Følgende advarsel
Warning [2] count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable - Line: 871 - File: showthread.php PHP 7.4.33 (Linux)
File Line Function
/showthread.php 871 errorHandler->error







Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
På klovnetur hensidan, en lærestreg
#1
En kammerat og jeg er lige kommet hjem fra en god jagttur hos Rolin i Sverige. Det var ellers ligeved at have endt på en træls måde da jeg simpelthen klovnede i det.
Jeg sad på natjagt i en gammel campingvogn efter vildsvin. Der var ca. 50m til foderpladsen. Det var fuldmåne, men overskyet så vi fik ikke så meget glæde af månen. Der var pletvist snedækket.

ca. kl. 2230 begyndte det at pusle nede på foderpladsen og jeg tager riflen op og ser en stor gris, en lidt mindre gris og 3-4 smågrise fise rundt på pladsen. Jeg forsøger at få hold på en af smågrisene, men de har for travlt, så tager jeg sigte på den næststørste i forventning om at den største er førersoen som selvfølgelig skal skånes. Det er noget mørkt på pladsen og grisen står foran nogle små birketræer og æder af foderet. Jeg har fast anlæg og en god skydestilling og ingen "feber" Jeg finder forbenet "tror jeg" trækker sigtet lidt tilbage og lidt ned for at få hjertet med. Da jeg lader skudet gå har jeg en god fornemmelse af at det var velplaceret. Jeg bliver selvfølgelig blændet af mundingsflammen i nogle sekunder og bliver da heller ikke specielt overrasket over at foderpladsen er tom da jeg får synet tilbage. Jeg venter 10-15 min. førend jeg går ned for at kigge på skudstedet. Til min store overraskelse kan jeg ikke se hverken hår eller sweiss på skudstedet og jeg ringer straks til Rolin, som lover at ringe til sin eftersøgnings hundefører. Denne melder dog tilbage at han er til fest og ikke kan køre, så det bliver aftalt at han vil eftersøge den næste morgen.
Jeg fik ikke sovet ret meget den nat for jeg var sgu noget led ved situationen. Når man har følt sig så sikker i skudøjeblikket og så tingene ikke stemmer med den følelse man havde, så begynder tvivlen jo at nage. Man kan ikke få sig selv til at tro at man har skudt blank forbi, men der var jo på den anden side ingen spor til at underbygge at man havde ramt....det er en træls tid man er i indtil man for vished for hvad der er sket. Da morgenen oprandt stod vi klar på pletten kl. 0730 og tog imod to unge hundefører med en Karelsk Bjørnehund forsynet med GPS. Vi kunne kun få lov at følge eftersøgningen på afstand for ikke at forstyrre hundearbejdet. I starten virkede det ikke til at hunden rigtig havde pejling på noget for den løb frem og tilbage, på kryds og tværs, men så efter ca. 1½ times tid, så fandt de et blodspor med rørknogle stumper. Dette meldte de til os via telefon og det stod klart at jeg formentlig havde skudt et løb over. Det var en lidt træls besked, for jeg havde efterhånden affundet mig med at jeg havde skudt blank forbi, men på den anden side så havde de jo nu et spor at gå efter. Hunden fulgte sporet over stok og sten, hen over en asfaltvej og endte med at stille grisen inde i en tæt granplantage, hvor hundeføreren kunne afgive fangstskud. Det var en enorm lettelse at få meldingen om at grisen var død og at vi kunne komme at hente den.
Det viste sig ganske rigtigt at højre forløb var skudt helt over og kuglen havde strejfet det venstre ben. Det kunne den have levet længe med inden den var død af sult eller infektioner.
Det tog 3 timers dygtigt og ihærdigt hundearbejde at finde frem til grisen og jeg er dybt taknemlig og benovet over den proffesionalisme der blev udvist for at rette op på mine klovnerier.
Det viste sig at det var en stor fladpattet so uden unger på 91kg ubrækket. De to erfarne hundeførere fortalte bagefter at der er mange, inkl. dem selv der har skudt for lavt under natjagt. noget med at skyggerne snyder øjet til at tro at dyrets omrids er et andet end det faktiske.
I det mindste har jeg lært at jeg fremadrettet på natjagt hellere må holde midt i dyret i stedet for at spille smart og gå dybt efter en hjertekugle.
Ellers kan jeg sige at det er hyggeligt at være på jagt hos Rolin, han er en frisk herre, god til at lave mad og man føler at han går op i at man får en god oplevelse hos ham, så det kan kun anbefales herfra.

[IMG][Image: klovn_zps8f61901c.jpg][/img]

Mvh.LANI

Jeg gider ikke diskutere med folk der bruger argumenter....

STILLE!!! du er bare misundelig over at stemmerne KUN taler til Mig...
Mvh.LANI



Svar


Beskeder i denne tråd
På klovnetur hensidan, en lærestreg - af Lani - 31-12-2012, 12:53 AM
På klovnetur hensidan, en lærestreg - af Farmor - 31-12-2012, 03:44 PM
På klovnetur hensidan, en lærestreg - af Lani - 02-01-2013, 01:41 PM
På klovnetur hensidan, en lærestreg - af yeti - 03-01-2013, 01:03 PM
På klovnetur hensidan, en lærestreg - af fdl - 27-01-2013, 03:43 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)