Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Ole Roed vil blive udfordret til formandsposten
#9
Her information vedr. Claus Lind Christensen Manden der helt sikkert vil være en fantastisk støtte til de danske jægere.
Kan ikke finde ud af at ligge det ind som en fil. Så her for i kopi istedet.

Claus Lind Christensen
Kandidat til formandsvalget i Danmarks Jægerforbund 2012
Danmarks Jægerforbund har ikke længere den gennemslagskraft,
som organisationens størrelse og betydning berettiger den til. Det
skader jagtsagen i Danmark. En kreds af helt centrale personer i den
danske jagtverden har peget på mig som den person, der kan
gennemføre den nødvendige fornyelse i forbundet, og har
opfordret mig til at stille op som kandidat til formandsvalget i 2012.
Det er en udfordring, som jeg har valgt at tage imod.
Som jeg ser situationen lige nu, så mister vi i alarmerende grad
indflydelse på de beslutninger, der vedrører jagten i Danmark. Det
gør vi ikke mindst på grund af lav faglighed, intolerance og
manglende vilje til samarbejde. Det sætter os i en situation, der er
ringere, end den behøver at være. For vores organisation burde
have alle muligheder for at gøre sig gældende. Jagten har
eksempelvis aldrig været mere positivt omtalt end den er for tiden.
Men vi udnytter ikke de muligheder, vi har.
Vi skal derfor skifte kurs som organisation, så vi kan skabe indflydelse i en ånd af samarbejde, med sigte på
naturens og jagtens fremtid.
Det er naturligvis op til repræsentantskabet at træffe valget om, hvorvidt jeg skal have muligheden for at
gøre den forskel, som jeg brænder for at gøre. For at du har en mulighed for vide, hvem jeg er, vil du på de
efterfølgende sider få et indblik i min baggrund, ledelsesmæssigt, organisatorisk og jagtligt.
Som indledning er der fire punkter, jeg vil gøre opmærksom på, som er kendetegnende for mig, og som
spiller en vigtig rolle i alt hvad jeg foretager mig, hvad enten det er for jagtens sag, i familien eller på jobbet.
· Ansvar starter altid hos en selv frem for hos andre
· Alting kan altid gøres bedre
· Man skal behandle andre som man selv vil behandles
· Man skal gå efter bolden - ikke efter manden
2
Uddannelse og ledererfaring
Jeg er uddannet maskintekniker og har suppleret denne uddannelse med diplomlederuddannelsen med
afsluttende eksamen med fokus på kvalitetsledelse. Jeg har blandt andet arbejdet som kvalitetskoordinator
hos LEGO, som kvalitetskoordinator hos TEKNOS og (siden 2000) som kvalitetschef hos Ib Andresen Industri
Vejle A/S.
Ib Andresen Industri Vejle A/S er en mellemstor, dansk virksomhed, som er et datterselskab i en større
dansk koncern. Her udgør jeg således en del af virksomhedens daglige ledelse. Herudover er jeg også en del
af hele koncernens kvalitetschefgruppe.
Gennem dette arbejde har jeg opbygget en solid erfaring i hele ledelsesprocessen, lige fra overordnede
emner som strategiarbejde, budgetlægning og målopfølgning til den konkrete, daglige drift.
Ud over den daglige ledelse har jeg gennem 15 år løbende været projektleder på specifikke opgaver. Her
har jeg stået i spidsen for projekter, der primært har handlet om omlægning af processer og om
produktudviklinger, således at virksomheden hele tiden kunne tilpasse sig og forbedre de opnåede
resultater.
Netværk, initiativ og resultater
For at få en organisation til at virke, tror jeg på, at det er nødvendigt med et stærkt netværk. Desuden er
det min holdning, at det at kunne tage initiativ er helt afgørende for at kunne skabe resultater.
I den jagtlige verden har jeg et særdeles godt netværk. Det omfatter naturligvis jægere på alle niveauer i
Danmarks Jægerforbund, men omfatter også vigtige personer uden for forbundet. Blandt andet har jeg tæt
kontakt til DMU.
Når der er brug for et initiativ, holder jeg mig ikke tilbage. For det er initiativet, der er med til at kunne
flytte en organisation, der skal skabe resultater, og det skal Danmarks Jægerforbund for jagtens fremtid i
Danmark.
Resultater motiverer, og jeg forventer af mig selv og mine omgivelser, at der bliver skabt resultater. Det er
mig meget magtpåliggende, at de politiske aktiviteter, vi sætter i søen, fører til de mål, der er sat for
arbejdet. Det er vigtigt, at de resultater, der skabes i Danmarks Jægerforbund ikke kun sikrer jagten for
nutidens jægere, men også for vores efterkommere.
Lederstil
I den resultatorienterede lederstil, jeg står for, er der tre elementer, der efter mine erfaringer i praksis er
meget vigtige. Klare mål, samarbejde og motivation.
Klare mål er forudsætningen, for at kunne skabe resultater. Her er jeg er i min bevidsthed klar over, at hvis
ikke der sættes en klar kurs, og ikke mindst en synlig kurs, bliver organisationen famlende, og resultaterne
bliver utilstrækkelige.
Jeg tror ikke på, at man kan arbejde effektivt i siloer, hvor de enkelte områder i organisationen skal arbejde
for sig selv. Der skal et udpræget samarbejde på tværs til, for at kræfterne udnyttes optimalt.
3
Ligeledes tror jeg ikke på, at mennesker motiveres af pisk og stramme regler. Jeg tror på at mennesker
motiveres af en fælles sag. Og i Danmarks Jægerforbund har vi netop en stærk, fælles sag, som gør, at vi
som organisation i fællesskab kan skabe resultater - store resultater.
Jagtligt
Jeg er Jæger - med stort J. Fra jeg var helt lille har jeg fulgt med min far på jagt, og jeg tog selv jagttegn så
snart, jeg kunne komme til det. Jagten og naturen har således altid været vigtige dele af min tilværelse.
Fra de allerførste jagtår var det især jagten på vandet, der fyldte meget, og det er det stadig. Optegnelserne
i mine jagtjournaler dokumenterer da også, at rigtigt mange dage er tilbragt med ande- og gåsejagt,
primært fra trækpram. Havet er jagtligt set Danmarks "vildmark", og netop det forhold har altid appelleret
til mig.
Jagten på strand og hav suppleres dog ofte og gerne med jagter på landjorden, hvor jeg nyder godt af den
alsidighed, som kendetegner den danske jagt, og hvor jeg værdsætter både de stille enkeltmandsjagter
med riffel eller haglbøsse, og jagter i godt selskab med andre jægere på spændende terræner over hele
landet.
Ingen jagt uden hund. For mig er det vigtigt, at en jagthund er en god brugshund, der kan løse de opgaver,
der stilles. Men jeg sætter også meget stor pris på den ekstra dimension, som det giver til jagtudøvelsen at
arbejde med hunden både før og efter skuddet. Jeg er selv i gang med jagthund nummer to, en kleiner
münsterländer.
Jeg kommer en del på flugtskydningsbanen, hvor jeg i en årrække har været fast, frivillig hjælper. Jeg har i
min ungdom har været konkurrenceskytte med riffel, og sørger også på dette område for at holde formen
ved lige. Træning med hagl og kugle dyrker jeg, fordi det er sjovt, men vigtigst af alt for at dygtiggøre mig
som jæger - et ansvar, som jeg tager ganske alvorligt.
Tillidshverv i Danmarks Jægerforbund
I Danmarks Jægerforbund bestrider jeg en række tillidshverv, som jeg tager meget seriøst. De har givet mig
mulighed for at forsvare jagtens sag i en række konkrete tilfælde, men mindst lige så vigtigt er det, at de
har givet mig en mulighed for at være med til at påvirke, udvikle og fastholde mulighederne for
jagtudøvelse i fremtidens Danmark.
Arbejdet her har også givet mig rigtig god indsigt i de politiske virkemidler, både på lands- og
kommunalpolitisk niveau og i embedsværket. Det har også givet mig en meget væsentlig indsigt i, hvordan
de øvrige grønne organisationer arbejder.
Bestyrelsesarbejde i lokalforeninger
Pt. sidder jeg i bestyrelsen Kolding og Omegns Strandjagtforening, og jeg har ligeledes en fortid i Vejle og
Omegns Jagtforening, hvor jeg sad i bestyrelsen i fire år, heraf to som kasserer.
Strand- og havjagtkoordinator - kreds 3 siden 2008
Via arbejdet som strand- og havjagtkoordinator i kreds 3 har jeg arbejdet med at promovere strand- og
havjagt, samt med at sikre at nye strand- og havjægere har kunnet komme i gang med jagten. Opgaven som
strand- og havjagtskoordinator har primært bestået i foredrag og undervisningsvirksomhed, hvoraf en del
projekter i øvrigt i samarbejde med andre har strakt sig ud over kredsens geografiske område.
4
Medlem af Vand- og naturudvalget siden 2008
I udvalget har det primære fokus været at forberede Danmarks Jægerforbund til at gå aktivt ind i
udviklingen af de naturplaner, der skulle udarbejdes for Natura 2000-områderne. Hovedsigtet har været at
skabe et klart overblik over hvilke muligheder og trusler, som naturplanerne udgør for jagten. I dette
arbejde har jeg været en af de bærende kræfter. Derfor har jeg en dyb indsigt i, hvordan Natura 2000-
arbejdet er "skruet sammen", og jeg kender de mekanismer, der rører sig i forhold til dette vigtige arbejde.
Medlem af Strand- og havjagtsudvalget siden 2008
Mit hovedsigte i dette udvalg har været at få udarbejdet en strategi for strand- og havjagtsområdet, således
der er blevet skabt skarphed omkring, hvor arbejdet i udvalget skal bære hen.
Et af de vigtigste opgaver, der er kommet ud af strategien, er projekt edderfugl, som jeg er projektleder på.
Dette projekt har helt overordnet det formål at være med til at klarlægge edderfuglens situation i
Østersøen, hvor bestanden er i tilbagegang, således at Danmarks Jægerforbund står stærkt ved
jagttidsforhandlingerne og i øvrige sammenhænge, hvor vi som jægere kan være med til at tage ansvar for
forvaltningen af denne vigtige vildtart.
Et af de væsentlige elementer i Projekt edderfugl har været at få skabt et stærkt samarbejde med
Danmarks Miljøundersøgelser og Center for Vildtsundhed, som Danmarks Jægerforbund gennem Strand- og
Havjagtsudvalget arbejder tæt sammen med i denne sag.
Formidling
I det jagtpolitiske arbejde er det ikke kun vigtigt, at man skal kunne træffe de rigtige beslutninger. Man skal
også kunne formidle budskabet videre til med- og modspillere og til offentligheden, hvis fortsatte accept af
jagten er afgørende for dens fremtid.
Jeg har arbejdet meget med faglig formidling, i og med at jeg siden 2001 har leveret fagartikler til danske
jagtblade. Siden 2005 har jeg haft 25 artikler i Jæger samt jævnlige nyheder på Danmarks Jægerforbunds
hjemmeside.
Jeg har skrevet to jagtfagbøger, jeg har produceret Danmarks første film om trækjagt på vandet, og
oprettet forskellige hjemmesider, som har relation til jagten.
Desuden har jeg brugt pressen meget bevidst i mit jagtpolitiske arbejde. Dels ved at sørge for, at medierne
har modtaget relevante oplysninger på rette tid, dels ved selv at stå frem i interviews, blandt andet i
radioavisen, eller i debatindlæg i dagspressen.
Andre engagementer i jagtsagen
Lotteri for Jægernes Naturfond
I 2007 og 2008 var jeg med til at igangsætte og afvikle et skrabelotteri til fordel for Jægernes Naturfond,
hvor formålet naturligvis var at indsamle penge til fonden. Baggrunden for mit engagement var at jeg
mente, at der skete for lidt i fonden, som jeg tror på kan blive en vigtigt aktiv for jagtsagen over tid.
Derudover var engagementet i denne sag også et udtryk for, at jeg helt grundlæggende mener, at det ikke
altid nytter stå ude på sidelinjen og råbe ad de andre, men at det derimod gælder om at smøge ærmerne
op og gøre noget selv.
5
Strandoghavjagt.dk
I 1999, da internettet var nyt for mange, lavede jeg for sjov en lille hjemmeside, som dengang blev kaldt
"Strandjægersiden". Denne side blev hurtig en succes, og udviklede sig over tiden til at være et stort og
uafhængigt mødested for strand- og havjægere i Danmark. Strandoghavjagt.dk er i dag en af Danmarks
største og mest besøgte jagthjemmesider.
Naturbruger.dk
Grundet min store interesse for jagten startede jeg i 2004 forlaget Naturbruger, hvor hovedformålet var at
udbrede viden til aktive naturbrugere, herunder i særdeleshed jægere. Forlaget Naturbruger har udgivet
seks bøger af forskellige forfattere om emner, der spænder fra beskrivende bøger med jagtskildringer fra
Danmark og udlandet til egentlige fagbøger om strand- og havjagt, vildtretter og jagthundetræning.
Kort sagt:
Jeg føler selv, at jeg både jagtfagligt og ledelsesmæssigt har de kvalifikationer, der skal til for at få
Danmarks Jægerforbund ind på en ny og bedre kurs. Min motivation for at påtage mig dette arbejde er helt
i top. Jeg både kan og vil gøre en forskel, og jeg mener, at denne forskel er nødvendig.
En lang række mennesker i hele det jagtlige system har tilkendegivet deres tillid til mig som
formandskandidat. Jeg tør allerede nu uden overdrivelse godt påstå, at mit kandidatur nyder bred
opbakning.
Jeg håber også, at jeg har din.
Claus Lind Christensen
Tornager 6
7120 Vejle øst
clc@strandoghavjagt.dk
75815701/21208701

Med venlig hilsen

Flemming
Fri jagt på gæs i januar
Med venlig hilsen

Flemming
Fri jagt på gæs i januar
Svar


Beskeder i denne tråd
Ole Roed vil blive udfordret til formandsposten - af fdl - 24-06-2011, 08:19 PM
Ole Roed vil blive udfordret til formandsposten - af Smirge - 10-08-2011, 07:10 PM
Ole Roed vil blive udfordret til formandsposten - af mikaelws - 19-02-2012, 05:46 PM
Ole Roed vil blive udfordret til formandsposten - af mikaelws - 19-02-2012, 08:50 PM
Ole Roed vil blive udfordret til formandsposten - af mikaelws - 21-02-2012, 08:59 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)