Stort tillykke med den fine buk bobby
Første og sikkert eneste gang i år der blev tid til en bukkejagt lykkedes det for mig.
Havde en hel lørdag aften for mig selv, som naturligvis skulle bruges på jagt.
Da det efterhånen er ved at være 3 år siden jeg sidst har skudt med min lille riffel, startede aftenen lige med et kontrolskud bag huset.
Desværre sad kuglen næsten 30Cm for højt på 100m. Nå ja, der blev skruet 9 moa ned, og jeg skød lige et skud mere for at kontrollere om det passede nu, hvilket det gjorde.
Så af sted på jagt i det fine vejr.
Han var set flere gange i de sidste par år, men altid helt nede ved åen, hvor vi taler lidt over 200 meter, så der var aldrig skudt på ham.
Lige nøjagtig denne aften kom han igen ud dernede, og jeg betragtede ham lidt i kikkerten. Havde ham jo i god erindring fra den ene gang jeg var af sted sidste år.
Ansigtet var tydeligvis blevet gråt, og sidste år var hans opsats også højere. Det var ret klart at hans bedste år var passeret, men den store forsigtighed han altid havde haft var der ikke noget i vejen med.
Han listede stille rundt i det høje græs og buske nede ved åen, og man så lejlighedsvis hoved/hals, og kun en enkelt gang et glimt af kroppen.
Efter et kvarters tid kom pludselig en rå med 2 plettede legesyge lam ud på det nyslåede græs der var vest for tårnet jeg sad i.
Nød synet af lammene der tumlede rundt, og råen der nu holdt et vågent øje med en smalrå der var kommet ud, kun 25-30 meter fra hende og lammene.
Som det nu sker, var den gamle buk ved åen væk da jeg igen rettede kikkerten mod nord, til buskene ved åen. Nå ja, det var jo som de andre i konsortiet også havde oplevet, ham ser man kun i glimt, og kun på afstand.
Forventningen fra min side var egentlig ikke at den gamle fra åen, skulle gøre noget unormalt i aften, så opmærksomheden blev rettet på en gøg der sad og kukkede i et birketræ, imellem åen og mit tårn.
En anden gøg, kom til og landede i en stor busk kun 35 meters penge fra mig og begyndte ligeledes at kukke. Om det var en rivaliserende han, ved jeg ikke, men jages væk det skulle den åbenbart. Pladsgøgen kom arrigt helt hen og sad i træet mit tårn stod op af og begyndte at skælde voldsomt ud på nykomlingen. Den nye så absolut ikke ud til at lade sig skræmme, tværtimod skældte den tilbage. Dette stod på et par minutter, hvorefter det blev for meget for pladsgøgen og han fløj ned mod den nye. Den nye var åbenbart ikke så modig alligevel da det kom til stykket, for flugten blev taget i en fart.
Sad og spekulerede på gøgene og ligheden med menneskelig konflikt, imens jeg igen havde rettet opmærksomheden på råen med de 2 lam. Nu var både rå og smalrå faldet til rå og essede roligt imens lammene hyggede sig gevaldigt.
På et elle andet tidspunkt lader jeg lige øjnene gå hele vejen rundt, for derefter at lade betragte hele turen rundt igen med kikkert.
Da jeg svingede kikkerten ned forbi "den gamles" plads, var der et eller andet i de lange tagrør som bevægede sig. Kikkerten blev naturligvis hængende på stedet, og der var han. Kunne ganske vist kun se hovedet, men det var den gamle der forsigtigt luskede rundt i tagrørene. Det var som om han vidste et eller andet var galt, for han stoppede og sikrede konstant i min retning og kun i min retning. Nå ja, jeg vurderede afstanden til 170-180 meter, så et halsskud var udelukket med min skydefærdighed, der stak også mange tagrør spidser op i skudfeltet hvilket ville kunne ødelægge en kugle selv om den var sendt godt af sted.
Fulgte man nøje i kikkerten, og efter et stykke tid nærmede han sig en sti der var slået i det høje græs/tagrør, som han skulle passere, og derved måske give mig en chance.
Skuffelsen var stor da han efter et stykke tid var forsvundet. Tanken om at han havde lagt sig var nu fast i hovedet, og opmærksomheden gik efter et kvarterers tid tilbage til reste af omgivelserne, dog med ekstra kontroller af området, hvor jeg formodede at han havde lagt sig.
En spidsbuk var kommet ud af krattet der hvor smalråen lige havde stået. Spidsbukken var tydeligvis ikke velkommen set fra råen med lammene og hun stillede sig op mod ham i forsvarsposition.
Betragtede sceneriet et stykke tid, indtil jeg pludselig så et eller andet nede ved stien, hvor "den gamle" skulle passere. Det var ham, eller rettere sagt kun lige det grå ansigt der så lige på mig, som om han helt nøje vidste jeg sad der. Helt roligt, og meget langsomt, blev riflen hævet op og jeg fandt ham i kikkerten. Jo, han havde sku set mig, eller havde han nu også det. Han vendte hovedet og kikkede over på den anden side af stien, der var omkring 6-8meter bred, og så op på mig igen. Riflen var klar og afsikret, han skulle bare tage et par skridt frem, så ville bladet være fri.
Afstanden vurderede jeg til 160-170 meters penge så der skulle lige holdet lidt højt på ham, hvis han kom frem. Da han satte sig i bevægelse, skete det imidlertid ikke i forsigtig skridt som jeg havde forventet, men i hurtig luntetrav, hvilket overraskede mig så meget at jeg lige tøvede et sekund. Fatningen blev dog hurtigt fundet igen og jeg nåede lige akkurat at trække frem foran ham inden kuglen blev sendt af sted.
Vidste med det samme at det skulle være et godt skud, bare ikke helt hvordan foranholdet havde påvirket skuddet til hjerte elle lungeområdet. Kugleslaget, det nåede et sekund efter fortalt til mig dog, men sig pumpe SMAK, at det var lunge.
Bukken var naturligvis forsvundet ind i de høje tagrør, og jeg sad desperat og kikkede efter bevægelser i toppen af disse, for at få en indikation om retningen den løb i, men deværre var der intet at se.
Pu ha, nu kom bukkefeberen sku væltende og hele kroppen gik i overdrive. Sad lige og sundede mig lidt inden jeg gik ned til skudstedet, hvor jeg jo forventede at finde lungesweiss, der jo så bare skulle følges de der typiske 30-50 meter til stedet hvor han lå. Overraskelsen var dog stor da jeg fandt mørkrødt sweiss, og tvivlen kom væltende. Heldigvis viste det sig at der var masser af lunge, lige inden i tagrørene som nemt kunne følges til den forendte buk.
Den lille 55grain kugle var gået ind i højre lunge, og på grund af vinklen var det 50øre store udgangshul i fronten af venstre skuldre, hvor hjertet jo lige er imellem, hvilket forklarede det mørke sweiss jeg først fandt.
Sonny
![[Image: 20180609_212713.jpg]](https://thumb.ibb.co/iLM2Pd/20180609_212713.jpg)
Første og sikkert eneste gang i år der blev tid til en bukkejagt lykkedes det for mig.
Havde en hel lørdag aften for mig selv, som naturligvis skulle bruges på jagt.
Da det efterhånen er ved at være 3 år siden jeg sidst har skudt med min lille riffel, startede aftenen lige med et kontrolskud bag huset.
Desværre sad kuglen næsten 30Cm for højt på 100m. Nå ja, der blev skruet 9 moa ned, og jeg skød lige et skud mere for at kontrollere om det passede nu, hvilket det gjorde.
Så af sted på jagt i det fine vejr.
Han var set flere gange i de sidste par år, men altid helt nede ved åen, hvor vi taler lidt over 200 meter, så der var aldrig skudt på ham.
Lige nøjagtig denne aften kom han igen ud dernede, og jeg betragtede ham lidt i kikkerten. Havde ham jo i god erindring fra den ene gang jeg var af sted sidste år.
Ansigtet var tydeligvis blevet gråt, og sidste år var hans opsats også højere. Det var ret klart at hans bedste år var passeret, men den store forsigtighed han altid havde haft var der ikke noget i vejen med.
Han listede stille rundt i det høje græs og buske nede ved åen, og man så lejlighedsvis hoved/hals, og kun en enkelt gang et glimt af kroppen.
Efter et kvarters tid kom pludselig en rå med 2 plettede legesyge lam ud på det nyslåede græs der var vest for tårnet jeg sad i.
Nød synet af lammene der tumlede rundt, og råen der nu holdt et vågent øje med en smalrå der var kommet ud, kun 25-30 meter fra hende og lammene.
Som det nu sker, var den gamle buk ved åen væk da jeg igen rettede kikkerten mod nord, til buskene ved åen. Nå ja, det var jo som de andre i konsortiet også havde oplevet, ham ser man kun i glimt, og kun på afstand.
Forventningen fra min side var egentlig ikke at den gamle fra åen, skulle gøre noget unormalt i aften, så opmærksomheden blev rettet på en gøg der sad og kukkede i et birketræ, imellem åen og mit tårn.
En anden gøg, kom til og landede i en stor busk kun 35 meters penge fra mig og begyndte ligeledes at kukke. Om det var en rivaliserende han, ved jeg ikke, men jages væk det skulle den åbenbart. Pladsgøgen kom arrigt helt hen og sad i træet mit tårn stod op af og begyndte at skælde voldsomt ud på nykomlingen. Den nye så absolut ikke ud til at lade sig skræmme, tværtimod skældte den tilbage. Dette stod på et par minutter, hvorefter det blev for meget for pladsgøgen og han fløj ned mod den nye. Den nye var åbenbart ikke så modig alligevel da det kom til stykket, for flugten blev taget i en fart.
Sad og spekulerede på gøgene og ligheden med menneskelig konflikt, imens jeg igen havde rettet opmærksomheden på råen med de 2 lam. Nu var både rå og smalrå faldet til rå og essede roligt imens lammene hyggede sig gevaldigt.
På et elle andet tidspunkt lader jeg lige øjnene gå hele vejen rundt, for derefter at lade betragte hele turen rundt igen med kikkert.
Da jeg svingede kikkerten ned forbi "den gamles" plads, var der et eller andet i de lange tagrør som bevægede sig. Kikkerten blev naturligvis hængende på stedet, og der var han. Kunne ganske vist kun se hovedet, men det var den gamle der forsigtigt luskede rundt i tagrørene. Det var som om han vidste et eller andet var galt, for han stoppede og sikrede konstant i min retning og kun i min retning. Nå ja, jeg vurderede afstanden til 170-180 meter, så et halsskud var udelukket med min skydefærdighed, der stak også mange tagrør spidser op i skudfeltet hvilket ville kunne ødelægge en kugle selv om den var sendt godt af sted.
Fulgte man nøje i kikkerten, og efter et stykke tid nærmede han sig en sti der var slået i det høje græs/tagrør, som han skulle passere, og derved måske give mig en chance.
Skuffelsen var stor da han efter et stykke tid var forsvundet. Tanken om at han havde lagt sig var nu fast i hovedet, og opmærksomheden gik efter et kvarterers tid tilbage til reste af omgivelserne, dog med ekstra kontroller af området, hvor jeg formodede at han havde lagt sig.
En spidsbuk var kommet ud af krattet der hvor smalråen lige havde stået. Spidsbukken var tydeligvis ikke velkommen set fra råen med lammene og hun stillede sig op mod ham i forsvarsposition.
Betragtede sceneriet et stykke tid, indtil jeg pludselig så et eller andet nede ved stien, hvor "den gamle" skulle passere. Det var ham, eller rettere sagt kun lige det grå ansigt der så lige på mig, som om han helt nøje vidste jeg sad der. Helt roligt, og meget langsomt, blev riflen hævet op og jeg fandt ham i kikkerten. Jo, han havde sku set mig, eller havde han nu også det. Han vendte hovedet og kikkede over på den anden side af stien, der var omkring 6-8meter bred, og så op på mig igen. Riflen var klar og afsikret, han skulle bare tage et par skridt frem, så ville bladet være fri.
Afstanden vurderede jeg til 160-170 meters penge så der skulle lige holdet lidt højt på ham, hvis han kom frem. Da han satte sig i bevægelse, skete det imidlertid ikke i forsigtig skridt som jeg havde forventet, men i hurtig luntetrav, hvilket overraskede mig så meget at jeg lige tøvede et sekund. Fatningen blev dog hurtigt fundet igen og jeg nåede lige akkurat at trække frem foran ham inden kuglen blev sendt af sted.
Vidste med det samme at det skulle være et godt skud, bare ikke helt hvordan foranholdet havde påvirket skuddet til hjerte elle lungeområdet. Kugleslaget, det nåede et sekund efter fortalt til mig dog, men sig pumpe SMAK, at det var lunge.
Bukken var naturligvis forsvundet ind i de høje tagrør, og jeg sad desperat og kikkede efter bevægelser i toppen af disse, for at få en indikation om retningen den løb i, men deværre var der intet at se.
Pu ha, nu kom bukkefeberen sku væltende og hele kroppen gik i overdrive. Sad lige og sundede mig lidt inden jeg gik ned til skudstedet, hvor jeg jo forventede at finde lungesweiss, der jo så bare skulle følges de der typiske 30-50 meter til stedet hvor han lå. Overraskelsen var dog stor da jeg fandt mørkrødt sweiss, og tvivlen kom væltende. Heldigvis viste det sig at der var masser af lunge, lige inden i tagrørene som nemt kunne følges til den forendte buk.
Den lille 55grain kugle var gået ind i højre lunge, og på grund af vinklen var det 50øre store udgangshul i fronten af venstre skuldre, hvor hjertet jo lige er imellem, hvilket forklarede det mørke sweiss jeg først fandt.
Sonny