Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
243W: Hylstre, fabrikat, vægt, hastighed
#19
Så er der kronograferet 3 af hver gruppe hhv Sako, Lapua, Remington, Norma, RWS light og RWS heavy vha. en ProChrono Digital.

Der er ikke tale om en decideret præcisionstest, men man kan få en fornemmelse af middeltræfpunkt, som ikke varierer væsentligt med den indskydning, som alle skud er gennemført med. De to flyers med "RWS light" og "RWS heavy" skyldes udelukkende skytten [:o)]

Target 1 (center-prik: 2cm)
[Image: Target%201%20Chrono.jpe]

Target 2
[Image: Target%202%20Chrono.jpe]

Hastigheds-data (5m fra munding)
[Image: Slide1.JPG]

Gennemsnitlig vægt for de afskudte hylstre og hastigheder
[Image: Slide2.JPG]

Grafen viser de tidligere nævnte beregnede QL hastigheder og de målte hastigheder. Der er også plottet en gennemsnitslinie (her er Lapua og Sako grupperet sammen for overskuelighed, da vægtene er ens)
[Image: Slide3.JPG]

Denne S&L pibe er hurtigere end QL beregner, og det er vist ikke et ukendt fænomen for det mærke...

Mindste hastighed er fra et Remington (911 m/s; 161,2grs) og højeste er fra et RWS heavy hylster (972 m/s; 183,9grs) og giver en maksimal spredning på 61 m/s (22,7grs vægtforskel). Hvis et Remington hylster skal øge sin V0 med 61 m/s i QL, så skal der ca 48,7grs MRP i dvs 2,7grs mere end testladningen. Det svarer til ca. 8 grs messing pr grain MRP. Meget lig de tidligere nævnte resultater fra Kammeret.no (7-10 grs messing pr grain krudt).

Det langsomste projektil (911 m/s) fra Remington hylstret vil have droppet ca 10cm (+7 klik a 0,25 moa på kikkerten) på 200m ift line-of-sight, hvis skudt ind på 100m. Det hurtigste projektil fra RWS (972 m/s) vil kun have droppet 8,6cm (+6 klik).

For at tage eksemplet til 600m, så vil der være en højde forskel ift line-of-sight på 32cm (8 klik). Så der er grunden til at long range skytter sorterer og vejer hylstre.

Det lader ikke umiddelbart til at der er et problem til almindelige danske jagtafstande på op til 200m...

MEN er du genladertypen, der vejer dine ladninger med en usikkerhed på +/- 0.1 grains, men ikke sorterer dine hylstre efter vægt, men blander lystigt, så udgør hylstrene potentielt en krudtvariation på 2.7grains !

Hvis man vejer sit krudt til +/- 0.1 grains, så bør man inddele sine hylstre til +/- 0,8grs (ca 2 grains vægtklasser), for at acceptere en ligelig variation i krudt og hylstervolumen ift V0.

Der er en indlysende risiko for for højt kammertryk med hotte ladninger bygget op i fx Remington eller Norma hylstre, der uden videre opbygges over et tungt RWS hylster. Set i dette lys er kommentaren om hylsterfabrikater i Speers lademanual, nævnt ovenfor, ret logisk !

Ingen stor forskel på fænghætternes udseende i de afskudte "RWS heavy" og Remington hylstre, selvom trykket har været væsentligt forskelligt.
[Image: 2016-02-21%2015.27.39.jpg]

Mvh Pete
Svar


Beskeder i denne tråd
243W: Hylstre, fabrikat, vægt, hastighed - af pete1234 - 20-02-2016, 09:09 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)