Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Ansøgning om regulering af krager, skader mv.
#12
Citat:quote:

Originally posted by Walnut

Fik så lige en over nallerne! Det er kun lodsejeren/ ejeren af jagten, der kan søge om tilladelse til at regulere ræv.Jagtlejeren kan ikke. Med en tilladelse i hånden kan jagtejer bede jagtlejer om at regulere for sig.
Walnut



Sakset fra DJs hjemmeside

Regulering af ræve i februar kræver ikke særlig tilladelse
I henhold til den nye vildtskadebekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. januar, må ræve – ligesom tidligere – reguleres ved beskydning i februar måned i egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna.

I modsætning til regulering af fugle, som nu generelt kræver en forudgående tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen, kan reguleringen af ræve i februar ske uden særlig tilladelse. Man vurderer selv, om der er et behov for reguleringen.- Reguleringen skal ske efter de almindelige regler om jagt, medmindre andet fremgår af vildtskadebekendtgørelsen. Det betyder bl.a., at reguleringen kan ske med riflede våben fra skydestiger og -tårne, der opfylder betingelserne for jagt, ligesom reguleringen kan ske fra grav ved brug af gravgående hunde eller på normale ”jagt”-måder - såsom anstands-, tryk- eller drivjagt, forklarer strandjagtskonsulent Niels Henrik Simonsen, Danmarks Jægerforbund, og fortsætter:

- Ved reguleringen skal ejeren eller brugeren af ejendommen, hvorpå der reguleres, være indforstået, så jagtlejere kan kun regulere efter særlig aftale med ejeren. Desuden må regulering kun foretages af personer, der er fyldt 18 år.

- Omvendt gælder jagtlovens krav til arealstørrelser ikke ved regulering, og der må afgives skud nærmere end 50 m fra beboelsesbygninger. Det betyder, at der kan reguleres på selv små arealer, f.eks. hvor man har en (kunst)grav, oplyser Niels Henrik Simonsen.

Sakset fra Vildtinformation 05
Regler for regulering af ræve i februar
Ræveregulering i februar er tilladt. Men annonceres "reguleringen" allerede i oktober eller november kan det ligne selskabsjagt, hvilket ikke harmonerer med bekendtgørelsens ånd.

Jagttidsbekendtgørelsen fastsætter jagttiden for ræv fra 1. september til 31. januar. Vildtskadebekendtgørelsen (§ 5, stk. 2) siger dog, at i egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må ræven reguleres fra 1. til 29. februar.

Regler for regulering
Muligheden for regulering er ikke det samme som jagttid. Når det gælder reglerne om regulering af ræv i februar lægger Skov- og Naturstyrelsen derfor vægt på følgende:

Ræven er fredet i februar. Vildtskadebekendtgørelsen giver dog hjemmel til regulering.
Reguleringen skal have til formål at beskytte den øvrige fauna mod ræve på egnen. Det er derfor et krav, at der på den lokale fauna kan påvises skader forvoldt af ræve – det er i sig selv ikke tilstrækkeligt, at der på egnen findes ekstraordinært mange ræve.
Kun ejendommens ejer – ikke jagtlejerne – kan træffe beslutning om regulering.
Er ovenstående betingelser opfyldt kan regulering finde sted i februar uden indhentning af tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Regulering ej selskabsjagt
Skov- og Naturstyrelsen er i efteråret flere gange blevet spurgt om, om det er strid med jagtlovgivning, at annoncere med "selskabsjagter" ved regulering af ræv i februar. Det er det ikke umiddelbart. "Selskabsjagter" er ikke forbudte ved regulering og annoncering af en "selskabsjagt" er ikke omfattet af jagtlovgivningen.

Skov- og Naturstyrelsen har dog svært ved at forestille sig, at en grundejer allerede 3-4 måneder inden februar kan forudse behovet for ræveregulering. For at undgå, at reguleringen af ræve i februar får karakter af udvidet jagttid, frarådes det derfor, at der annonceres med planlagt regulering inden februar måned.

Både rævejagt og ræveregulering ved "selskabsjagter" kan have forstyrrende effekter på det øvrige vildt. Skov- og Naturstyrelsen anbefaler derfor, at rævereguleringen foregår når behovet konstateres – fx i oktober eller november – og at man ikke venter til februar måned.

Så er den ged vist barberet[Big Grin]

[Image: dralflogoKim1.jpg][Image: Asgrdlogo.gif]
IN MEMORIAM
Morten Korch 17/1-1876--8/10-1954 Walter Disney 5/12-1901--15/12-1966
Svar


Beskeder i denne tråd
Ansøgning om regulering af krager, skader mv. - af Kima - 05-02-2012, 03:35 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)