Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Formandsvalget i DJ
#4
Det er glædeligt at I interreserer jer for formandsvalget i DJ. Da jeg kan se, at der er lidt tvivl om min holdning til Råvildtforeningen, sætter jeg et svar ind nedenfor, som jeg tidligere har givet. Sagen om Råvildtforeningen bør efter min mening ikke være et centralt tema i formandsvalget, men råvildtet er en art som betyder mere og mere for mange jægere.
I forhold jeres kendskab til mig: Følg med på voresjagt.dk - siden vil udvikle sig frem til valget den 14. juni. Valgkampen er ikke rigtigt igang endnu.

Mit tidligere svar:
Kære Kim
Tak for din mail!

Uden at kende Råvildtforeningen særlig indgående har jeg umiddelbart indtryk af, at foreningen har oprigtige og gode hensigter samt at den ikke kan henføres som rabiat. Det faktum, at Råvildtforeningen søger viden hos en af landets mest anerkendte råvildteksperter, Carsten Riis Olesen, tyder på en seriøs tilgang til forvaltning af råvildtet. Således ser jeg positivt på, at jægere er optaget af, hvordan vores råvildt forvaltes bedst muligt, og jeg byder en velfunderet og videnbaseret debat om emnet velkommen.

Jeg har forstået, at DJ har afvist råvildtforeningen. Uden at tage konkret stilling til DJ´s bevæggrunde, og uden at kende foreningen i alle detaljer, er min holdning som formandskandidat, at jeg meget hellere ser DJ som en organisation der formår at favne bredt og har formatet til at håndtere jægernes debat om vildtforvaltning generelt. Jeg synes, vi skal anstrenge os for virkelig at være Danmarks Jæger(!)forbund og huske på at vi kommer af 3 jagtforeninger som i en af de største landvindinger for jagtsagen slog sig sammen til et forbund. Jeg er sikker på, at vi jægere samlet set står stærkest ved at have den slags debatter "in house". Således ser jeg umiddelbart hellere råvildtforeningen indenfor, eller i samarbejde med, DJ end udenfor.

Jeg deler Riis Olesens synspunkt som fremgår af foreningens hjemmeside:
"Uden at forholde sig konkret til Råvildtforeningens primære middel; flytning af jagttiden, anerkendte han, at der kan stilles spørgsmålstegn ved den aktuelle afskydning af råvildt i Danmark samt den aktuelle køns- og alderssammensætning. Men derfra og til at pege på flytning af jagttiderne som det eneste middel til at påvirke råvildtforvaltningen i DK er der langt, mente Riis Olesen. - Hvis man ønsker at hæve gennemsnitsalderen på bukkene, kan man gå flere veje:

• Nedlægge færre bukke
• Udskyde jagttiden til efter brunsten
• Kun nedlægge bukke ældre end tre år
• Stille krav om større samlet "jagtareal".

Men det er i høj grad et spørgsmål om målsætning, og den synes jeg vi mangler.

Jeg tror, at råvildtets betydning som jagtbar art vil blive større de kommende år, hvilket bør føre til ambitioner om en så velovervejet forvaltning som muligt.

- og personligt er råvildtet en af de arter jeg sætter rigtigt meget pris på!

Med venlig hilsen
Bjørn Samuelsson
Svar


Beskeder i denne tråd
Formandsvalget i DJ - af Høgh - 09-03-2008, 03:28 PM
Formandsvalget i DJ - af STROM - 09-03-2008, 04:53 PM
Formandsvalget i DJ - af Kima - 09-03-2008, 05:02 PM
Formandsvalget i DJ - af Bjørn Samuelsson - 31-03-2008, 03:51 PM
Formandsvalget i DJ - af STROM - 31-03-2008, 04:39 PM
Formandsvalget i DJ - af Høgh - 31-03-2008, 05:05 PM
Formandsvalget i DJ - af alan - 31-03-2008, 06:35 PM
Formandsvalget i DJ - af lollænder - 31-03-2008, 08:38 PM
Formandsvalget i DJ - af Bjørn Samuelsson - 31-03-2008, 09:04 PM
Formandsvalget i DJ - af medlemafdj - 31-03-2008, 09:36 PM
Formandsvalget i DJ - af Bjørn Samuelsson - 31-03-2008, 11:34 PM
Formandsvalget i DJ - af Great Dane - 01-04-2008, 12:38 AM
Formandsvalget i DJ - af Bjørn Samuelsson - 01-04-2008, 01:46 AM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)