Følgende advarsel
Warning [2] count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable - Line: 871 - File: showthread.php PHP 7.4.33 (Linux)
File Line Function
/showthread.php 871 errorHandler->error







Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Første Tysklandstur, første gris, fantastisk tur
#1
Sammen med 2 venner fra konsortiet i DK tog vi til et skovdistrikt syd for Berlin til drivjagt 17 og 18. november 2011. Jagten var formidlet igennem den tyske jagthjemmeside http://www.jagd1.de/ og kostede ca 150€ for to dages drivjagt. Første dag var arealet 1000ha og følgende dag 500ha, begge dage gik drevet fra 9.30-12.30 hvilket var fint mht at holde varmen i tårnet.

På første dag skulle man indskrives i jagtprotokollen ved "skovløberboligen" og derefter kunne man få varmen ved bålet og hilse på de andre ca 50 deltagere. Der var 2 andre hold jægere fra DK. Det ene hold skulle vise sig at være et hold fyldebøtter der drak sig fra sans og samling og larmede så det var umuligt at få en ordenlig nats søvn hvis man havde hotelværelset ved siden af, som jeg[V].

[Image: 2011-11-17%25252007.53.19.jpg]
Indskrivning til jagten den første morgen ved skovløberhuset

Første dag fik jeg tildelt et tårn på et svagt højdedrag i et relativt åbent stykke med høje fyrtræer. På den ene flanke var der 100m til et stykke med tætte graner og et stykke fremme var der en overgang til et tæt stykke med tynde birketræer. Det skulle vise sig at grisene var glade for at tage en smutvej fra de tætte graner ned til det tætte birkestykke igennem det relativt åbne skovstykke hvor jeg sad.

[Image: 2011-11-17%25252011.49.59.jpg]
Udsigten fra førstedagens post

Efter et kvarter i tårnet, før drevet var sat igang, kom den første rotte af grise forbi på 70m da de var tættest på. Det var ikke klart specificeret om man måtte skyde før drevet var igang, og da den perfekte skudchance ikke viste sig, så undlod jeg at skyde. Men første gang man ser sådan en slange af smågrise følge førersoens spor til punkt og prikke er en stor oplevelse. De stopper på et splitsekund når soen stopper og udforsker området. Nå, men med den start var jeg virkeligt tændt, og der begyndte så småt at komme skud fra alle verdenshjørner derefter. Ballet var igang.

Efter en halv time kom en enlig 2 åring løbende ad samme rute, fra granerne til birkekrattet, og da den stoppede på 50m fik den en 18.5g CoreLokt fra 9.3'eren over forbenene. Den luntede ud af mit synsfelt mod birkekrattet. Jeg var overrasket over manglende skudtegn, og at den luntede videre som om intet var hændt. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men ikke dette ihvertfald, der er da ikke pebernødder jeg skyder med[Sad!]

Efter en time hvor skoven til tider havde lydt som et skydetelt i Tivoli, så jeg endnu en rotte komme fra birkekrattet med retning lige forbi mit tårn, ca 20m ude ville de passere hvis soen holdt kursen. Jeg stod med riflen liggende i venstre arms albuekrog og højre hånd på sikringen. Da de var fremme på 40m afsikrede jeg og glemte at trykke S&L Victory'ens sikring ned under den bevægelse. Den resulterende metalliske kliklyd fik os alle til at fryse på stedet - både soen og jeg blev vel forskrækkede. Efter et halvt minut hvor hun havde stirret på mig, gik hun 10 m længere frem og slog så et 90graders sving direkte væk fra mig. Da hun stoppede og sikrede næste gang, med ryggen imod mig, kunne jeg hurtigt skuldre riflen og lade sigtet gå ned igennem kolonnen til jeg fandt en gris der stod alene. Da skuddet gik kunne jeg med det samme se at grisen var ramt godt pga blod omkring indgangshullet. Soen og de andre smågrise løb forskrækkede fra stedet hvorimod den anskudte gris slog turboen til, og da den havde overhalet soen kunne jeg få et 2. skud ind. Den faldt eller snublede ude på 70m hvor jeg gav den fangstskud i nakken så den ikke skulle finde på at løbe videre. De tre skud skud afgivet til en 1-åring skulle senere føre til en del hån, spot og spe fra min "tidligere" jagtkammerater under aftenens middag[Smile]

Kort efter kl 12.30 kom min gruppeleder forbi og fik min beretning.
Sammen med dr Müller gik jeg til det skudsteddet for den første gris og vi kunne ikke finde noget scweiss. Måske et forbiskud, men eftersøgning måtte bestilles. Derefter gik vi til den faldne gris og doktoren foreslog, at han gelejdede mig igennem brækningen af dyret, da det var min første gris. Derefter gik han igang med at brække dyret[:0] så kunne jeg jo tage den næste. Jeg gjorde høfligt opmærksom på at dyret var skudt med et blyholdigt projektil, men Dr Müller replicerede "...ist quatsch", han var vist ret ligeglad med den slags. Af egen interesse spurgte jeg iøvrigt senere Dr. Müller under frokosten hvilken kaliber han brugte og hvilken skudplacering han gik efter.........7x65 bag boven.

Min danske ven på naboposten kom forbi lidt efter og spurgte om jeg havde skudt til mere, fordi hundefolkene havde fundet en überlaüfer tæt på vejen lidt inde i birkekrattet (150m fra skudstedet). Sikken en lettelse. Vi slæbte første gris og indmad til vejen og gik hen til hundefolkene, som havde trukket min anden gris helt ud til vejen. Til min store overraskelse gik Dr Müller nu igang med at brække dette dyr også. "Så kan du tage en imorgen", som han sagde. Det viste sig at Dr. Müller var pensionär - tierartzt - og han nød vist at være tilbage i gamet [Big Grin] Der kunne dog også havde været skjulte motiver, for efter at have brækket og inspiceret begge (hun)dyr, sagde han at jeg skulle sige til frau Brockmeier, at han da meget gerne ville aftage dem hvis ikke vi skulle have begge med til DK [Wink], men mest af alt virkede han til at være rar, flink og hjælpsom.

Den manglende schweiss på første skudsted skulle vise at være et resultat af at leveren stak ud som en prop på udgangssiden og hele brysthulen var fuld af blod.

[Image: 2011-11-17%25252013.33.22.jpg]
Herligt at være tilbage til en solid tysk jagtfrokost i det fri ved skovløberboligen med to grise på samvittigheden

Efter frokosten samledes vi om paraden og heldige skulle op og have en Waidmanns Heil og en grankvist til hatten af jagtlederen. En af driverne skulle hædres som den første, da han havde været i infight med en so og var blevet væltet omkuld før den var blevet "ordnet". Dagen efter lød opdateringen på, at han havde fået benet i gips.

[Image: 2011-11-17%25252014.48.16.jpg]
Første dags parade

SÅ tilbage til hotellet, slappe lidt af og derefter vi fandt en god restaurant i byen og nød den solide tyske kost og med den gode øl. Hele middagen gik med parlamenteren og kværuleren. Mine to venner forbandede mit begynderheld og udgød generelt forbandelser i en grad som ikke skal gengives her. Jeg derimod, holdt civiliseret stand og plæderede for at grundig forberedelse, seriøsitet, strategi og talent havde gjort forskellen på, at jeg havde skudt noget som den eneste af os[Big Grin] Tørnede ind kl 2230, klar til en god nats søvn. men det skulle ikke ske.

De fulde idioter af nogen danske jægere vækkede mig kl 1 da de kom stangstive hjem fra byen. Nå, tænkte jeg, de skal bare iseng og så kan jeg sove igen. Men de dejsede først om ved 4-tiden, og en var da også synligt beruset til parolen 4-5 timer efter[V] De repræsenterer uheldigvis os allesammen, men hvad kan man gøre[?] de virkede ikke indenfor pædagogisk rækkevidde. Man skal vist se det før man tror det.

Anden dag blev der skudt lidt mindre på de 500ha, der typisk har mere vildt end førstedagens område, men jeg så intet den dag, så der var ikke så meget at berette fra.

Så efter 2. dags frokost og parade gik turen til Oberförsterei'ets kølehus for at hente min überlaüfer der skulle med hjem.

[Image: 2011-11-19%25252015.05.53.jpg]
Her er grisen klar til at blive pelset og slagtet i haven. Det er noget af et job at håndtere 52kg svin skulle jeg hilse og sige, men havde god hjælp, som det ses af billedet[Wink]

Fantastisk tur, gode værter, flinke og hjælpsomme medjægere og så er vildsvinejagt altså bare toppen, skulle jeg hilse og sige[^]

Mvh Peter
###################
[Image: ajbutton.gif]
Svar


Beskeder i denne tråd
Første Tysklandstur, første gris, fantastisk tur - af pete1234 - 20-11-2011, 12:53 PM
Første Tysklandstur, første gris, fantastisk tur - af JoeMcVey - 25-11-2011, 10:46 AM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)