03-02-2007, 01:31 PM
Citat:quote:
Originally posted by Jimmy
375ras.. Den holder altså ikke helt vand den der[], Tag feks næsehorn og tigre, de er da i høj grad truet pga trofæjagt.
Men du har selvfølgelig ret i at så længe der foregår under kontrollerede former, er det ikke nogen trussel.. Tværtimod
Go weekend
Jimmy
Citat:quote:
Originally posted by 375ras
Det var der jo ikke meget nyt i.
Trofæjagt har aldrig truet noigen dyreart.
Venlig hilsen
375ras
Rigtige autister har deres eget kaliber.
Hej Jimmy.
Jeg tror såmænd ikke vi er så uenige. Vi er blot ueninge om hvad trofæjagt er, og derfor vil jeg da gerne give dig min opfattelse af dette begreb.
For mig er trofæjagt, jagt på gamle handyr. Når jeg skriver gamle handyr, er det fordi det er dem der har erfaring i at overleve, og det er dem det er sværest at jage, og det er dem der kan undværes for at arten kan overleve.
Hvis jeg kommer hjem fra Polen med et større eller mindre antal pindbukke, så har jeg ikke være på trofæjagt, men derimod på decimeringsjagt, og har jeg i stedet været på hundyrsjagt, er det enten decimeringsjagt eller kødjagt. Du må ikke tro at jeg ringeager disse former for jagt, men for mig er det altså ikke RIGTIG TROFÆJAGT.
Jeg har oplevet, at de indfødte bruger snarer, men det er ikke trofæjgt, det er kødfangst for overhovedet at få mad i munden, og det skyldes, at alt for få af pengene fra trofæafgifterne tilfalder det område hvor trofæerne nedlægges. Her ligger ret beset vel den største fare for de truede arter.
Nogle steder i det sydlige Afrika, er det blevet muligt at nedlægge næsehorn igen. Det skyldes ikke en indsats fra krybskytter eller kødjægere, men udelukkende fremsynede forretningsmennesker som godt ved, at rige amerikanere vil betale hvad som helst for at nedlægge et sort næsehorn.
Jeg ved af gode grunde ikke, hvad krybskytterne får for et horn eller et sæt stødtænder, men jeg ved, at begge dele er langt mere værd hvis en trofæjæger nedlægger det. ( Se blot i rejsebereauernes kataloger, så får du en ide om hvad tingene er værd). Problemet er så igen, at for få af de penge bliver ude i de områder hvor trofæerne nedlægges. Hvis de gjorde det, vil krybskytterne ikke jage, men være de jagtede.
For et par år eller tre siden, var der en udsendelse i TV om en amerikaner, som havde købt en isbjørnelicens via en inuit. Den første jagtdag fandt de en lille isbjørn, som han dog ikke ville nedlægge. Det havde inuitten gjort for så var han færdig med sit arbejde. I stedet for måtte han købe ekstra jagtdage, og på den allersidste dag, da de var på vej hjem til igloen, fandt de en gammel hanbjørn som han skød. Den gamle hanbjørn havde ingen betydning for artens overlevelse, men den kostede amerikaneren 100 gange mere end det inuitten vil få for sit skind. DET KALDER JEG TROFÆJAGT.
Derfor vil jeg til stadighed forsvare trofæjagten, som værende en medvirkende faktor til en dyrearts overlevelse.
Med venlig hilsen
375ras
Rigtige autister har deres eget kaliber.