Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Hvad er logikken, om der er nogen?
#3
Da jeg tog mit jagttegn i 1972 var kravene blot minimum kal. 6,5. Dette gjorde, at et kaliber som .30 US Carabine faktisk var lovlig, selv om den var absolut uegnet.

Dette blev på et tidspunkt så ændret, så reglerne blev som de tyske. Projektilvægt min 8 gram og E100 min 2000 Joule.
Jer der har alderen kan sikkert huske, at der blev hekset meget for at gøre 243W lovlig. Anslagsenergien var ikke problemet, men projektilvægten kunne ikke komme op på 8 gram med en standardstigning.
Om det var den polemik der var årsagen til, at vi i DK gik over til de svenske regler ved jeg ikke, men det var i realiteten det der skete.

En del af svaret på dit spørgsmål staves formentligt "tværsnitsbelastning".
Dertil kommer. at reglerne blev indført længe før det fandtes loddede og homogene projektiler.

I en indskudt bemærkning kan nævnes, at Norma opgav mundingshastigheden på 6,5 med Nosler Partition til 870 m/sek., så den kunne holde energikravet på 100 m. Det blev først ændret, da det blev almindeligt med kronografer hos alm. genladere.

Relativt store dyr har også tilsvarende store knogler, som i højere grad kræver masse end energi for at trænge ind. Kun det projektil der beskadiger begge lungehalvdele dræber hurtigt.


Hvorvidt kravene er relevante med de nye projektiler er jeg ikke overbevist om, og skulle det ske, at vi får et forbud mod blyholdig riffelprojektiler, føler jeg mig overbevist om, at kravene vil blive ændret, så 6,5x55 stadig vil være lovlig til større vildt i DK.


Vh.


JCK
Svar


Beskeder i denne tråd
Hvad er logikken, om der er nogen? - af fmadsen - 29-08-2018, 12:46 AM
RE: Hvad er logikken, om der er nogen? - af ahsv - 29-08-2018, 10:01 AM
RE: Hvad er logikken, om der er nogen? - af JCK - 29-08-2018, 10:01 AM
RE: Hvad er logikken, om der er nogen? - af JRexA - 04-09-2018, 03:39 AM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)