30-10-2013, 12:19 AM
Uden at gå for langt tror jeg at jeg har mindst 5 forskellige kalibre i skabet jeg skyder bly i men som du ikke har (hørt om).
Er det derfor ikke lidt spildt at opremse data på dem?
Men her er en liste:
Mauser 1871/84: (11,15x60R) 80 grains Svejtser #4 8mm fedtkage og et papir patchet projektil støbt i hjemmelavet tang
Svejtsisk Vetterli 1869: (10,4x38R) 55 grains Svejtser #4 bag en 370 grains ,432" Ranch dog kugle
Svensk Remington Rolling Block 1867: (12,7x44R) 60 grains Svejtsisk #4 bag en Lee 450 grains .515" kugle
Winchester 1894: (32-40) 14 grains Vv N110 bag en 185 grains .321" stopring kugle jeg selv har designet (fra accuratemolds.com)
Small Ring Mauser: (8,15x46R) 12,2 grains Vv N110 bag en 182 grains stopring kugle (fra accuratemolds.com)
Small Ring Mauser: (8,15x46R) 14,5 grains Vv N110 bag en 182 grains stopring kugle borerider med 5mm længere hylster (fra accuratemolds.com)
Svensk Rolling Block 1889: (8x58RD) 32 grains Vv N133 bag en 245 grains .325" kugle fra en special Lee tang købt i USA
Og listen er lang endnu men det hjælper dig ikke vel?
Her er en du nok kender og er den som volder mig flest problemer
Mauser 38: (6,5x55) 12,2 grains Vv N110 bag en Lyman 266469 145 grains .268" kugle ca. 1600fps~487m/s.
Generelt er rent bly godt nok til sortkrudt og hastigheder op til ca. 1350-1400fps.
Uden gascheck støber jeg gerne (92-4-4) 92% bly, 4% antimon og 4% tin. Det giver en hårdhed på ca. 11-12BHN og fungerer fint forbi 1750fps.
Med gascheck holder samme blanding fint forbi 2000fps og giver ikke bly i piben hvis kuglen passer.
Bly er blødt (BHN 4-5) og er hvad der i fagsprog kaldes duktilt dvs. der er sejt og holder sammen trods ekstrem mekanisk påvirkning.
Antimon er et meget hårdt (over 50BHN) metal der smuldrer let men det er det der hærder legeringen af. Antimon har desuden den kedelige egenskab at det øger legeringens overfladespænding og har en tendens til at give krøllede kugler.
Tin er et forholdsvis blødt metal (BHN 15) der nedsætter en blylegerings overfladespænding. I sig selv vil det til en vis grænse øge legeringens hårdhed men for meget vil nedsætte den igen.
Generelt er det praktisk at tilsætte lige meget af begge metaller da Tinnets positive egenskaber ophæver Antimonets negative. I sidste ende er resultatet en kugle der støber godt og samtidig er "blød" nok til ikke at smuldre ved anslag.
At få fat i Antimon er svært i dagens (forbandede) miljøvenlige Danmark. Der er ikke trykt en bog/avis med typer i 25år eller mere. Ligeledes er der ikke brugt en Antimon legeret blyklods til afbalancering af hjul i over 15 år.
Det kan fås! Jeg købte de 2,4kilo der eksisterede i Danmark for 3 måneder siden. Koster kun 375kr/kilo!
Tin er der mange flere muligheder for at klunse. Den lokale ”Kirkens Korshær” har tit lysestager og smånips lavet af Tin. Loddetin er også en god men dyrere mulighed. Rent Tin koster små 400kr/kilo.
Bly gider jeg ikke skrive meget om det kan alle klunse fra en lokal blikkenslager.
Tilbage til den forbandede 6,5x55.
Der findes en fremherskende teori om at blykugler begynder at skabe problemer når de roterer hurtigere end 120-140000 rpm. Selv de mindste unøjagtigheder under støbningen begynder at give alvorlig ustabilitet når kuglerne roterer hurtigere end 2000omdrejninger i sekundet.
Svenskerne designede 6,5’eren til en kugle der vejer 156grains~10,1gram og som er 4,67 kalibre lang (6,7mm i diameter men 31,7mm lang). Under de forhold er det knapt tale om rifling men snarere gevind i piben. En stigning på 200mm for en omdrejning eller 1:7.5”
Jeg har god samling på skuddene når jeg holder mig under ca. 1600fps~487m/s som med lidt matematik giver ca. 2400omdr/sek.
Når jeg skal videre så står den på en lang liste af gøremål for at udvælge støbte kugler og andre krumspring:
1) Sorter for synlige unøjagtigheder.
2) Sorter for usynlige unøjagtigheder. Vej kuglerne med gascheck og sorter alt fra der divergerer mere end +- 0,2 grains fra normalvægten.
3) Så kommer der en langvarig eksperimenteren med fyldstoffer, krudttyper og fænghætter. Hvor meget kuglefedt og af hvilken type osv. osv.
Og i sidste ende er det ikke sikkert at den kugle er den der giver bedst præcision og så er det op på hesten igen.
Grunden til at jeg nævner 6,5’eren er at den er specielt svær som du/i nok har bemærket.
En 30-06 med 1:12” stigning kan, med de længste støbte kugler jeg har set, snildt presses over 2200fps.
Den M89 RB jeg nævnte har en 1:12” stigning og er super præcis ved 1850fps~564m/s med en kugle der er 31,3mm lang ( 3,77 kaliber lang)
Vil du læse mere så kan jeg anbefale:
http://www.lasc.us/Fryxell_Book_Contents.htm
Nok en af de bedste videnbanker jeg har set på nettet.
Og vil du vide mere igen så er bogen: ”Jacketed performance with cast bullets” af Veral Smith
Et absolut must.
Men for din egen skyld så meld ud med hvad du agter at gøre!
Hvilken riffel og hvilken kugle og hvad der er dit mål mht. hastighed.
Så er det meget nemmere at råde dig/styre dig i den rigtige retning.
Er det derfor ikke lidt spildt at opremse data på dem?
Men her er en liste:
Mauser 1871/84: (11,15x60R) 80 grains Svejtser #4 8mm fedtkage og et papir patchet projektil støbt i hjemmelavet tang
Svejtsisk Vetterli 1869: (10,4x38R) 55 grains Svejtser #4 bag en 370 grains ,432" Ranch dog kugle
Svensk Remington Rolling Block 1867: (12,7x44R) 60 grains Svejtsisk #4 bag en Lee 450 grains .515" kugle
Winchester 1894: (32-40) 14 grains Vv N110 bag en 185 grains .321" stopring kugle jeg selv har designet (fra accuratemolds.com)
Small Ring Mauser: (8,15x46R) 12,2 grains Vv N110 bag en 182 grains stopring kugle (fra accuratemolds.com)
Small Ring Mauser: (8,15x46R) 14,5 grains Vv N110 bag en 182 grains stopring kugle borerider med 5mm længere hylster (fra accuratemolds.com)
Svensk Rolling Block 1889: (8x58RD) 32 grains Vv N133 bag en 245 grains .325" kugle fra en special Lee tang købt i USA
Og listen er lang endnu men det hjælper dig ikke vel?
Her er en du nok kender og er den som volder mig flest problemer
Mauser 38: (6,5x55) 12,2 grains Vv N110 bag en Lyman 266469 145 grains .268" kugle ca. 1600fps~487m/s.
Generelt er rent bly godt nok til sortkrudt og hastigheder op til ca. 1350-1400fps.
Uden gascheck støber jeg gerne (92-4-4) 92% bly, 4% antimon og 4% tin. Det giver en hårdhed på ca. 11-12BHN og fungerer fint forbi 1750fps.
Med gascheck holder samme blanding fint forbi 2000fps og giver ikke bly i piben hvis kuglen passer.
Bly er blødt (BHN 4-5) og er hvad der i fagsprog kaldes duktilt dvs. der er sejt og holder sammen trods ekstrem mekanisk påvirkning.
Antimon er et meget hårdt (over 50BHN) metal der smuldrer let men det er det der hærder legeringen af. Antimon har desuden den kedelige egenskab at det øger legeringens overfladespænding og har en tendens til at give krøllede kugler.
Tin er et forholdsvis blødt metal (BHN 15) der nedsætter en blylegerings overfladespænding. I sig selv vil det til en vis grænse øge legeringens hårdhed men for meget vil nedsætte den igen.
Generelt er det praktisk at tilsætte lige meget af begge metaller da Tinnets positive egenskaber ophæver Antimonets negative. I sidste ende er resultatet en kugle der støber godt og samtidig er "blød" nok til ikke at smuldre ved anslag.
At få fat i Antimon er svært i dagens (forbandede) miljøvenlige Danmark. Der er ikke trykt en bog/avis med typer i 25år eller mere. Ligeledes er der ikke brugt en Antimon legeret blyklods til afbalancering af hjul i over 15 år.
Det kan fås! Jeg købte de 2,4kilo der eksisterede i Danmark for 3 måneder siden. Koster kun 375kr/kilo!
Tin er der mange flere muligheder for at klunse. Den lokale ”Kirkens Korshær” har tit lysestager og smånips lavet af Tin. Loddetin er også en god men dyrere mulighed. Rent Tin koster små 400kr/kilo.
Bly gider jeg ikke skrive meget om det kan alle klunse fra en lokal blikkenslager.
Tilbage til den forbandede 6,5x55.
Der findes en fremherskende teori om at blykugler begynder at skabe problemer når de roterer hurtigere end 120-140000 rpm. Selv de mindste unøjagtigheder under støbningen begynder at give alvorlig ustabilitet når kuglerne roterer hurtigere end 2000omdrejninger i sekundet.
Svenskerne designede 6,5’eren til en kugle der vejer 156grains~10,1gram og som er 4,67 kalibre lang (6,7mm i diameter men 31,7mm lang). Under de forhold er det knapt tale om rifling men snarere gevind i piben. En stigning på 200mm for en omdrejning eller 1:7.5”
Jeg har god samling på skuddene når jeg holder mig under ca. 1600fps~487m/s som med lidt matematik giver ca. 2400omdr/sek.
Når jeg skal videre så står den på en lang liste af gøremål for at udvælge støbte kugler og andre krumspring:
1) Sorter for synlige unøjagtigheder.
2) Sorter for usynlige unøjagtigheder. Vej kuglerne med gascheck og sorter alt fra der divergerer mere end +- 0,2 grains fra normalvægten.
3) Så kommer der en langvarig eksperimenteren med fyldstoffer, krudttyper og fænghætter. Hvor meget kuglefedt og af hvilken type osv. osv.
Og i sidste ende er det ikke sikkert at den kugle er den der giver bedst præcision og så er det op på hesten igen.
Grunden til at jeg nævner 6,5’eren er at den er specielt svær som du/i nok har bemærket.
En 30-06 med 1:12” stigning kan, med de længste støbte kugler jeg har set, snildt presses over 2200fps.
Den M89 RB jeg nævnte har en 1:12” stigning og er super præcis ved 1850fps~564m/s med en kugle der er 31,3mm lang ( 3,77 kaliber lang)
Vil du læse mere så kan jeg anbefale:
http://www.lasc.us/Fryxell_Book_Contents.htm
Nok en af de bedste videnbanker jeg har set på nettet.
Og vil du vide mere igen så er bogen: ”Jacketed performance with cast bullets” af Veral Smith
Et absolut must.
Men for din egen skyld så meld ud med hvad du agter at gøre!
Hvilken riffel og hvilken kugle og hvad der er dit mål mht. hastighed.
Så er det meget nemmere at råde dig/styre dig i den rigtige retning.