Et hundeliv er slut.

[M@X 2.1]

Som nogen af jer sikkert ved, så har jeg 2 Jack Russels. I hvert fald indtil igår.
Min gamle hanhund, Jack, var blevet 16½ år gammel og de kolde jagter og kampene under jorden med rævene havde sat sine spor. Gigten plagede ham allerede for et par år siden, men med den rette kost havde han det faktisk fint. Så sent som i sidste uge sprang han rundet som en hvalp på 1½ og jeg kunne knapt følge med.
Hørelsen forsvandt for et par år siden, men han lærte at følge mine håndbevægelser når vi var ude på tur. De daglige gåture blev kortere og middagssøvnen blev længere.
Ofte lå han og drømte om jagt, så der kom pibelyde og benene spjættede. Efterhånden kneb det med at springe op i min bedste lænestol, så han fik en ny kurv på gulvet lige ved siden af så jeg kunne nå ham.
Humøret var højt hos ham hele tiden og alle fik en velkomst når de kom ind ad døren. Tidligere kunne han høre når MIN bil trillede ind på gårdspladsen, men den tid var forbi.
Her på det sidste var han begyndt at snuble når han skulle ud af kurven eller over et dørtrin og de aktive perioder blev kortere og kortere.
Han havde egentlig altid mest lyst til at passe sig selv, men her de siste 14 dages tid var han begyndt at komme hen og læne sig op ad mit ben som en kat i løbetid. Tanken strejfede mig at han var begyndt at ane at enden var nær.

Da jeg kom hjem igår kunne jeg se at der var noget galt. Jack gik meget langsomt med sænket hoved og han havde tisset i sin kurv flere gange i løbet af dagen.
Min kone og jeg tog ham med udenfor og nu kunne vi at han ikke havde det godt længere. Gnisten i øjnene var slukket.
Jeg sagde til konen at nu er det vist tid.....
Så skal han lige have sit sidste måltid, sagde hun og gik ind og skal en pølse op i godbidder.
Jeg tog ham op på skødet og madede ham for sidste gang. Vi sad i den dejlige sensommersol en halv times tid, mens stakken af godbidder blev mindre og mindre. Som et urværk der tikker i stå.......

Da den sidste bid var væk fik han lov at trisse rundt i haven hvor han har gravet snesevis af huller i tidens løb. Nu er det nu og jeg aflivede ham hurtigt og humant. Min bedste kammerat nogensinde er død. Mens livet forlod kroppen logrede han med halen som om han ville vise mig sin hengivenhed.Da brød tårerne frem...........

Efter at vi havde begravet ham under hans tissetræ, gik vi en tur ned ad marken. Den samme tur som han glædede sig til hver gang vi skulle lufte ham. Solen skinner og pludselig får vi begge øje på en sky der fuldstændig ligner en Jack Russel ser ligger på ryggen og tigger om en kiks.
Jacks liv er slut og han kom hurtigt op i hundehimmelen.

Til minde om Jack. Jeg savner dig
--
mvh M@X 2.0
Boltlift - or bust...

Time weighed heavily on the craftsmans shoulders whispering
Compromise!

No true craftsman ever listened!