Skæftning af Rex Ibargun cal. 20

[Walnut]

Den store flinke dansker gav startskuddet til denne føljeton. Her kommer så 1. afsnit.
Om skyderen:
Haglbøssen er købt hos en landmand, der reagerede på min annonce i guloggratis, hvor jeg søgte efter en cal. 20 s/s til renovering. Der var tale om en Rex Ibargun cal.20, og den var bedre en forventet. Næsten ikke brugt, men dårligt vedligeholdt udvendig med en del overfladerust på løbene. Den går stramt i låsen og er uden antydning af slør eller anden slid.Skæftet var dårligt forarbejdet og lavet i hast formodentlig for at nedbringe produktionsomkostningerne. Træet var af ukendt oprindelse og kraftigt rødbejdset under en lakering. Prisen var 1000kr, hvilket med min dagsorden var ok.
Om det indkøbte skæftetræ:
Skæftetræet er som tidligere nævnt californisk valnød og er købt hos Northcoast Hardwood via Ebay. Prisen var 1000,- incl. transport fra USA. Stykket levede fint op til den billedserie, jeg havde valgt det ud fra.I annoncerne oplyses bl.a. stykkets størrelse og tørretid. Ofte kan man købe stykker, der ikke har tørret mere end 1 måned De er så noget billigere. Jeg har ikke endnu haft mod på (eller tid til) at købe et friskskovet stykke. I firmaets Ebayannonce fristes ellers med en lille bog, der guider én igennem tørringsprocessen.

Opmåling af største tykkelse og tilpasning med maskiner:
Inden jeg gik i gang med placering af skæftetegning på træet, foretog jeg en opmåling af det gamle skæfte, hvor jeg ved hjælp af en skydelære fastslog største tykkelse incl. skæftepuden. Træet var noget tykkere end denne største tykkelse, så skæftestykket blev slanket med båndsaven. Bruger du en båndsav skal det være med en trimmet klinge!Er den ikke skarp, og er der ikke ordentlig udlæg på tænderne, kommer båndsaven i vanskeligheder.Respekt for californisk valnød.Hold ligeledes øje med, hvis du bruger et land at køre op mod,at klingen ikke render skævt og vandrer indenfor det mål, du skal bruge.
Efter båndsaven blev træet sendt gennem tykkelseshøvlen og høvlet ned til største tykkelse + et par millimeter overmål.Ved brug af tykkelseshøvl sikrer man sig, at begge bredflader er paralelle, hvilket er af stor betydning for senere opmåling.
Placering af skæftetegningen:
Der dukkede ingen ubehagelige overraskelser op, da jeg fjernede materiale, og jeg var nu klar til at placere skæftet på stykket. At placere et skæfte rigtigt er en balance mellem at få de bedste partier åretegning med, at komme udenom evt. sølle steder og at få et godt løb af årerne. Jeg brugte bare det gamle skæfte og placerede det forskellige steder. Den bedste måde at finde den rette placering er, at overføre det gamle skæftes profil til karton og så klippe skæftet ud som et hul. Dette skæftehul kan så flyttes rundt og har den fordel, at man meget klart kan se det nye skæfte for sig. Det hele vil selvfølgelig ændre sig, når man først begynder at forme skæftet.Det kan man faktisk også tænke ind, bl.a. ved at studere åreløbet i endetræet.

Udsavning af skæfteprofil:
Efter mit bedste bud på skæfteplacering blev der tegnet, og skæftet blev savet ud på båndsaven. Efter båndsaven brugte jeg en stor rondelpudser til at pudse mig ind til en ret præcis kopiering af det gamle skæfte (med et lille overmål) Bruger du en sådan(fantastisk) pudser er det vigtigt, at du bruger tid på at få pudsevinklen så tæt på præcis 90 grader som muligt. Ellers kan du senere løbe ind i problemer med opmåling og afsætning af mål. Vinklerne bliver skæve.
Centerlinie med stregmålsridse:
Med stregmålsridse afsættes en centerlinie hele vejen rundt på skæftet. Min linie er trukket 6 m.m. til højre for at give ekstra materiale til kindpuden på venstre side. Denne linie er meget vigtig i arbejdet, der venter. Den skal bl.a styre, at du får monteret baskulen korrekt i vinkel sideværts.

Jeg er nu klar til at opmåle til de indvendige dele i skæftet. Jeg har planer om at fræse så meget materiale væk som muligt, inden jeg går i gang med billedskærerjern m.m.