Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
ladedata 6,5x55, 8x57js, 9,3x57
#1
Hej

Jeg er i gang med at genoptage min genopladning og har i den forbindelse følgende komponenter liggende.

Jeg har fundet frem til følgende ladedata med udgangspunkt i Normas ladedata – men der er ikke tale om Norma projektiler, selv om flere af projektilerne er meget lig hinanden.

Hvor det ikke har været muligt at finde ret sammenligelig data har jeg fundet nogenlunde sammenlignet data på fx. reloadersnest.

Jeg bruger CCI fænghætter, standart, hele vejen igennem.

Jeg ved der er mage kloge hoveder her på tråden, med stor erfaring, opslagsbøger mv. Hvad er jeres vurdering. Kan jeg gå i gang med nedenstående ladedata, eller vil I foreslå nogle ændringer ??

6,5 x55: Lapua hylstre
120 gr. PH Sierra... .Norma 204: start 42 gr. ca. max 46 gr., 74 mm
160 gr. PH Sierra.... Norma 204: start 40 gr. Ca. max 43,5 gr., 78 mm

8x57 js: Norma hylstre
196 gr. HM RWS.... Norma 202: start 44 gr. Ca. max 47 gr., 76 mm
224 gr. KS. RWS....Norma 204: start 46 gr. Ca. max 51gr., 80 mm

9,3x57: Norma hylstre
247 gr. KS RWS....Norma 202: start 43 gr. ca. max 46 gr., 75 mm
285 gr. TM RWS....Norma 202: start 40 gr. Ca. max 44,5 gr. 76 mm

På forhånd tak for hjælpen.

Hilsen
Henrik
Svar
#2
Hej Henrik

Det er jo stort set ladedata der er hentet direkte fra Normas gamle ladehæfte, så der går du jo ikke helt galt i byen.

Dog er Norma 203-B anbefalet til din 8x57 js.

8x57 js: 196 gr kugle, min. 47gr. 203-b.

(Se mail)

mphansen
Mvh.

mp
Svar
#3
Hej mphansen

Du mener, at jeg kan bruge ladedata direkte baseret på gr., næste uanset, projektil design ?

Jeg har specielt haft vanskeligheder med at finde ladedata til 224 gr. Kuglen i 8x57. kan du finde noget tilsvarende i dine gamle ladehæfter til Norma krudt ??

Omkring 203-B har jeg noteret dine anbefalinger og vil prøve det ved lejlighed – men jeg har 202 og 204 stående, ligesom jeg gerne vil have så få krudt typer som muligt i forhold til min 3 rifler.

Der flere steder hvor der anbefales mag fænghætter specielt til 6,5x55 har det noget på sig ?

Hilsen
Henrik
Svar
#4
hej Henrik

3 gode kalibre... du mangler bare den sidste klassiker 30-06! men da du har en 8x57 er du undskyldt!

lapua og norma hylstre er begge gode.

lad mig sige med det samme at jeg ikke har erfaring med 9,3x57, men vil tro at data fra 9,5x57 shoenauer kan bruges... men den tjekker jeg lige og vender tilbage...

generalt kan du godt reducere dine startladninger med 2 grains

6,5 x55: Lapua hylstre
120 gr. PH Sierra... .Norma 204: start 42 gr. ca. max 46 gr., 74 mm
160 gr. PH Sierra.... Norma 204: start 40 gr. Ca. max 43,5 gr., 78 mm

de 2 grains gælder også her!!!
jeg havde for flere år siden en m/98 i rigtig god stand og brugte normas data 196 gr. alaska - N 202 44gr. 76 mm oal.
DETTE GAV MEEEGET FLADE HÆTTER! [Sad]
N202/N204 er begge gode valg til 8 mm Mauser.

8x57 js: Norma hylstre
196 gr. HM RWS.... Norma 202: start 44 gr. Ca. max 47 gr., 76 mm
224 gr. KS. RWS....Norma 204: start 46 gr. Ca. max 51gr., 80 mm

6,5x55 DATA
160 gr. PH Sierra.... Norma MRP: start 40 gr. Ca. max 44,5 gr., 78 mm
dette er en ladning jeg kan anbefale at du prøver.

gå frem med 1 grain af gangen og

RIGTIG GOD FORØJELSE!

feedback er fedt-fedt...[Big Grin]

Et æble om dagen holder Doktoren væk...
hvis du kan ramme mig!

Dr. strangelove


Wildcatters does have more fun...

Dr. Strangelove
Svar
#5
"Du mener, at jeg kan bruge ladedata direkte baseret på gr., næste uanset, projektil design ?"

absolut, så længe du husker at reducere startladningen.

brug du blot 204 til de tunge kugler...

"Der flere steder hvor der anbefales mag fænghætter specielt til 6,5x55 har det noget på sig ?"

niks... faktisk totalt unødvendigt med mag primers. de bruges kun når krudtvægten overstiger 60 grains eller du skal skyde under ekstreme kuldegrader.

Et æble om dagen holder Doktoren væk...
hvis du kan ramme mig!

Dr. strangelove


Wildcatters does have more fun...

Dr. Strangelove
Svar
#6
Hej Henrik

Jeg mener ikke du skal bruge "tilfældige" ladedata, men lige med hensyn til 8x57js anbefaler norma's ladebog 47-49 gr. krudt til alt fra 196-220 gr. kugle uanset kuglens form!!! længden svinger fra 74,5-77 mm. Men det kan du jo se på den side jeg mailede til dig[Wink]

Citat:quote:

Jeg har specielt haft vanskeligheder med at finde ladedata til 224 gr. Kuglen i 8x57. kan du finde noget tilsvarende i dine gamle ladehæfter til Norma krudt ??


Norma's ladedata er så forsigtige, at hvis du holder dig til dem går det ikke helt galt. Hvis du finder data på en kugle (200gr.) der minder om dem du vil bruge i form og vægt, så er det altså ikke de 4 grains (1/4) gram der vælter læsset.

mphansen
Mvh.

mp
Svar
#7
Hej Dr.

Ja, det er mange rigtig spændende kalibrer, men jeg har prøvet at holde mig til de europæiske, og gerne nordiske kalibrer, da de amerikanske efterhånden er blevet meget dominerende.

9,3x57 er en gamle nordisk kaliber, som svenskerne vist nok kalder en kartoffelkaster, med baggrund i de tunge projektiler og de langsomme udgangshastigheder.

Specielt som genoplader er man lidt på herrens mark hvis man ikke holder sig til de amerikanske, hvor der er et hav af forskellige ladedata, krudt, projektiler mv.

Men det er også lidt sjovt at hold lidt liv i de europæiske kalibrer, herunder de nordiske.

Jeg tager reduktionen med de 2 gr. til mig og vil starte 2 gr. under over hele linien – der er lidt forskellige mening i litteraturen hvor meget man kan reducerer ladningerne i forhold til en startladning, men jeg fornemmer at det primært er i store hylstre og mag krudt. Hvad er dine erfaringer. ??

Hvad er din mening om 224 gr. ladning til 8x57 ?

Ja MRP er et oplagt valg jf. litteraturen til den tunge kugle i 6,5x55, men jeg vil gerne om muligt holde mig til få krudttyper og har 204 stående – ligesom jeg husker fra gamle dage at MRP larmede noget mere ind de lidt hurtige typer ( eller hvad er dine erfaringer) – som så selvfølgelig ikke giver helt de samme hastigheder. Er det din vurdering at 38 gr. 204 ca. giver samme tryk som 40 gr. MRP ?

Jeg giver meget gerne feedback når jeg har noget at give.

Og i den forbindelse søger jeg lidt efter et godt sted i det syd og midt jyske at afprøve hjemmeladningen. Jeg har lidt forskellige aftaler omkring hvor jeg bor, men her hvor jagtsæsonen er startet er det blevet meget vanskeligt.

Og en kanon ide med d. 25. men jeg kan desværre ikke - en hverdagsaften vil passe mig helt perfekt hvor lidt hjælp og erfaringer kunne udveksles.

Hilsen
Henrik
Svar
#8
Hej mphansen

Tak for mailen, det ser ud til at være en spændende bog den nye norma ladebog – der er nogle der er heldige.

Men alle ladedata går på 203B krudt og jeg har 202 og 204 krudt. Men 230B ladedata på 204 skulle vel være ok.

I mailen fremgår 220 gr. ikke hvad skriver de om den ??

Hilsen
Henrik
Svar
#9
Hej nitro

Interessante oplysning omkring mag kontra std hætter.

Jeg har tidligere udelukkende kørt med mag hætter i 300HH, 375HH og 6,5x55, men det er nogle år tilbage, der var det god latin.

Hilsen
Henrik
Svar
#10
jeg tror på at du har fat i noget af det rigtige, for de tyske kalibre er lige så gode som de usa'ske...
måske lidt bedre... hvis man som mig ikke kan fordrage bælter.

9,3x57...

N202skulle være et godt valg, vitavovs high energi 540 kan du bruge hvis du vil have de sidste 15-20 mps klemt ud af ladninngen.

9,3 ladningen ser ok ud.

"Jeg tager reduktionen med de 2 gr. til mig og vil starte 2 gr. under over hele linien – der er lidt forskellige mening i litteraturen hvor meget man kan reducerer ladningerne i forhold til en startladning, men jeg fornemmer at det primært er i store hylstre og mag krudt."

det er faktisk meget individuelt, for en del faktorer spiller ind:

hvor slidt er piben?
hylsterets godstykkelse?
kammerets tolerancer? (en slidt rival contra en ny skarp)
din ladeteknik? (b.la. din måde at opbevare pulver og hængfætter)

min erfaring:
det er ikke kun i store hylstre og mag krudt...

"Hvad er din mening om 224 gr. ladning til 8x57 ?"
8x57 ææælsker tunge kugler!!! (men hvad siger din skulder?)

min filosofi er: brug så tung en kugle som kalibren kan bære!

med selvfølgelig nogle få undtagelser... kalibre til skadedyr får en standart eller let kugle. (bla min .17 remington)

MRP til 6,5x55, fordi at den tunge kugle (160gr) er en suveræn jagtkugle!!!
den skyder bedst med det langsomt brændende krudt.
(desuden er 6,5'eren udviklet til at skyde med de tunge kugler)

mrp der larmer...

hvis du har 2 rifler i 6,5 og den ene er fuldskæftet, læs kortpibet, så bruger man mrp i den langpibet og 204 i den kortpibet... selvfølgelig med den samme kugle. hastigheden vil mange gange være ens, men 204'erens hurtigere forbrænding kompencerer for den korte pibe... håber du kan se logikken.
jo, mrp larmer måske lidt mere, men der er jo også lidt mere der skal ud.

"Er det din vurdering at 38 gr. 204 ca. giver samme tryk som 40 gr. MRP"

ja, tæt på, men jeg ville nu nok starte med 36 grains for en sikkerhedsskyld. i denne hobby er der ikke plads til megen fejlmargen og straffen kommer promte! men disse data ser meget fornuftige ud.

dagens digt:

lad os alle vide,
om du disse data kan lide

[Big Grin]

Et æble om dagen holder Doktoren væk...
hvis du kan ramme mig!

Dr. strangelove


Wildcatters does have more fun...

Dr. Strangelove
Svar
#11
Hej nitro

Nej jeg har ingen nordiske stående, mail meget gerne – hma@roedekro.dk

Det er begrænset hvad jeg har stående på hylderne - men Jeg har Vihtavuoris fra nettet, normas fra nettet, Wiederladen 2 udgave, cartridges of the world 5th edition, the ABC of reloading 3rd edition, samt div. Gamle guns&ammo og hunting hvor ladedata også findes. ( jeg begik desværre den dødssynd at sælge mit ladegrej, samt ladebøger mv. for en del år siden – det må have været tale om en mindre hjerneblødning )

Ellers er der på nettet mange informationer – jeg har bare ikke lige være i stand til at finde det jeg skulle bruge, men så er det godt at denne tråd findes.

Hilsen
Henrik
Svar
#12
Hej Henrik

Tak for mailen, jeg kan desværre ikke åbne de vedlagte jpg filer hjemme fra – måske kan jeg fra arbejde – jeg vil prøve i morgen.

Hilsen
Henrik
Svar
#13
Min ladning til 8x57js: vv150 54grains
rws h-mantel 187 grains
CCI 200
norma hylstre
denne ladning er målt til at gå 780m/s fra en 60cm pibe!
Jeg har snakket med en som osse skyder 8x57 som bruger vv140 og 540
og han har fået en h-mantel til at gå 830m/s uden trykproblemer, men jeg har endnu lidt eksperimentring til gode.RWS har opgivet deres
h-mantel til omkring 800m/s.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)