Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Jagt på lørdag d.17./10.
#15
Jeg holder fast i at vi havde en fantastisk dag. Cool
Hermed følger en beretning om dagen i fuld længde.
Hesselager og jeg bor ret tæt på hinanden, så vi kørte sammen derned. Som nævnt i tråden, så havde vi fået buddet om en plads i tårnene om morgenen. Sidst havde vi begge set kronvildt, så forventningerne var faktisk pænt store. Efter en hyggelig køretur kunne vi ret hurtigt entrere tårnene. 
Desværre lod krondyrene sig ikke beskue denne morgen. Kort tid inden vi havde aftalt at mødes, inden morgenmad, dukkede to stykker råvildt op.
På parolen havde vi fået at vide der måtte skydes spidshjort, hind og kalv samt hjort minimum ulige 10-ender. Råvildt var bukke i alle størrelser givet fri derudover rovvildt. 
I det område vi skulle sidde i havde de ikke skudt råvildt på siden 2012, så CP var helt indstillet på der kom buk på paraden også de små. Det skulle vise sig at jeg godt kunne levere. En lille buk...  Big Grin
Som i helt lille Cool

Som nævnt kom der to dyr ud. Hurtigt kunne jeg konstatere at der var tale om en mindre spidsbuk og en smalrå. 
Dyrene var i fin stand og efter en kort overvejelse besluttede jeg, at hvis bukken stillede sig rigtigt ville jeg skyde til den. 
Bukken stillede sig med bredside til 141 meter ude og bum 6.5-06`eren bragede da den sendte en barnes ttsx afsted. 
Kuglen leverede arbejdet perfekt og bukken forendte på stedet. Jeg sad desværre ikke rigtigt godt i forhold til vinklen til dyret, så jeg kunne med det samme mærke at jeg havde "rykket" skuddet. Kuglen var uden tvivl højt placeret. Nu skulle det blive spændende at se hvor højt jeg rent faktisk havde skudt. Jeg er ekstremt ærekær i forhold til riffeljagten, så jeg frygtede faktisk lidt at jeg havde lavet noget bras. 
Ude ved dyret kunne jeg konstatere at kuglen ganske rigtigt var højt placeret. Dog ikke så højt at det på nogen måde var farligt i forhold til en anskydninger, men alligevel nok til jeg ikke var imponeret over mig selv. 
Nå men anyway, bukken var leveret, den opdagede aldrig hvad, der ramte den. Det bliver lækkert mad. 
[Image: 20201017-085536.jpg]

[Image: 20201017-085541.jpg]

[Image: 20201017-085529.jpg]


Bukken blev brækket og slæbt tilbage til bilen. Hjemme hos CP ventede et lækkert morgenbord i hyggeligt selskab. 
Parolen var klar og tydelig. Ingen råvildt med hagl. Ellers måtte der skydes hvad jagtloven tillader. 
Vejret var fantastisk, så vi kunne se frem til en masse fremragende jagt. 
Desværre var der ikke voldsomt meget at komme efter. Nogen dage er det bare sådan....  Shy
Ved morgenbordet var der gjort klart til at vi alle kunne smøre en madpakke, forrygende initiativ forøvrigt. 
Der blev ivrigt diskuteret... Spegepølse med æg på. CP og jeg er vilde med det. Umiddelbart ikke noget resten af selskabet sådan lige fandt fantastisk.  Big Grin
Madpakken blev indtaget i halmstakken hos "hollænderen" inden den Sjove reguleringssåt.
[Image: 20201017-125858.jpg]
På billedet ses en glad CP med sin elskede spegepølsemad med æg på Heart
[Image: 20201017-105912.jpg]

[Image: 20201017-105908.jpg]

[Image: 20201017-155750.jpg]
Ovenstående er et par stemningsbilleder fra jagten. Vejret kan vi ikke klage over.

Hjemme igen efter selve jagten blev vi trakteret med sousvide tilberedt ribbenssteg i ribbenssandwich, hvilket var fantastisk. 
Som nævnt længere oppe fik vi også lige luret lidt på hvad CP gemte i viktualierummet. Det bød på lidt af hvert Wink Wink Wink
[Image: 20201017-200115.jpg]

Blandt andet disse to. Og så en del portvin...

Hesselager var chauffør, så jeg kunne tillade mig at optræde høfligt når værten bød på drikke  Smile 
Dagen sluttede hyggeligt med de vanlige løgnehistorier og snak om våben, jagt og grej i al almindelighed. 
En gennemført herlig dag.
Tusind tak for det CP. 
Jeg stiller gerne op en anden gang både til arbejdsdag og jagtdag
Venligst
Dan "KLOKKER" Korgaard
Pro rege et grege 
Plus ultra
Svar


Beskeder i denne tråd
Jagt på lørdag d.17./10. - af CP - 11-10-2020, 09:35 AM
RE: Jagt på søndag d.17./10. - af Hesselager - 11-10-2020, 09:46 AM
RE: Jagt på søndag d.17./10. - af CP - 11-10-2020, 12:37 PM
RE: Jagt på lørdag d.17./10. - af klokker - 11-10-2020, 04:22 PM
RE: Jagt på lørdag d.17./10. - af Hesselager - 11-10-2020, 05:51 PM
RE: Jagt på lørdag d.17./10. - af CP - 11-10-2020, 10:24 PM
RE: Jagt på lørdag d.17./10. - af lunderskov - 12-10-2020, 08:58 PM
RE: Jagt på lørdag d.17./10. - af CP - 14-10-2020, 10:48 PM
RE: Jagt på lørdag d.17./10. - af lunderskov - 15-10-2020, 02:10 PM
RE: Jagt på lørdag d.17./10. - af CP - 15-10-2020, 06:41 PM
RE: Jagt på lørdag d.17./10. - af Lars M. L. - 18-10-2020, 08:42 PM
RE: Jagt på lørdag d.17./10. - af klokker - 18-10-2020, 10:46 PM
RE: Jagt på lørdag d.17./10. - af CP - 19-10-2020, 09:30 PM
RE: Jagt på lørdag d.17./10. - af klokker - 19-10-2020, 10:58 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)