Jeg synes der er mange grunde til, at det er en helt vild idé SA. Kan du ikke forklare lidt mere om, hvad det er du vil opnå ?
De der ønsker sig HG´s beslag har jo normalt en rem 700 med fast magasin. De har måske monteret en rail og en stor kikkert med udvendigt kliktårn, som gør det besværligt at lade den ovenfra, så derfor vil de have løse magasiner der skubbes op i låsen nedefra med patroner i.
Men du har allerede et løst magasin, så det kan ikke være det. Oveni købet er dit magasin enkeltradet, hvor Rem 700 er bygget til dobbeltradet magasin, så er der overhovedet plads til magasinbrønden i bredden ?
Hvis du vil have større magasinkapacitet, så vil mit bud være, at du prøver at finde andre enkeltradede magasiner, og evt. får dem tilpasset så de kan fungere i din magasinbrønd. F.eks. findes der enkeltradede magasiner til både 5 og 8 skud til sauer 200/202 familien. Jeg ved ikke om de passer nogenlunde, eller du skal se efter andre mærker, men jeg tror den vej er mere farbar.
Eventuelt kan du få det eksisterende magasin forlænget med stumper fra et andet magasin. Men du skal nok være klar over, at der er gået lidt kult i originale Rem 788´ere. De fremstilles ikke mere, og alene derfor kan der være mægtig gode grunde til at bevare din riffel som den er. Også magasinet, de skulle være vanskelige at finde efterhånden.
M.v.h. Lasse.
Ikke mærket, modellen eller materialet.
Men præcisionen er ambitionen!