Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Bukkejagten 2012-2013 (husk billedstørrelse)
#34
Hele dagen i går var selvfølgelig gået i engen, hvor jeg tidligere på sæsonen havde set nogle rigtigt pæne bukke. Om morgenen havde en rigtig høj seksender krydset sporet 80 meter nede, men jeg havde ikke tid til at få den piftet af og skudt. Ellers var en lille spidsbuk i bast det eneste jeg så om morgenen, og den fik lov at gå. Eftermiddagen var død og vinden var taget en del til, hvorfor mine forhåbninger ikke var helt i top da jeg gik afsted sidst på eftermiddagen. Jeg så dog ret hurtigt to spidsbukke der først krydsede sporet for lynhurtigt at løbe tilbage igen. Det undrede mig lidt, men da de alligevel ikke skulle skydes kunne det var lige meget. De kom dog igen en halv time efter, og på nøjagtig samme måde kom de i fuld spring tilbage efter at have krydset sporet - denne gang fik jeg dog svaret på hvorfor de flygtede - en stor buk var efter dem. Han fik jaget dem på porten, og jeg sad klar da jeg nok tænkte han hurtigt ville tilbage til sit revir, men endnu engang trak han det længste strå, og krydsede sporet for hurtigt. Det meste af aftenen var gået, da han pludselig stiller sig ud på sporet og glor direkte på mig. Vi har stirrekonkurrence i godt og vel 30 sekunder, da han stikker af - fandens... Jeg var rimelig sikker på at chancen med ham var forpasset, og jeg skiftede fra min hochsitz ned til en stol et par hundrede meter derfra. Der var 40 minutter igen, da et dyr stiller sig i bunden af sporet, og det går hurtigt op for mig, at det er den samme buk! Jeg får hold på ham, og da jeg ikke havde bukkefeber var jeg rimelig sikker i min sag, da jeg sendte kuglen afsted. Han løber ind og skoven, og jeg giver mig til at vente de meget lange fem minutter. Der skal dog ikke gå mere end 30 sekunder, før der lyder et skud MEGET tæt på i den retning bukken havde løbet, og 10 sekunder efter endnu et! [Sad!] Jeg går helt i panik, da jeg er sikker på min buk er løbet, og kommet for ved nabojægeren. Jeg prøver at komme i kontakt med jægerne fra vores eget revir, men ingen af dem er i skoven, lige som det heller ikke var planlagt de skulle være. Jeg kunne derfor kun håbe på det bedste, da jeg gik ned mod skudstedet, og jeg finder ret hurtigt lungeschweiss. Jeg følger sporet 30 meter, og der ligger han så! Sjældent har jeg været så lettet!! [Big Grin] Jeg skal naturligvis se hvad nabojægeren har præsteret, og går derover, hvor jeg kan se at de to spidsbukke fra tidligere ligger.
Jeg var dog fint tilfreds med en fremragende 16. maj, hvor jeg havde det der uden tvivl var min bedste bukkeoplevelse til dato.

[IMG][Image: Bukredigeret2.jpg][/img]

[IMG][Image: Bukredigeret.jpg][/img]
Svar


Beskeder i denne tråd
Bukkejagten 2012-2013 (husk billedstørrelse) - af Matz - 17-05-2012, 03:53 PM
Bukkejagten 2012-2013 (husk billedstørrelse) - af Hunter_deluxe - 19-05-2012, 02:29 AM
Bukkejagten 2012-2013 (husk billedstørrelse) - af Hunter_deluxe - 19-05-2012, 12:16 PM
Bukkejagten 2012-2013 (husk billedstørrelse) - af Hunter_deluxe - 19-05-2012, 01:27 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)