Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Låseknaster, bæreflader, præcision, Tikka mm
#25
Så har jeg testet med to troværdige (Tikka T3 SS Varmint, S&L Vic 9.3x62) og to der virker hysteriske ift skift af ammunition og/eller nogen gange flyvere (Tikka T3x CTR, Viking 30.06)

Alle øvelser gjort mindst 2 gange. Afskudt hylster indsat, bundstykke iført med fremadrettet kraft under hele bevægelsen ind og ned, aftræk, 50 bevægelser 1mm op-ned, bundstykke ført ud med fremadrettet kraft indtil fri af modstående sider i låsen.

Tikka T3 SS Varmint lås (opr 3006) skød så godt og konsekvent, at jeg formodede at alt internt i låsen var 100%. Derfor valgte jeg at få en lang S&L matchpibe på den til baneskydning, og den skyder stadig rigtigt godt (og konsekvent). Testresultat: Begge låseknaster >95% renset for tuschfarve.

S&L Victory med 9.3x62 pibe. Skyder rigtigt godt. Testresultat: Alle tre låseknaster renset ca 75% tuschfarve på hver, men meget symmetrisk. Der er ca 20-25% tuschfarve tilbage på højre side af hver af de tre låseknaster, bundstykket set bagfra.

Rifler hvor jeg er i gang med optimering pga inkonsekvente resultater på skydebanen eller større variation ved skift af ammunition.

Tikka T3 CTR 308W. Testresultat. Venstre låseknast helt renset for tuschfarve, højre kommer ud med tuschfarve på hele den øverste halvdel. Prøvet 3 gange. Så ikke et symmetrisk mønster.

Viking Super Lux 30.06. Venstre låseknast helt ren for tusch, højre renset på de yderste/højre 50% af de midterste/centrale 50% af låseknasten. Ikke symmetrisk, højre låseknast kun 25% kontakt.

Umiddelbart er jeg lidt overrasket over resultatet fordi der er manglende symmetrisk kontakt på de "hysteriske" rifler.

Men hvad siger formændene ? Er dette noget man skal/kan/bør reagere på og evt hvordan og med hvad ?
Svar


Beskeder i denne tråd
RE: Låseknaster, bæreflader, præcision, Tikka mm - af pete1234 - 21-06-2018, 10:27 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)