Følgende advarsel
Warning [2] count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable - Line: 871 - File: showthread.php PHP 7.4.33 (Linux)
File Line Function
/showthread.php 871 errorHandler->error







Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Old Ms. Humpback - opdateret 24/3
#1
Jeg tror det var tilbage i 2008 Swift lavede et sublimt stykke arbejde med sin Browning Auto 5. Fulgt på sidelinien forelskede jeg mig hovedkulds den lidt pudsige konstruktion som en A5'er vel egentlig er [Wink] Det kom sig vel egentlig så vidt at jeg efter en tilbundsgående behovsanelyse måtte konstatere at mit liv - og våbenskab - ville være tomt og uden indhold uden en A5'er [:I]

Foranlediget af Swift's projekt begyndte jeg at undersøge yderligere omkring historien bag konstruktionen som pga. den lidt underlige form fik det lidet flaterende tilnavn "Humpback", som vel kan oversættes direkte til "Pukkelryggen" [Smile]

Den generelle historie har Swift dækket på fin vis i den oprindelige tråd:
http://www.riffeljagt.com/forum/code/top...C_ID=13443

Det var faktisk det her billede, som rigtigt "triggede" et eller andet [Big Grin]
[Image: 152700243585260308_XsTdJhHD_c.jpg]

Det fulgte til:

[Image: browning.gif]

Det specielle ved de A5'er JMB står med på begge billeder er at de har "engelsk skæfte" - eller straight stock - om man vil. Via lidt bagvendte søgninger på Google endte jeg på Shotgunworld.com i den her tråd:

http://www.shotgunworld.com/bbs/viewtopi...22ad8e4fce

som dækker hele udviklingen fra 1903 frem til 1940

Det sendte mig i en helt uventet retning, og det stod nu klart at den A5'er jeg skulle have skulle opfylde nogle helt klare kriterier:
* Fra før 1940
* Være med engelsk skæfte
* Være i kaliber 12/70 eller 16/70
* Have den lidt specielle "suicide safety" (sikringen forrest i aftrækkerbøjlen - lidt ala Garand riflen)

Efter laaaaaang tids søgen smed lykkens gudinde pludselig en appelsin i min turban [Big Grin]

På Lauritz.com poppede der en dag pludselig en A5'er op med alle de kriterier jeg havde opstillet.
Udfra serienummeret viste det sig at den her A5'er var fra ca. oktober 1908 [:p] Som en yderligere bonus havde den her de velkendte låseskruer i låsestolen, som først blev gjort standard i 1909. Udfra analerne skulle disse være tilbudt som "ekstra" opgradering i løbet af 1908 [:p][:p]

[Image: 2885781_zps0cefd0f1.jpg]

Prisen på denne skønhed i 1908 var den for tiden ganske høje sum af 160 kr [:o)]

Den oprindelige plan var at såfremt træværket var bevaringsværdigt, skulle den blot restaureres og fungere i sin oprindelige form..
Desværre voksede træerne ikke ind i himlen [xx(] Hjemme igen viste en nærmere undersøgelse at den rent mekanisk kun var let brugt. Hvem der nu har ejet den har efter alt at dømme overøset den med olie udvendigt, men "glemt" samme entusiasme på de indvendige dele. Der er dog heldigvis ingen af dem der har lidt uoprettelig skade.
Hvad angår træværket viste det sig at det er det originale træ som sidder på. Serienummeret er nydeligt istemplet både for og bagskæfte.
Men også her viste tidens tand sit grimme ansigt og afslørede nogle skader/defekter som ikke umiddelbart kan udbedres tilfredsstillende (mine evner rækker ihvertfald ikke til det [:I])
En lille "trøst" i den forbindelse er at skæftet er ca. 4 cm. for kort til mine gorillaarme og at jeg ikke sådan lige kunne gennemskue en passende forlængelse der ville være tro mod det oprindelige design.

Bagskæfte:

[Image: image_zps7ef64b2e.jpg]

Bagskæftet efter afrensning/udtrækning af 105 års olie/snask [xx(]
Udover den gennemgående revne er træet omkring "hullet" til skæfteskruen så ødelagt, at det vil kræve at hullet øges ca. 5 mm i alle retninger [B)]

[Image: image_zpsc25d17bc.jpg]

Forskæfte med en "alternativ" reperation [B)]

[Image: image_zps2d0fdd4d.jpg]

Projektet har derfor taget den lille drejning at jeg har droppet selve restaureringen af træværket.
Istedet kommer det til at bestå i at restaurere den gamle dame indvendigt, alle skruer/bolte restaureres med nyt hoved/kærv, ny brunering udvendig, forgyldning af aftrækker+sikring+magazine cut of (en lille "arm" som sidder på venstre side af låsestolen og som kan blokere magasinet) samt selvfølgelig nyt træværk [Big Grin]

Mvh Zeb
Svar


Beskeder i denne tråd
Old Ms. Humpback - opdateret 24/3 - af Zeb - 12-03-2013, 02:01 AM
Old Ms. Humpback - opdateret 24/3 - af Klokker - 12-03-2013, 02:22 AM
Old Ms. Humpback - opdateret 24/3 - af Zeb - 12-03-2013, 10:49 AM
Old Ms. Humpback - opdateret 24/3 - af Swift - 12-03-2013, 12:59 PM
Old Ms. Humpback - opdateret 24/3 - af Zeb - 12-03-2013, 01:43 PM
Old Ms. Humpback - opdateret 24/3 - af yeti - 12-03-2013, 02:44 PM
Old Ms. Humpback - opdateret 24/3 - af Zeb - 12-03-2013, 06:16 PM
Old Ms. Humpback - opdateret 24/3 - af Zeb - 24-04-2013, 10:54 AM
Old Ms. Humpback - opdateret 24/3 - af West - 26-04-2013, 12:46 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)