ETA 19/11-2018 12:50

[Rolin]

Enligt begyndte dette jagt eventyr i 2013 lige efter min far gik bort i 2012, drømmen om bjergjagt har jeg altid været fascineret af men en alvorlig ulykke i 1999 satte en stopper for disse drømme frem til min fars alt for tidlige død, det var nogle få ord på dødslejet der fik mig til at tænke lidt mere over livet, min far fortalte mig at han fortrød at han aldrig havde rejst mere og levet sine drømme fuldt ud.

Så derfor sidder jeg nu igen i en lufthavnen, denne gang i Lyon på vej hjem efter endnu en forrygende jagtrejse. Vi går tilbage til torsdag aften, her dumper der en mail ind på telefonen, det er fra Dr. Vincent Lacoste, en buejæger har ikke brugt sin licens og jeg kan derfor købe den med til en pris man bare kan drømme om, lige netop Chartreuse Chamois er den Chamois i verden der er det dyreste trofæ at få en licens til, i naturreservatet (4000 Ha) bliver der kun udstedt 6 licenser pr. År på privat område 10 licenser pr. År så derfor er prisen voldsom høj.

Vincent vil at jeg skal komme ASAP, jeg får booket fly fra København over Frankfurt til Lyon afrejse mandag morgen retur fredag, der er afsat 3 dage til at nedlægge en Chamois, jeg vælger at ikke tage min riffel med da jeg skal mellemlande i Tyskland, jag tager en uges ferie fra arbejdet, får ringet til min kompis Tommy i Vendsyssel og får sat ham ind i problemet, jeg har allerede en aftale med Tommy om at jeg skal på kronhjort jagt denne weekend, men må desværre aflyse.

Søndag tager jeg til Danmark for at tage en overnatning hos en god ven, skal flyve 06:40 så slipper jeg for at køre hjemmefra kl. 01:30

Mandag morgen.

Er i lufthavnen et par timer inden afgang, får tjekket baggagen ind inden morgenmaden, har et stop i Frankfurt på 4 timer inden jeg lander i Lyon 12:50 desværre bliver vi 30 min forsinket i Frankfurt pga. En start/landingsbane er lukket.

Vel fremme i Lyon står Vincents taxi chauffør Alimi og venter på mig, Det tager ca. 2 timer at komme op til hotellet, men dette klare Alimi på 1,5 time. Hotellet er ikke det hotel Vincent plejer at bruge, da det gamle er lukker for sæsonen, bliver overrasket over at jeg er den eneste gæst, men det passer mig rigtigt godt så er der fred og ro.


Parret der driver dette hotel, er Marie som er født og opvokset i området samt hendes mand Francesco som er født i Italien, men opvokset i Frankrig samt deres 4 børn.

Jeg får et rigtigt hyggeligt værelse, det er tydeligt at familien har tænkt sig om under restaurering/ombygning af dette hus for der er kælet for detaljerne.


Jeg tager lige en lur inden aftensmaden, vågner da uret ringer, har sovet som en sten, middagen er en gryderet som har simret i 8 timer, Francesco fortæller mig at kødet kommer fra en lokal bonde, opskriften er fra hans familie, maden smager forrygende, jeg får serveret en god rødvin, dessert er en chokolade kage der skylles ned med et glas limoncello, ser ud af vinduet i gadelampens skær, at det er begyndt at sne.

Alt i alt et forrygende måltid, der er mere mad en jeg kan spise, så hunden går ikke sulten fra bordet i dag, slutter aftenen med et glas gin og tonic, skal jo tidlig op i morgen.



Tirsdag.

Uret ringer 06:00, tager et hurtigt bad, ser at der er faldet 5 cm.

Til morgenmad er der nybagt croissant og baguette, honning, 2 forskellige marmelader samt en stor kop te, snupper lige 2 æbler som jeg tager med i rygsækken på turen.

Jeg pakker et ekstra sæt langt undertøj, regntøj, dunjakke samt høreværn i min lille rygsæk, de 2 guider kommer kl. 06:50 de har frokosten med “baguette med skinke/ost, 2 kager samt 2 flasker vand” som jeg får klemt ind i rygsækken, kunne godt have brugt en større rygsæk, men godt jeg ikke har en sådan med på denne tur.

Turen går ned gennem dalen hvori i der ligger i mindre by og op igennem naturreservatet, der går ikke længe før bilen ikke kan komme videre på skovvejen, herfra og resten af dagen er det til fods, lige nu er det med en kraftig stigning op til det plateau hvor selve jagtområder starter.

Jeg kan godt mærke at det er et år siden jeg sidst var på bjergjagt “Tyrkiet” så jeg må holde mange korte pauser for at få vejret, halvvejs oppe bliver jeg nød til at tage noget af tøjet af, jeg kan mærke jeg sveder, hvilket ikke er godt, får åbnet for de ventilationshuller der er i jagttøjet hvilket hjælper lidt, men også for sent.

Vel oppe på plateauet er det en lidt mere moderat stigninger der venter os, til at vi er fremme ved den hytte fårehyrden bor i under sommeren, vi ser en enkelt Chamois på turen op mod hytten, guiden Alain mener at de fleste dyr enten er i skoven eller på den anden side af reservatet da der blæser en hård vind ind over det område vi skal jage på.

Vel fremme ved hytten får jeg den våde T-shirt af og byttet med en anden, her er det vigtigt at man enten kan bytte lag eller tage en tør trøje på, for ellers går det galt.
Sidder lige i 10 min. og hviler mine ben, før vi skal ud på det der skal vise sig at blive en krævende opstigning, vi siksakker op af skråningen stopper op og glasset skråningerne, Alain får øjne på en mindre gruppe dyr, men ingen bukke med, vi vælger at fortsætte op mod toppen, hvor også grænsen for jagtområdet slutter, målet er at vi kan komme op og finde et god sted at glasse.


Langsomt kommer vi op mod toppen, stoppe og glasser området hele vejen rund om os, stadigvæk er det kun de samme dyr vi ser, vi fortsætter langsomt op mod toppen, da der fra et mindre skovstykke kommer en Chamois ud og sætter kursen mod de andre dyr, Alain tager sig tid til at vurdere om det er en buk og om den så er jagtbar, vi er nu ca. 475 meter fra den, Alain mener vi skal lidt længere op mod toppen før vi kan ændre kurs, så vi er over dyrene når vi nærmere os dem.

Vinden er brutal her på den åbne skråning, den kommer fra bunden og rammer os med fuld kraft, det føles som om der er en der står og rusker i en, intet at søge skjul bag eller holde fast i, Alain vil at vi nu skal gå der hvor der ikke er nogen sti, lidt en udfordring for der er sne overalt og under ligger der små sten, så det gælder om at sætte sine støvler rigtigt inden man tager næste skridt.
Vi ser nu at gruppen med hundyr nu er gået ned til bukken, ja brunsten er i gang, bukken er træt lægger sin pladask ned på maven og falder i søvn, vi fortsætter langsomt over mod dem, lige så hurtigt som bukken faldt i søvn er han oppe igen, vi er nu inde op 267 meter af bukken, de andre dyr er bare 150 meter fra os, bukken lægger sig igen, vi tager de sidste skridt for at være klar.
 
Bukken rejser sig ser ned i skoven hvor han kom fra, afstanden er 220 meter men han står spidst på mig og med den vind skal jeg ikke skyde, bukken er meget opmærksom på noget i skoven, vi kan intet se, pludselig begynder bukken at komme ned mod os og de andre dyr, men helt uden interesse af dem, han er nu ude på 200 meter da han vinkler 90 grader og begynder at gå mod skoven, jeg er klar over at jeg kun får en chance, afsikre riflen, følger bukken med tråd korset, bukken stopper op lige inden skoven, skyder går, bukken næsten letter fra jorden og skyder frem, jeg er klar over at den er død kan se at kuglen rammer ham direkte på skulderen, bukken lander imellem 2 sten(død) jeg ånder lettet op, Alain er helt oppe og køre han havde ikke troet at jeg kunne nå at skyde, men han må sande de ord som Vincent havde sagt til han inden jag skulle komme, (stol 100% på at Flemming ved hvor og hvornår han skal skyde) blev lidt stolt over dette, men når chancen kommer så ved de fleste af os nok at vi skal bruge den, MEN tro mig når jeg siger at hvis i selv kommer igennem de strabadser det er med bjergjagt så skal hver en chance bruges, for ellers skal i på den dagen efter, tro mig jeg havde ikke orket med at tage turen op på bjerget igen dagen efter, men dermed ikke sagt at man bare skal skyde, hvert skud man afgiver skal være velovervejet gennemtænkt med tanke på at det er et liv man tager, risikoen for at anskyde er der altid uanset hvor meget man forbereder sig, så sker det en dag for os alle sammen.




Nåh men jagten er jo ikke slut bare forbi man har skudt, der hvor vi er nu er der ingen naturlig sti ned til bukken, jeg må forsigtigt finde fodfæste og være opmærksom på hvert trin/bevægelse, det tage næsten 15 min at komme de 200 meter frem til bukken, Alain spørger mht. Trofæet, bukken er ikke i 100% i vinterpels, jeg beslutter mig for at tage skind nok til en montage, men lade konservatoren afgøre om skindet er godt nok, vi får pakket trofæet samt kød ned inden turen går tilbage til den lille hytte hvor vi skal spise frokost.

 
Tro mig når jeg skriver at turen op var hård, men alt mens vi ordne bukken løjede vinden af og solen kom frem, med det resultat at de små stier nu er glatte som brun sæbe, det føles som en evighed at komme til hytten, fødderne glider rundt, det er svært at bedømme næste skridt og resultat, men uden nogen skader er vi nu fremme og skal spise vores medbragte frokost.
Vi er i hytten i 45 min. Inden turen går retur til bilen med det tager os næsten 1,5 time inden vi er fremme, jeg orker knapt at sætte mig ind i bilen, min krop føles som jeg har været i en tørretumbler, der er ikke et led, korsbånd eller muskel der ikke gør ondt, men jeg er glad og stolt over hvad vi har opnået i dag, for dette har været en fælles opgave for os alle 3.


Tilbage på hotellet.

Får takket Alain og tolken som er en ung dame på 32 år, ja hun er den øverste chef for hele området på 12500 Ha.
Får støvler og det våde tøj af, sætter mig på sengen med et lille toiletglas og skænker mig nogle gin og tonic, aftensmaden er klar 18:30 så jeg når at få skrevet et udkast til denne beretning.
 
Afslutningen på denne vidunderlige dag er med racklette, som i bund og grund er smeltet ost som hældes over en valgfri menu, her var det salat, 3 slags kød samt kartofler, jeg tømmer alle fade, slutter af med et glas limonchella for at finde min seng, trætheden overmander mig, har sat uret til 07:00 skal hjem i morgen, har allerede booket min billet om. 
Det tager mig knapt en uge før jeg kommer mig helt, men nye drømme ligger allerede og vugger, så måske er der snart et nyt eventyr på gang.









Riffe: Krico i caliber 7x64 med en Nikon Prostaff 3-9x50 kikkert på ryggen
Ammu: Hornady 162 gr SST

/Rolin