17-07-2009, 12:17 PM
Jeg har lige lært at sætte billeder ind så nu kommer en forsinket beretning fra en Polens debut.
Jeg spurgte inden turen om råd vedr kuglevalg herom senere.
Ankomst Polen sen eftermiddag, indkvartering spise og så ud på jagt.
Efter ca 1 times venten brød hel.... løs, hjortene brølede overalt og en 12 ender kom ud men holdet var langt hjorten urolig og jægeren rysthåndet så det blev ikke til noget.
Værterne foreslog at vi udnyttede det fine måneskinsvejr til lidt grisejagt senere på aftenen og det lød da spændende.
Vi kørte ud kl 23 uden lys på bilen og efter lidt søgen drejede vi ind på noget kuperet brak og her var der svin.
Ude af bilen kilede jeg mig fast mellem døren og dørstolpen og fik sigte på den anviste gris og skuddet faldt. Da jeg fik nattesynet tilbage efter mundingsflammen lå der 1 gris i græsset, den bageste på billedet
Den gjorde mig samtidig til fuldgyldigt medlem af somorder klubben.
Jagtføreren afmærkede stedet og så gik vi videre og minsanten bag næste bakketop var der flere grise, men de var mindre og længere væk. Op med skydestokken og med lidt støtte fra jagtføreren fik jeg hold på grisen. Igen mundingsflamme men intet at se derhenne. Jagtføreren viste imidlertid at der havde været 5 og der kun løb 4 derfra og da vi kom derhen lå denne lille fyr i græsset.
Jagtførerne brækkede nu de 2 dyr lynhurtigt og kun i måneskin og de kom ind bag i 4-hjulstrækkeren. Herlig duft.
I de næste par timer ledte vi forgæves efter flere men fandt ingen.
Var hjemme kl 01.30
Næste dags aften igen efter hjort og Peter, turens arrangør, var med ude men kun bevæbnet med kamera og han gik ud til et tårn ude ved en remise mens jeg og polakken kravlede op i et andet.
Da lyset begyndte at svinde begyndte en hjort at brøle inde bag Peter og lidt efter kom han ud og hvilken hjort. Kæmpe 14-ender og han gik i 20 min rundt om det tårn Peter sad i brølende og ikke over 80 m fra ham. Han har nogle fantastiske videooptagelser af ham.
Lille mig kunne kun savlende se til da afstandsmåleren viste 375 m.
På et tidspunkt forsvandt han ind i remisen igen og så kunne vi komme ned og ud mod ham. Vi nåede remisen men nu var hjorten flyttet over til et skovbryn hvor han slog sig sammen med 4 hinder og vi var igen udmanøvreret.
Langsomt trak dyrene væk, de var nu på farten og vi måtte sande at
slaget var tabt.
Grinende kom Peter ned til os og viste os de optagelser han havde lavet. Vi var ikke i tvivl om hvor vi skulle på jagt næste morgen.
Tidligt var vi ude den næste morgen og fik kontakt til hjorten med det samme. Han var på vej tilbage ad samme rute som de fulgte aftenen
før. Vi skyndte os op på højde med remisen inde i skovbrynets mørke hvor si stod og ventede. Hinderne kom eksemplarisk gående ned forbi os ca 120 m fra os men hjorten var ikke med.
Han fortsatte ud i en mose hvor en anden hjort brølede.
Da hinderne var forbi optog vi forfølgelsen men det var svært for hvor vi skulle hen var tærrænet åbent og hjorten gik inde i birkemose.
Efter ca 1 time måtte vi erkende at vi var slået igen og vendte om.
Da vi trådte ud på brakmarken kom 1 spidshjort drønende ned forbi os og bag ham kom 1 større hjort. Op med kikkerterne og jagtføreren sagde "select hirsch" OK? spurgte han og efter at have talt i hvertfald 5 sprosser på hver stang nikkede jeg.
Jeg satte mig ned på rumpen gjorde skydestokken kort og gjorde klar
og da hjorten kom ned hvor der var godt kuglefang trykkede jeg af.
Ingen skudtegn hjorten løb bare fremad i majestætisk trav og jeg kikkede op på polakken der stak tommeltotten op, den var god nok.
Hjorten løb 75 m hvorefter jagtføreren råbte stop og det gjorde den sgu gik lidt baglæns og faldt så og så sad jeg pludselig inde i favnen på en glad polak.
Vi gik hen til hjorten og det er da ikke Polens største hjort men jeg synes da den er flot. Den er ulige 12-ender.
Efter lidt fotografering ville jagtføreren til at skære hovedet af hjorten men jeg bad om vi ikke kunne få den hjem i hel tilstand og han nikkede, vi kunne så sætte os op i et tårn og vente mens han var hjemme efter en trailer.
10 min efter han var væk kom en buk ud på marken men da det så ud til at være en lille årsbuk lod vi den være men kort efter blev den jaget væk af en større og det var en fin seksender og Peter opfordrede mig til at skyde den. Jeg var lidt betænkelig da jagtføreren ikke var der men Peter sagde at det skulle han nok tage ansvaret for.
Han riggede videokameraet til og da han var klar og filmede trykkede jeg af og bukken halvt sprang og blev halvt smidt ind i noget langt græs, og Peter fik det hele på film. Super en hjort og en buk inden for ca 25 min. Stor oplevelse.
Da jagtførerne kom tilbage brækkede han hjorten. "Arbeit, arbeit nur arbeit" stønnede han. Han skar luftrør og strube fri og smed det væk med ordene: Keine mer musik og grinede og da han stod med de afskårne kønsdele røg de ud med ordene. keine mer familie.
Herefter gennemgik jeg hele ritualet med afskåret gren og blod i hovedet og han brugte ikke bare en finger men dyppede hele klør fem og tværede rundt i fjæset på mig.
Vi fik hjorten læsset og så fortalte Peter ham om bukken.
Vi gik ud til stedet og så flækkede polakken af grin og jamrede "mer arbeit" og så var der blodplaskeri igen.
Det var en helt ubeskrivelig dejlig morgen i det polske.
Om aftenen var der blevet rokeret på jagtførerne og jeg skulle med en ældre let tunghør mand hvis stolthed var en Opel Vectra med CD afspiller og Wunderbaum i forruden.
Vi kørte ud til en stor fodermark akkompagneret af polsk musik a`la uglevisen og der blev spillet højt. Det var stort set hvad der skete den aften og næste morgen gentog det hele sig, alt vildt i Polen havde åbenbart besluttet sig for at gå under jorden.
Sidste aften kørte vi ud igen og jeg blev glad da han drejede en anden vej men snart havnede vi igen ved fodermarken. Imidlertid førte han mig 1,5 km ind i skoven og vi gik hele tiden nedad til vi kom til en eng hvor vi satte os på nogle små klapstole han havde med.
160 m fra os stod et æbletræ og nu fattede jeg hvad det hele gik ud på, grisene kom ud til træet for at æde nedfaldne æbler.
Da vi havde siddet 3 kvarter blev nogle vandpil helt levende da en hjort fejede på dem og brølede ikke 50 m fra os men den kom aldrig frem.
Senere kom en keiler og en mindre gris ud ved æbletræet og jeg gjorde klar. Jeg skulle læne mig lidt til venstre for at få frit skud og det blev for meget for klapstolen der kollapsede og jeg lå pludselig sprællende på ryggen med riflen fægtende i den ene hånd og skydestokken i den anden.
Først blev jeg sur men så kunne jeg pludselig se det komiske i situationen og det hele blev ikke ringere af polakkens ansigtsudtryk da han vantro stirrede skiftevis på mig og den sammenbraste klapstol men snart efter kunne han heller ikke holde masken.
Grisene ved træet var over alle bjerge.
Jeg satte mig tilrette på rumpen igen og efter lidt ventetid kom keileren frem igen og denne gang slap den ikke derfra i live
Det var efterhånden blevet mørkt og da jagtføreren ringede hjem for at skaffe transport til keileren blev dette afslået og vi måtte enten slæbe den ud til Vectraen eller få listet bilen ind i skoven.
Han valgte det sidste men jeg kunne se hvorledes det skar ham dybt ind i sjælen når en gren skrabede hen af siden af bilen, men ned til grisen kom vi og læsset blev den og hjem kom vi også, men denne gang uden musik.
Vi var tre jægere og vi fik alle hjort gris og buk
Min hjort th. vejede 4,6 kg den i midten 6,2 kg og den til venstre 6,8 kg.
Nu var det slut med jagt og vi vendte snuden mod Danmark mæt af gode jagtoplevelser.
Mht.kuglevalg brugte jeg Nosler Partition 180 grains/3006 og ingen af grisene flyttede så meget som et ben da jeg skød dem og der var gennemskud på alle
Bukken blev lidt medtaget i udgangssiden men blev også på pletten.
Hjorten blev ramt med et lungeskud og her var der ikke gennemskud men kuglen havde lavet en stor bule i skindet og kunne lige vippes ud med kniven. Restvægt 65% og fint opsvampet.
Nosler får genvalg men det kan da godt være at der skal 1 grain eller 1,5 mere i men det kommer an på om præcisionen kan fastholdes.
Det var så min historie fra det polske, det er med garanti ikke sidste gang jeg har været der.
Jeg spurgte inden turen om råd vedr kuglevalg herom senere.
Ankomst Polen sen eftermiddag, indkvartering spise og så ud på jagt.
Efter ca 1 times venten brød hel.... løs, hjortene brølede overalt og en 12 ender kom ud men holdet var langt hjorten urolig og jægeren rysthåndet så det blev ikke til noget.
Værterne foreslog at vi udnyttede det fine måneskinsvejr til lidt grisejagt senere på aftenen og det lød da spændende.
Vi kørte ud kl 23 uden lys på bilen og efter lidt søgen drejede vi ind på noget kuperet brak og her var der svin.
Ude af bilen kilede jeg mig fast mellem døren og dørstolpen og fik sigte på den anviste gris og skuddet faldt. Da jeg fik nattesynet tilbage efter mundingsflammen lå der 1 gris i græsset, den bageste på billedet
Den gjorde mig samtidig til fuldgyldigt medlem af somorder klubben.
Jagtføreren afmærkede stedet og så gik vi videre og minsanten bag næste bakketop var der flere grise, men de var mindre og længere væk. Op med skydestokken og med lidt støtte fra jagtføreren fik jeg hold på grisen. Igen mundingsflamme men intet at se derhenne. Jagtføreren viste imidlertid at der havde været 5 og der kun løb 4 derfra og da vi kom derhen lå denne lille fyr i græsset.
Jagtførerne brækkede nu de 2 dyr lynhurtigt og kun i måneskin og de kom ind bag i 4-hjulstrækkeren. Herlig duft.
I de næste par timer ledte vi forgæves efter flere men fandt ingen.
Var hjemme kl 01.30
Næste dags aften igen efter hjort og Peter, turens arrangør, var med ude men kun bevæbnet med kamera og han gik ud til et tårn ude ved en remise mens jeg og polakken kravlede op i et andet.
Da lyset begyndte at svinde begyndte en hjort at brøle inde bag Peter og lidt efter kom han ud og hvilken hjort. Kæmpe 14-ender og han gik i 20 min rundt om det tårn Peter sad i brølende og ikke over 80 m fra ham. Han har nogle fantastiske videooptagelser af ham.
Lille mig kunne kun savlende se til da afstandsmåleren viste 375 m.
På et tidspunkt forsvandt han ind i remisen igen og så kunne vi komme ned og ud mod ham. Vi nåede remisen men nu var hjorten flyttet over til et skovbryn hvor han slog sig sammen med 4 hinder og vi var igen udmanøvreret.
Langsomt trak dyrene væk, de var nu på farten og vi måtte sande at
slaget var tabt.
Grinende kom Peter ned til os og viste os de optagelser han havde lavet. Vi var ikke i tvivl om hvor vi skulle på jagt næste morgen.
Tidligt var vi ude den næste morgen og fik kontakt til hjorten med det samme. Han var på vej tilbage ad samme rute som de fulgte aftenen
før. Vi skyndte os op på højde med remisen inde i skovbrynets mørke hvor si stod og ventede. Hinderne kom eksemplarisk gående ned forbi os ca 120 m fra os men hjorten var ikke med.
Han fortsatte ud i en mose hvor en anden hjort brølede.
Da hinderne var forbi optog vi forfølgelsen men det var svært for hvor vi skulle hen var tærrænet åbent og hjorten gik inde i birkemose.
Efter ca 1 time måtte vi erkende at vi var slået igen og vendte om.
Da vi trådte ud på brakmarken kom 1 spidshjort drønende ned forbi os og bag ham kom 1 større hjort. Op med kikkerterne og jagtføreren sagde "select hirsch" OK? spurgte han og efter at have talt i hvertfald 5 sprosser på hver stang nikkede jeg.
Jeg satte mig ned på rumpen gjorde skydestokken kort og gjorde klar
og da hjorten kom ned hvor der var godt kuglefang trykkede jeg af.
Ingen skudtegn hjorten løb bare fremad i majestætisk trav og jeg kikkede op på polakken der stak tommeltotten op, den var god nok.
Hjorten løb 75 m hvorefter jagtføreren råbte stop og det gjorde den sgu gik lidt baglæns og faldt så og så sad jeg pludselig inde i favnen på en glad polak.
Vi gik hen til hjorten og det er da ikke Polens største hjort men jeg synes da den er flot. Den er ulige 12-ender.
Efter lidt fotografering ville jagtføreren til at skære hovedet af hjorten men jeg bad om vi ikke kunne få den hjem i hel tilstand og han nikkede, vi kunne så sætte os op i et tårn og vente mens han var hjemme efter en trailer.
10 min efter han var væk kom en buk ud på marken men da det så ud til at være en lille årsbuk lod vi den være men kort efter blev den jaget væk af en større og det var en fin seksender og Peter opfordrede mig til at skyde den. Jeg var lidt betænkelig da jagtføreren ikke var der men Peter sagde at det skulle han nok tage ansvaret for.
Han riggede videokameraet til og da han var klar og filmede trykkede jeg af og bukken halvt sprang og blev halvt smidt ind i noget langt græs, og Peter fik det hele på film. Super en hjort og en buk inden for ca 25 min. Stor oplevelse.
Da jagtførerne kom tilbage brækkede han hjorten. "Arbeit, arbeit nur arbeit" stønnede han. Han skar luftrør og strube fri og smed det væk med ordene: Keine mer musik og grinede og da han stod med de afskårne kønsdele røg de ud med ordene. keine mer familie.
Herefter gennemgik jeg hele ritualet med afskåret gren og blod i hovedet og han brugte ikke bare en finger men dyppede hele klør fem og tværede rundt i fjæset på mig.
Vi fik hjorten læsset og så fortalte Peter ham om bukken.
Vi gik ud til stedet og så flækkede polakken af grin og jamrede "mer arbeit" og så var der blodplaskeri igen.
Det var en helt ubeskrivelig dejlig morgen i det polske.
Om aftenen var der blevet rokeret på jagtførerne og jeg skulle med en ældre let tunghør mand hvis stolthed var en Opel Vectra med CD afspiller og Wunderbaum i forruden.
Vi kørte ud til en stor fodermark akkompagneret af polsk musik a`la uglevisen og der blev spillet højt. Det var stort set hvad der skete den aften og næste morgen gentog det hele sig, alt vildt i Polen havde åbenbart besluttet sig for at gå under jorden.
Sidste aften kørte vi ud igen og jeg blev glad da han drejede en anden vej men snart havnede vi igen ved fodermarken. Imidlertid førte han mig 1,5 km ind i skoven og vi gik hele tiden nedad til vi kom til en eng hvor vi satte os på nogle små klapstole han havde med.
160 m fra os stod et æbletræ og nu fattede jeg hvad det hele gik ud på, grisene kom ud til træet for at æde nedfaldne æbler.
Da vi havde siddet 3 kvarter blev nogle vandpil helt levende da en hjort fejede på dem og brølede ikke 50 m fra os men den kom aldrig frem.
Senere kom en keiler og en mindre gris ud ved æbletræet og jeg gjorde klar. Jeg skulle læne mig lidt til venstre for at få frit skud og det blev for meget for klapstolen der kollapsede og jeg lå pludselig sprællende på ryggen med riflen fægtende i den ene hånd og skydestokken i den anden.
Først blev jeg sur men så kunne jeg pludselig se det komiske i situationen og det hele blev ikke ringere af polakkens ansigtsudtryk da han vantro stirrede skiftevis på mig og den sammenbraste klapstol men snart efter kunne han heller ikke holde masken.
Grisene ved træet var over alle bjerge.
Jeg satte mig tilrette på rumpen igen og efter lidt ventetid kom keileren frem igen og denne gang slap den ikke derfra i live
Det var efterhånden blevet mørkt og da jagtføreren ringede hjem for at skaffe transport til keileren blev dette afslået og vi måtte enten slæbe den ud til Vectraen eller få listet bilen ind i skoven.
Han valgte det sidste men jeg kunne se hvorledes det skar ham dybt ind i sjælen når en gren skrabede hen af siden af bilen, men ned til grisen kom vi og læsset blev den og hjem kom vi også, men denne gang uden musik.
Vi var tre jægere og vi fik alle hjort gris og buk
Min hjort th. vejede 4,6 kg den i midten 6,2 kg og den til venstre 6,8 kg.
Nu var det slut med jagt og vi vendte snuden mod Danmark mæt af gode jagtoplevelser.
Mht.kuglevalg brugte jeg Nosler Partition 180 grains/3006 og ingen af grisene flyttede så meget som et ben da jeg skød dem og der var gennemskud på alle
Bukken blev lidt medtaget i udgangssiden men blev også på pletten.
Hjorten blev ramt med et lungeskud og her var der ikke gennemskud men kuglen havde lavet en stor bule i skindet og kunne lige vippes ud med kniven. Restvægt 65% og fint opsvampet.
Nosler får genvalg men det kan da godt være at der skal 1 grain eller 1,5 mere i men det kommer an på om præcisionen kan fastholdes.
Det var så min historie fra det polske, det er med garanti ikke sidste gang jeg har været der.