16-11-2011, 07:13 PM
I ar havde Arkansas een af de varste hedebolger i mands minde. Det er mere luftfugtigheden end selve varmegraderne der foles ulideligt. I radioen's vejrudsigt, talte de om 41 grader i skyggen. Hvilket narmest mindede mig om tiden i Sydamerika for nogle ar tilbage.
Det var pa en af disse dage jeg var ude og kore i man gamle Ford Ranger. Havde varet i Lousiana syd for Arkansas og skyde et storre IPSC stavne, og nu pa vej hjem af Interstate 540 North.
Rangeren var fyldt med vaben til randen, da jeg foruden mine konkurrence revolvere, havde reprasentationsvaben til proveskydning fra det firma jeg arbejder for. Ja, og sa selvfolgelig mine 3 ladte handvaben til concealed carry, som er fast inventar.....og ej at forglemme den gamle US carabin bag saderne, jeg havde lovet min nabo for lange siden at rense for ham.....Sa der var godt med ekstra kilo pa Rangeren den dag.
Da jeg drejede ostover pa US HWY 412, sa jeg godt en politibil ligge lige bag mig. Han korte meget tat, og jeg forventede han ville overhale inden alt for lange. Min Ranger er i god stand, og ligner langtfra de typiske amfetaminslader de plejer at stoppe konstant og vende op og ned pa.
Tilbage i Lousiana, hvor Rangeren havde staet parkeret hele dagen i varmen, havde det abenbart varet for meget for mit bagspejl, som var faldet af forruden og nu la pa sadet. Det har jeg sgu' aldrig varet udsat for forend, men varmen var altsa meget brutal.
Mens jeg sad og tankte over hvor jeg skulle kobe den specielle slags lim, til og fastmontere bagspejlet igen, sa jeg ogsa politibilens bla blink i sidespejlet.
Heldigvis sa jeg en gammel togstation som ikke var i brug mere, hvor jeg snildt kunne holde ind med masser af plads til begge biler.
Mens betjenten sad og checkede min nummerplade i hans bil, begyndte jeg at finde Rangerens registrering og forsikringspapirer frem, for at hjalpe betjenten pa forhand.
Heldigvis kunne jeg se pa forhand det var en "county mountie" og ikke en state trooper, som har ry for lidt militant og halvfacistisk opforsel.....or so they say!
Efter 2-3 minutters venten, hvor jeg sad pant i Rangeren med handerne synligt pa rattet som man jo skal her, blev jeg modt af en stor knagt pa omkring de 25 ar. Stort smil og sheriff stjerne pa og han sa meget stolt ud.
Valgte at blot smile og nikke goddag, sa han kunne fa det forste ord.
"Where you'all going" sagde deputy'en endumere smilende. Na, men jeg forklarede at jeg blot var pa vej hjem fra Louisiana til Berryville. Og efter vi blev fardige med "Do you know why you're being stopped" og han havde set alle mine papirer, gik han tilbage til sin politibil og brugte ca. 5 min. pa at dobbeltchecke alt med stationen via radioen.
Da han vendte tilbage, sagde han at jeg var registreret som CHL, hvilket betyder Concealed Handgun License holder.
Og han ville vide om jeg var bevabnet lige nu!
"yep, to the teeth" svarede jeg, og spurgte om han ville se vabene. Det var han yderst interesseret i. Sa jeg steg ud af bilen pa hans opfordring, og viste ham min 1911'er pa hoften. Han sagde det var OK, og at jeg ikke skulle rore den, eller tage den ud af hylsteret.
"anything else thats loaded in here" spurgte han. Og jeg sagde at jeg faktisk havde endu en pistol pa mig i forlommen, som var en lille .380'er. samt en ladt S&W 38'er under forsadet.
Betjenten sagde forst pa dette tidpunkt om hvorfor jeg var blevet stoppet, hvilket selvfolgelig var pga. mit manglene bagspejl, men han forstod godt situationen, da jeg ikke var den forste han havde stoppet den dag for den forseelse. Han havde faktisk stoppet 4-5 stykker hvor varmen ogsa havde "drabt" limen der holder spejlet pa plads.
Herpa spurgte han venligt, om han matte undersoge min Ranger. Ved selvfolgelig godt de leder efter narko, som er en fuldstandig pestilens pa disse kanter. Sa jeg tankte det var bedst og lave lidt sjov med ham, nu da han var i sa godt humor allerede. "Strongest dope you'll find in there, would be my columbian black coffee"..."beside a lot of unloaded guns" sagde jeg uden han spurgte.
Han kiggede pa mig, som om han ikke helt troede pa mig og sagde " Sure..who would go anywhere without them". Kort tid efter havde han abnet alle mine skydetasker med diverse plaffejern samt fundet US'eren bag saderne.
"Gee o'he my god..are they all custom build" hvor jeg svarede, nej kun de 8 af dem, de andre 6 er bare til husbehov.
Det forte til en lang snak om vaben, og han forklarede om dem han selv havde, samt han onskede og starte pa konkurrenceskydning nar tiden var til det.
Sa jeg gav ham nogle reklamer for konkurrenceskydning og webside adresser, for at hjalpe ham lidt igang. Det var nasten som at se ansigtsudtrykket pa en lille dreng juleaften, da jeg gav ham en aske hjemmeladet 45 ACP ammo ogsa.
Han takkede pant af, og pamindede mig om at bringe forholdet med spejlet i orden ved forste lejlighed.
Korte resten af turen hjem med et smil pa laben....og lidt glad for jeg ikke var blevet stoppet i Valby istedet.
Ak ja disse sydstats oplevelser ikke.....
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Det var pa en af disse dage jeg var ude og kore i man gamle Ford Ranger. Havde varet i Lousiana syd for Arkansas og skyde et storre IPSC stavne, og nu pa vej hjem af Interstate 540 North.
Rangeren var fyldt med vaben til randen, da jeg foruden mine konkurrence revolvere, havde reprasentationsvaben til proveskydning fra det firma jeg arbejder for. Ja, og sa selvfolgelig mine 3 ladte handvaben til concealed carry, som er fast inventar.....og ej at forglemme den gamle US carabin bag saderne, jeg havde lovet min nabo for lange siden at rense for ham.....Sa der var godt med ekstra kilo pa Rangeren den dag.
Da jeg drejede ostover pa US HWY 412, sa jeg godt en politibil ligge lige bag mig. Han korte meget tat, og jeg forventede han ville overhale inden alt for lange. Min Ranger er i god stand, og ligner langtfra de typiske amfetaminslader de plejer at stoppe konstant og vende op og ned pa.
Tilbage i Lousiana, hvor Rangeren havde staet parkeret hele dagen i varmen, havde det abenbart varet for meget for mit bagspejl, som var faldet af forruden og nu la pa sadet. Det har jeg sgu' aldrig varet udsat for forend, men varmen var altsa meget brutal.
Mens jeg sad og tankte over hvor jeg skulle kobe den specielle slags lim, til og fastmontere bagspejlet igen, sa jeg ogsa politibilens bla blink i sidespejlet.
Heldigvis sa jeg en gammel togstation som ikke var i brug mere, hvor jeg snildt kunne holde ind med masser af plads til begge biler.
Mens betjenten sad og checkede min nummerplade i hans bil, begyndte jeg at finde Rangerens registrering og forsikringspapirer frem, for at hjalpe betjenten pa forhand.
Heldigvis kunne jeg se pa forhand det var en "county mountie" og ikke en state trooper, som har ry for lidt militant og halvfacistisk opforsel.....or so they say!
Efter 2-3 minutters venten, hvor jeg sad pant i Rangeren med handerne synligt pa rattet som man jo skal her, blev jeg modt af en stor knagt pa omkring de 25 ar. Stort smil og sheriff stjerne pa og han sa meget stolt ud.
Valgte at blot smile og nikke goddag, sa han kunne fa det forste ord.
"Where you'all going" sagde deputy'en endumere smilende. Na, men jeg forklarede at jeg blot var pa vej hjem fra Louisiana til Berryville. Og efter vi blev fardige med "Do you know why you're being stopped" og han havde set alle mine papirer, gik han tilbage til sin politibil og brugte ca. 5 min. pa at dobbeltchecke alt med stationen via radioen.
Da han vendte tilbage, sagde han at jeg var registreret som CHL, hvilket betyder Concealed Handgun License holder.
Og han ville vide om jeg var bevabnet lige nu!
"yep, to the teeth" svarede jeg, og spurgte om han ville se vabene. Det var han yderst interesseret i. Sa jeg steg ud af bilen pa hans opfordring, og viste ham min 1911'er pa hoften. Han sagde det var OK, og at jeg ikke skulle rore den, eller tage den ud af hylsteret.
"anything else thats loaded in here" spurgte han. Og jeg sagde at jeg faktisk havde endu en pistol pa mig i forlommen, som var en lille .380'er. samt en ladt S&W 38'er under forsadet.
Betjenten sagde forst pa dette tidpunkt om hvorfor jeg var blevet stoppet, hvilket selvfolgelig var pga. mit manglene bagspejl, men han forstod godt situationen, da jeg ikke var den forste han havde stoppet den dag for den forseelse. Han havde faktisk stoppet 4-5 stykker hvor varmen ogsa havde "drabt" limen der holder spejlet pa plads.
Herpa spurgte han venligt, om han matte undersoge min Ranger. Ved selvfolgelig godt de leder efter narko, som er en fuldstandig pestilens pa disse kanter. Sa jeg tankte det var bedst og lave lidt sjov med ham, nu da han var i sa godt humor allerede. "Strongest dope you'll find in there, would be my columbian black coffee"..."beside a lot of unloaded guns" sagde jeg uden han spurgte.
Han kiggede pa mig, som om han ikke helt troede pa mig og sagde " Sure..who would go anywhere without them". Kort tid efter havde han abnet alle mine skydetasker med diverse plaffejern samt fundet US'eren bag saderne.
"Gee o'he my god..are they all custom build" hvor jeg svarede, nej kun de 8 af dem, de andre 6 er bare til husbehov.
Det forte til en lang snak om vaben, og han forklarede om dem han selv havde, samt han onskede og starte pa konkurrenceskydning nar tiden var til det.
Sa jeg gav ham nogle reklamer for konkurrenceskydning og webside adresser, for at hjalpe ham lidt igang. Det var nasten som at se ansigtsudtrykket pa en lille dreng juleaften, da jeg gav ham en aske hjemmeladet 45 ACP ammo ogsa.
Han takkede pant af, og pamindede mig om at bringe forholdet med spejlet i orden ved forste lejlighed.
Korte resten af turen hjem med et smil pa laben....og lidt glad for jeg ikke var blevet stoppet i Valby istedet.
Ak ja disse sydstats oplevelser ikke.....
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Master Pistolsmith