet: ”Gjorde du ikke alt hvad der stod i din magt som jæger, for at afgive et effektivt dræbende skud? Hvorfor skulle dit skud så være gået helt forbi?”.
Igen skal det påpeges, at det ikke er de jægere, der benytter de legitimerede schweisshundeførere som sætter jagten i et dårligt lys. Det er dem der ikke gør, der giver grobund for myter om jægernes dårlige moral og lemfældige omgang med lovgivningen!
-MF-
mvh
Korthår
http://www.schweiss.dk/page10.aspx?recordid10=494
Teksten er her - og i lighed med D93, stilles der spørgsmål ang. evt. overtrædelse af jagtloven.
30-05-2009
Mulige overtrædelser af jagtloven?
På schweiss-sekretariatet har vi nu fået efterretninger om tre næsten lignende tilfælde af mulige jagtlovsovertrædelser. Tilfældene er fra tre forskellige egne af landet. I disse tre tilfælde har jægere nedlagt bukke, som har været anskudt i hoved/hals regionen. Ingen af disse bukke har været eftersøgt af de legitimerede schweisshundeførere i nærområdet.
Tilbage står så spørgsmålet om hvad der er sket. Umiddelbart ser der ud til at være tale om mindst én overtrædelse af jagtloven.
Jagtlovens §13:Ingen må jage, hvor den pågældende ikke har jagtret, medmindre den jagtberettigedes samtykke foreligger.
Jægerens ønske om at nedlægge dyret med et skud i centralnervesystemet, der garantere at dyret forbliver på skudsstedet, kan indikere, at der er skudt til dyret i en situation, hvor skytten ønsker at kunne bjærge dyret hurtigst muligt for at komme væk fra gerningsstedet uden at blive opdaget.
Jagtlovens §22 pkt 2:Ingen må jage på en måde, der 2)udsætter vildtet for unødige lidelser,
Skud i centralnervesystemet er øjeblikkeligt dræbende (eller i hvert fald lammende). Men målet er ganske beskedent. Hjernen på et stykke råvildt er på størrelse med et halvt æble. Halshvirvlen svare til skaftet på en skovl. Det betyder at tættest på kraniet er halshvirvlen ca. 2-3 cm, tættest på kroppen ca. 4-5 cm. Det vil sige at begge mål kræver et meget sikkert skud for at ramme præcist. Hjerte/lunge regionen på et stykke råvildt har en diameter på 15-20 cm. Således kan skuddet sidde 7-10 cm fra idealtræfpunktet og stadigt sikre et effektivt dræbende skud. At skyde efter hovedet vil derfor ofte være groft uforsvarlig skudafgivelse, med en voldsom risiko for at dyret anskydes.
Bekendtgørelsen om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt §1:Såfremt der under jagt på klovbærende vildt konstateres tegn på anskydning af sådant vildt, skal indehaveren/indehaverne af jagtretten, hvis vildtet ikke er fundet inden 6 dagtimer (fra solopgang til solnedgang) efter anskydningen, sørge for, at der med henblik på aflivning af vildtet tilkaldes en hundefører bemyndiget af Skov- og Naturstyrelsen efter § 2, stk. 1,
Hvilke skudsituationer der er forsvarlig for den enkelte jæger at udnytte er individuelt.Det er jægerens skydefærdigheder, der sætter grænsen for hvad der er forsvarligt og dermed også hvad der udsætter vildtet for unødige lidelser jfr. Jagtlovens §22 pkt2. Men alle jægere der konstatere tegn på, at et klovbærende stykke vildt, der er beskudt, er juridisk forpligtet til at få dyret eftersøgt. Kun en legitimeret schweisshundefører må afslutte en sådan eftersøgning negativt.
Skud mod hoved og hals vil give en meget kraftig skudreaktion, hvorfor ingen jæger bør være i tvivl om at dyret er truffet og skal eftersøges. Billedet her viser anskydningen på den ene af de tre bukke der her er omtalt. Bukken er ved skuddet på halsen blevet tapskudt i en sådan grad at halshvirvlen var tydelig mærket af kuglen.
Tapskud_pa_halsen.JPG
Uvidenhed er ingen undskyldning overfor loven, men der kan selvfølgeligt opstå situationer, hvor der ingen tegn er på anskydning, og hvorfor der ikke skal eftersøges af juridiske grunde. Men af etiske grunde bør alle afgivne skud til klovbærende vildt som ikke ligger umiddelbart forend efterkontrolleres af en legitimeret schweisshundefører!
Lad os stille spørgsmålet: ”Gjorde du ikke alt hvad der stod i din magt som jæger, for at afgive et effektivt dræbende skud? Hvorfor skulle dit skud så være gået helt forbi?”.
Igen skal det påpeges, at det ikke er de jægere, der benytter de legitimerede schweisshundeførere som sætter jagten i et dårligt lys. Det er dem der ikke gør, der giver grobund for myter om jægernes dårlige moral og lemfældige omgang med lovgivningen!
-MF-
mvh
Korthår