Følgende advarsel
Warning [2] count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable - Line: 871 - File: showthread.php PHP 7.4.33 (Linux)
File Line Function
/showthread.php 871 errorHandler->error







Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Debut med Bergaraen
#1
[Image: DSC052511.jpg]

[Smile] Jeg kunne ikke lige finde en tråd, der passede til dette indlæg, så her kommer det særskilt.
Min gode bror inviterede i dag på kuglejagt/ anstand. Vejrudsigterne op til denne morgen var, mildest talt, ikke gode. På trods af dette fik vi en "gavemorgen" i vindstille og smuk solopgang. Vi ankom lidt i god tid, og sad og nød en kop kaffe med udsigt til reviret.Efter den obligatoriske knæk& bræk gik vi på pladserne.Min bror havde nævnt, at han ikke havde vildt i fryseren og gerne ville have et par gode dyr med hjem.Den bemærkning fik senere stor betydning for undertegnede. Jeg gik, med en smule forsinkelse for, om muligt, at have min bror på plads, når jeg forsigtigt "trykkede" i noget af reviret på vejen til min plads.Da smsén forkyndte, at han var på plads, gik jeg til stigen.
Da de første solstråler kort efter ramte træerne i kanterne, hvor jeg sad steg forventningerne. Ud i solen! Kort efter var en ung rå vokset ud af ingenting og gik fredeligt og nippede. Jeg besluttede mig for at tage hende og sad og nød hendes tilstedeværelse.Jeg vågnede brat, da en kold brise ramte mig i nakken med retning mod hende! Der blev klemt, og da skuddet gik, nåede jeg at se den klassiske " lodret op fra stående og kraftige spjæt med forløbene".
Hun landede igen på alle fire ben og blev stående, hvorefter hun gik 6-8 m. frem og lagde sig, så jeg kunne se hende.Under hele seancen var hun fulgt med en ny kugle i Bergaraen.
Det var aftalt, at min bror skulle sende en sms, når han forlod sin stige, og at han langsomt ville bevæge sig mod min stige.
Ca. 9.40 kom den ventede sms, og der blev skruet ned på forstørrelsen, idet jeg forventede at får et kort skud, hvis han havde råvildt foran sig. På et tidspunkt fornemmede jeg dyr tæt ved stigen og bagfra. Jeg sad som frosset og pludselig fik jeg 2 flotte dyr ind i min lysning med retning væk fra min stige. De var ikke voldsomt skræmte og overvejede nølende at tage til takke med den nye lysning. Jeg forsøgte at standse de lidt urolige dyr, og det lykkedes ved det 3. "bøv!" Forreste og mindste dyr nåede at dreje rundt til en klassisk afslutning. Igen var det lodret op at spjætte og derefter en voldsom og meget kort spurt, der endte i hegnet, hvor jeg ikke kunne se mere. Der blev helt stille, og kort efter vendte det ene dyr tilbage ad flugtruten.Jeg var helt sikker på et godt træf men fik dog en rynke, da jeg ikke kunne følge med i, om der muligvis havde været en skjult flugt på den anden side af hegnet.
Da min bror ankom, gik vi direkte til dyret, som jeg kunne se og derefter ud midt i lysningen for at lede efter schweiss fra det andet dyr. Da vi nåede midten af lysningen, blev vi mødt af en meget markeret rød fartstribe, der så ud til at ende 10 m. længere fremme i hegnet. Da vi nåede hegnet "stod" det fine dyr, forendt på snuden, i nogle tuer.
Begge dyr var truffet lige tremmekassen på kanten til forløbet og der var gennemskud på begge. Det første dyr var truffet med udgangshul lidt bagligt, dog uden at forårsage hul på tarme.
Skulle måske lige, for en god ordens skyld, nævne at der er en god bestand af råvildt i området, og at det er de eneste dyr, der er nedlagt i denne sæson.

Fantastisk afslutning på sæsonnen.Også en god oplevelse at have i bagagen, når jeg senere på året sidder i flyveren til England [Smile]

Nu skal den lille Bergara i bad. Der er både blod og enkelte hår på.
Jeg kunne jo tage den med under bruseren [Big Grin]
[Smile] Walnut
Svar


Beskeder i denne tråd
Debut med Bergaraen - af Walnut - 22-01-2012, 05:11 PM
Debut med Bergaraen - af fisker - 22-01-2012, 08:30 PM
Debut med Bergaraen - af Høgh - 22-01-2012, 08:37 PM
Debut med Bergaraen - af Walnut - 22-01-2012, 08:48 PM
Debut med Bergaraen - af CP - 23-01-2012, 12:57 AM
Debut med Bergaraen - af Finn - 23-01-2012, 12:58 AM
Debut med Bergaraen - af pete1234 - 23-01-2012, 01:08 AM
Debut med Bergaraen - af Walnut - 23-01-2012, 09:53 AM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)