29-03-2011, 01:24 PM
Min skønne kleinerblanding er nu blevet teenager, og fundet ud af at hun har et jagtinstinkt. Hun er endnu ikke kommet i løbetid, men ørene er i hvert fald slået momentvis fra.
Jeg har ellers gået og godtet mig over hvor fantastisk lærenem hun har været, og hvor god hun har været til at komme, men det kan jeg så glemme alt om nu.
Vi går stadig til jagttræning, og hun apporterer dummyer perfekt og hurtigt. Vi har prøvet lidt med duer til træning, men jeg syntes det går "for sløvt".
Jeg "faldt over" en vejdræbt fasan (okay, faktisk kørte jeg 5 km tilbage for at få den med hjem) så den legede vi lidt med. Den var kæmpestor, men hun fik da slæbt den lidt, og jeg klippede vingerne af den og de hænger nu til tørre, så jeg kan sætte dem på en dummy. "Resterne" fik ræven på marken. Jeg ville aldrig have troet jeg skulle se mig selv klippe i en død fasan, men jagttræningens veje er uransagelige [
]
Vi træner også lidt dirigering (godbidder på sorte spande) og det er hun også fantastisk til.
Vi har prøvet spor en gang, men jeg er ikke helt overbevist på det punkt. I mit hovede kan det ikke være nemt at lugte en gammel tør hjorteskindsdummy på en mark hvor der konstant vader levende rådyr rundt? Men det må trænes noget mere med noget bedre.
Nå... Men som sagt har jeg et lille problem. Det har stået på siden torsdag. Hun har opdaget hun kan jage vildt.
Onsdag i sidste uge rendte en flok på 3 rådyr forbi os, og jeg var super stolt da hun bremsede og løb tilbage til mig. Men torsdag rendte den ene (selvfølgelig den langsomme af dem) ud lige foran hende og hun forfulgte den ned ad hele marken (på trods af mit indkald og ØV osv.) Da hun kom tilbage var jeg rødglødende og vi trænede en masse DÆK. Hun er en meget følsom dame (det er vi hunkøn jo [:X]) og hun lignede en der havde fået tæv. Og det har hun altså aldrig. Så jeg skal være meget opmærksom på ikke at være for hård ved hende.
Fredag "fandt" vi så en hare (på marken ved siden af) og den fik også dagens motion. I weekenden løb hun afsted for sig selv på marken og i går startede jeg med en lang snor, og vi fandt nogle agerhøns... Tror jeg... Måske var det hunfasaner (tilgiv nybegynderen her) som vi fik jaget op. Vi gik videre ned på det græs/skov der er bagved marken og jeg tænkte, at hun da lige kunne løbe lidt frit og så rendte hun fluks tilbage til stedet med "pigefuglene" og jog endnu en op (der nok har gemt sig). Hun tager desværre ikke stand, jager dem bare op og løber lidt efter dem.
Jeg antager at jeg har et meget alvorligt problem her. Jeg besøgte som eneste tilskuer en markprøve med min datter (skulle se hvad det egentlig drejede sig om) og der lærte jeg, at hvis de preller er de ude. Så det skal jo helst bremses nu og hurtigt uden at jeg tager jagtglæden fra hende, men hvordan??
På mandag starter vi på endnu et jagthold. Spændende - Det er det.
Jeg har ellers gået og godtet mig over hvor fantastisk lærenem hun har været, og hvor god hun har været til at komme, men det kan jeg så glemme alt om nu.
Vi går stadig til jagttræning, og hun apporterer dummyer perfekt og hurtigt. Vi har prøvet lidt med duer til træning, men jeg syntes det går "for sløvt".
Jeg "faldt over" en vejdræbt fasan (okay, faktisk kørte jeg 5 km tilbage for at få den med hjem) så den legede vi lidt med. Den var kæmpestor, men hun fik da slæbt den lidt, og jeg klippede vingerne af den og de hænger nu til tørre, så jeg kan sætte dem på en dummy. "Resterne" fik ræven på marken. Jeg ville aldrig have troet jeg skulle se mig selv klippe i en død fasan, men jagttræningens veje er uransagelige [
]Vi træner også lidt dirigering (godbidder på sorte spande) og det er hun også fantastisk til.
Vi har prøvet spor en gang, men jeg er ikke helt overbevist på det punkt. I mit hovede kan det ikke være nemt at lugte en gammel tør hjorteskindsdummy på en mark hvor der konstant vader levende rådyr rundt? Men det må trænes noget mere med noget bedre.
Nå... Men som sagt har jeg et lille problem. Det har stået på siden torsdag. Hun har opdaget hun kan jage vildt.
Onsdag i sidste uge rendte en flok på 3 rådyr forbi os, og jeg var super stolt da hun bremsede og løb tilbage til mig. Men torsdag rendte den ene (selvfølgelig den langsomme af dem) ud lige foran hende og hun forfulgte den ned ad hele marken (på trods af mit indkald og ØV osv.) Da hun kom tilbage var jeg rødglødende og vi trænede en masse DÆK. Hun er en meget følsom dame (det er vi hunkøn jo [:X]) og hun lignede en der havde fået tæv. Og det har hun altså aldrig. Så jeg skal være meget opmærksom på ikke at være for hård ved hende.
Fredag "fandt" vi så en hare (på marken ved siden af) og den fik også dagens motion. I weekenden løb hun afsted for sig selv på marken og i går startede jeg med en lang snor, og vi fandt nogle agerhøns... Tror jeg... Måske var det hunfasaner (tilgiv nybegynderen her) som vi fik jaget op. Vi gik videre ned på det græs/skov der er bagved marken og jeg tænkte, at hun da lige kunne løbe lidt frit og så rendte hun fluks tilbage til stedet med "pigefuglene" og jog endnu en op (der nok har gemt sig). Hun tager desværre ikke stand, jager dem bare op og løber lidt efter dem.
Jeg antager at jeg har et meget alvorligt problem her. Jeg besøgte som eneste tilskuer en markprøve med min datter (skulle se hvad det egentlig drejede sig om) og der lærte jeg, at hvis de preller er de ude. Så det skal jo helst bremses nu og hurtigt uden at jeg tager jagtglæden fra hende, men hvordan??
På mandag starter vi på endnu et jagthold. Spændende - Det er det.