Nei,å he æ æ orbouh å synnejysk:
S Ø N D E R J Y S K O R D B O G
Det synnejysk språch - Det sønderjyske sprog er i mange tilfælde præget af sine egne gloser. I andre tilfælde er det bestemte måder at udtale danske ord på. I udlyd bliver g-lyden til en ch-lyd, som kendes fra tysk. Sprog bliver til språch, bog til bo'ch, bøg til bø'ch, eg til e'ch, fejg til fei'ch, figner/figen til fichne' /fichen, gøg til gø'ch, eger til e'ch - eller ligefrem jeche. Kager bliver til kache, lige til bliver li'ch te', kigge til kiche,ligge til lich eller snarere lech. Møg skifter vokal og bliver til moch, nøgen skifter vokal og bliver til nachen, piger til piche', røg til rø'ch, søge til sø'ch, tiger til tiche', væge skifter vokal og bliver til vø'ch og tog til toch.
I udlyd bliver b til f - eller snarere bliver den danske v-lyd til f : Bibel bliver
til Biffel, tabe til ta'f, stræbe til stre'f, gabe til ga'f, æble til efel eller evel,
pibe til piif, skib til skif, skibe til ski'f, stribe til stri'f, et gab til gaff, håbe
til hå'f, råbe til rå'f, købe til kø'f og løbe til lø'f.
Men prøv selv, ja præu ! Men pas på en løve kan forblive løve. Hvornår
går toget til Tønder ? "Vinne geer æ tåch te Tynne?" "Wen det piffe
å æ juel løffe ront"!
Egon Mårup : Synnejysk
Udgivet april 2001-04-25
A
A= jeg
Affenrå /Åffenrå = Åbenrå
a'haust = afhusket, slettet bevidst (fra Rabsted-egnen)
aj = ae
a'jasket = udkørt
akkevas = postyr
alle = aldrig
a-livl = alligevel
amdam = stivelse (fr.Amidon)
anne = andre
anstikker = pyroman (ty.Anstecker)
arre = arrig
aun = ovn
Ausguss = køkkenvask (udslagsvask)
auten = aften
B
bachætte = bagefter
bajs/bejs = spædbarn
balle = balje
bar bælle = nøgen (bar' bælg)
baus = bukser
bej' = bede
bejs = bisse (verb.)
beske'n = besked
bestell = bestille
besørret = besørget
betragt = betragtning, komme i b., ty.Betracht
Biffel = bibel
biløjs = utålmodig
bisse = vagabond
ble = lagen
bleeg = bleg
blekke = blege (verb.)
blomme', blommert = blomster, blomstret
blæ'nd = blande, blandet 2)bladre
boe = bord
boest = børste
bof = studs
boget grøe = boghvedegrød
boll = tyr
boille (mouilleret udt.)= boller
bom = bolcher
bottel = kogekar
brambe = brombær
broe = bror
brystnål = broche
bue = bur
bu'n = bonde
buld = bold
busse, it så busse = dårligt, ikke så dårligt
butteliv = mave
bu's = stange
bynne = bønder
byndt el. byndel = bundt (ty. Bündel)
bælle, naun å æ bælle = skind, få tæv
bævl = bøvl
bøest = skinke
bøj = bud(skab)
bøss = bøsse
bålle, et bålle stej = bullen, ophovnet sted
båss = vagabond (ty. Bursch)
C
cenilje, el. sjenil = festtøj(fr. chenille= klædedragt m.skulderslag
D
dafte = storsnudet
dallebagger = klø
daue (it) = duer (ikke)
de'n = degn
den jenn dau liche ve æ sie a den annen =
den ene dag ligger ved siden af den anden =
hastværk er lastværk
do = du
dochens = og dog
doner = ?
donere op = pyntet
dose = svimmel
doseland = svimmelhed
draun' = drukne
draun' a'stej= draget afsted
drej a' = drage afsted
drømbel = dørtærskel
dyft = dybt
dæfte ' = tung, solid
dækkel, naun å æ dækkel = tæv
dærre = fordærve, ødelægge
dørrens/dørns/dørrensk = dagligstue
E
echen = egen, speciel
edepetede = feminin
efel/evel, efle/evle = æble, æbler
elle = elleve
essen = ellers
F
fa = fad
fae = far
Faeklue = fadeklud / karklud
fa.n = fået
fakkeløjte = gavtyv
falm', falmet = visne/visnet ,sygne hen/sygnet hen
faun = omfavne
fej el. fejt = meget, vidt
"do æ hejsen vejsen fejt, din knæjt! =
du er ellers vokset godt, dreng"!
fejgling = kujon
fesen = fjærtet
fichel = flirte
Fidde jen kryds = Kong Frederik IX
fikk, fikk-klue/fikk-duk = lomme, lommetørklæde
fi'e = fire
fimmel = fiks idé el. en skrue løs
(Do hae en fimmel fra æ joe te æ himmel)
fips = æggevælling
fisematente = pertentlig
fissemand = fyr med svag karakter el. fugleskræmsel
flager = havelåger
flau = sulten (da. brødflov)
flev = fløj
flækk-gryn = havregryn (sml. sdrj. havreflokker=havregryn)
forlo'j = forlagt
fosge = forplade til komfur
fo'stau =forstue
fraj = fred
fremmed (m.hårdt d) = gæster (stoe fremmed= fine gæster)
frøjsen = frosset
fyld'blyant = skrueblyant, pencil
fær, fun, fån = får, fået
færre = færdig
føj'l = bruge æ føjlstang, -stykk = svabre
førtøj = fodtøj
fåmeje = formiddag
G
gae = gade
gaf = gab, hul
galt (galt fin, søte, glant) = meget (fin,sød,rar))
gasse = gase
gast ve'e = gad vide
ge'e = går
geleis = jernbanespor
gi' haj, gist do haj ? = bryde sig om, vil du ha' ?
gimmel = gennem
ginning = hveps
girakker = primulaer
giss' , æ giss'kann' = hælde (ty. giessen) vandkanden (ty.)
gi' venaue el. gist do venaue = bryde sig om/kunne lide, vil du ha'?
gja'f = gø
gjenn = gerne
gjæff = gø
gjoe = gjort
glant = dejligt,rart
glase' = glarmester (ty. Glaser)
glastere = give lavement
go'i grøie = god grød
go'i raj = gode råd (småkager)
grajs/græjs = græs
graffel = gramse
graffel-madam = kv. tolder,der kropsvisiterer
graffel-poes = gramsepose
granne = fr. grand=stor i bet. kvik, stor
grau' = groft, meget
grejs = græs
groof = grøft
gruekejel= gruekedel
grum = opvakt, dygtig
gråsse, gråssen = gråspurv
gummelstok = sidsteklat ved spisebordet
gæfle = legesyg, om hund eller barn
gøj = sludder
gøst = ?
gøsset = gæret
H
ha' vitte, vit = æh, bæh
hai'j = havde el. haft
hallere = indhente, overhale
ha'n = hånd
handtør = håndklæde
hankat-kjafe = tykke kinder (hankattekæber)
hansbær = ribs el. solbær (ty.Johannisbeere)
hau', won haue do 'et ? = hue (vb.) hvordan har du det ?
haus = huske
hark = rive (hest) sub/sb
haueflokke = havregryn
haus = huske
heddewiche = "Hedvigere", fastelavnsboller
heise = halmstak
hejseslips = slips m. fast knude
hinnes =hendes
hjule = hjulmager, karetmager
holden, it manne holden = tilbage/resterende, ikke mange igen
hold' snut = tie stille
hopp-paj =frø, hoppe-padde
howres = en howres auten =en glant aften
henfølleren = begravelse
huge = rundrygget
hugg' sprø'k, hugg træ = hugge kvas/ træ
hungere = sulten, hungrig
hva' klokk' ? = hvornår/klokken hvor mange
hævl = høvl
I
imme, imme å oltins = altid
it ? = ikke ?
i æ måned = om måneden
J
jamsk = søvnig, gabende
jauen = netop, jævnlig
jaut = jagt
jen/jet = een, eet
jennest = eneste
jens = ens eller enige
jeche el. jægere eger
jot = jod
jub el. job jakke
jæwwer = hastigt, ivrigt
K
ka'ch kage el. franskbrød
kalgo el kalgård kålgård, urtehavekasten = kasse (ty)
kathalse' pralende, fremfarende
kauringe nærmest tvebakker
Kedde jen kryds = Kristian X
keg = kiggede
kinkhoest = kighoste
kino = biograf
kissel = kilden (ty. kitzlich)
kjafe = kinder el. kæber
kjennmælk = kærnemælk
kjælle = kælder
kjæv = bedrøvet, sørgelig
kjø = kød
kjømand = købmand
klaps (do må ha fåt en klaps væk=du er skør)
klese = klæg, leret - el. om en kat rive med kløerne
klecks (ty.), kleckspapir, kleckser blækklat. trækpapir, blæksuger
klyddere, klydde'værk = lave husflid, husflidsarbejde
klæpper' klapre, smække (med en dør)
kløte', hold' æ kløter = mund
kløte'bøss = rangle (også skringel)
knastere' = knotten
knost = trækrude
knoger = knogler
knuspel = endeskive af brød
knyppel = knippel
komfolut = konvolut
komme for = få en chance, komme ind, blive ekspederet,
"Wenn Di komme' langs, ka Di komm' for"
komme langs = komme forbi, komme afsted
kokkemand = hane
kopstykk = viskestykke
kreddebae el. kredtkår = trillebør
krejle = kræmmer (negativt vurderet)
kreplinger = æbleskiver
kroej el. kråj = nøde, En "kråjkop", en af de 7 sønderjyske kopper kaffe
kro-goer = køkkenhave (krudtgård)
krie = kridt - også kredit
krynglet el. krønglet = krøllet
kræ'msnitt' = napoleonskage
kråj = krudt
kræmer = kræmmer
kuje = ålekvabber (fynsk kuder)
ku'n = kone
kung = konge
kuul = vandhul, kugle
kvitte = kvæder (ty. Quitten)
kybel = bøtte (ty. Kübel)
kyssel = snurretop
kytt' = kaste
køffens kra'm = færdigkøbte ting
køft, køjt = købt
køks' = kokkerere
kørbis = græskar (ty. Kürbiss)
kørt under= kørt over
kø'n stau = dagligstue (stadsstue)
kåre - det kåre it så vidt = mangle i vægt el. størrelse (der mangler ikke noget)
L
lachen = lagen
la.j = lade
lamm' = halte
langs, komme langs = komme afsted
las = læs
latte, få naun å æ latte = lægter el. stige, få tæv
lau, olt æ lau = alt imens
laut = lugte
li'm = lime (jysk) kost
livpi'n = mavepine
liv, unt i æ liv = mave, have mavepine
lue = hue (no.)
luftpumpe = cykelpumpe
løffens = løbende, flydende
løchel = nøgle
lø.f = løbe
løis/løjs = læse - også løs
løjte = lygte
M
manne = mange
moe = mor
mojn = hej, farvel (morgen, kun i hilsen se senere)
moll = regnbyge
moløe = uheld (fr. malheur)
monde = mandag
mut, mutte, muttes = kys. kysse, kys
mötz = hue (ty. Mütze)
mynde = myndig
mærken = marked
møj = meget
møss = mus
mærrelau, mæjelau = middagspause
mæ æ nan = med hinanden
må'l = malet (om kaffe, korn)
N
nagen = nøgen
najs = næse
narre = nadver, aftensmad
naue, naue vat = noget, noget værd
naun å æ dækkel = nogen på skrinet
naueti' = nogen tids
ne.e = ned
nell = vred
nelkner = nelleiker (ty.)
niere = gnide
nikke en buld = heade en bold
nærstue = dagligstue
nørre = nødder
nå = nu
O
oll' = alle
oller = æ gol ska olleres=gulvet skal lakeres
olti'ns = altid
olt æ lau = alt imens
omslag = abort - el. omslag i vejret, forandring
opp i det gammel la.n
opp i gammel Danmark
opp i Kongeriget
op-polleret ærme' = opsmøgede ærmer
overkadauers = overkrop udt. også æue'
overgår, i = i forgårs
orrendes, den = den ottende
P
pakbærer = bagagebærer
peffe= peber
pelle' = knaldperler
pelle-bøss = knaldhættebøsse
pernippen = pillen
piif = pibe
piffe = piber, fløjter (om tog)
pikk' o = banke på
pikkel a' = stikke af
pind' = pinedød
pinste = pinse
pissel = dagligstue
pjokke' = initiativforladt
plats' = punktere
plau' = pløje
plomme = blommer
plejte', go plejte = gå fallit
pliss' a' = skifte til dagligt tøj
pluddebaus, pumpbaus = plusfours
polt= bind, gazebind, smågris
pollere op = i leg : jen-to-tre Ulla !
poppe = dukke (ty. Puppe)
poppestau = dukkestue
porning = levende hegn
pre'ch = pege
prie = prutte om prisen
pumpbaus, pludderbaus = plusfours
puba = afføring
pusten, komme til p. = blive forpustet
pusse' = tøfler (af pampusser)
pusselworm = lådden larve
pustle' = vabler, blærer
pummel el. pommel = lort, især hestepærer
put = skjul (leg)
pykke = pylret
R
raj = råd
raubrø' = rugbrød
rechelpot = en, der vil bestemme
reef = reb
ringriern = ringridning
ro'f å jen el. roef jen = kalde på en
rolle el. rålle = rolig
rollou = ty. Rollo fr. Rolleaux = rullegardin
runte, i = i rundkreds
runten om = rundt omkring
russ' = rutche
ry'ch å rejs = ryge og rejse
ryd'le = ryddet op, ryddeligt
rø = rød
S
sajle, sajlmache = sadler, sadelmager
sammel' = samle sammen
sat = mæt (ty. satt)
saus = saks
se'f = sæbe
sej' = sige
seje' = græstørv, ma'n-seje= mønningstørv
sejs = seks
sessel = lænestol, ty
sidst dau = forleden dag
sild', for sild' = sent, for sent
sinn = siden
sinne = sindigt, langsomt, varsomt
simp = sennep
sjau = sjov
sjell = selv
sjell hjemm = alene hjemme
sjuft = fæhoved (ty. Schuft
kurk, slyngel)
skaff = skab
skare (sammen) = øge et stykke tøj el. træ
skassé = chaussée, landevej
skech = skæg
ske.e = skede
skiesprae = spradebasse
skiff = skib
skikk' = sende
skidtku.l =losseplads
skoel, skåel = skoldet
skokk' = sætte neg i skokke
sko'l-arbi = lektier
skraldegrin = skrupgrine
skringel = rangle
skræwn = skrevet
skåhat = paddehat
slauster = slubbert
slimm = slem
slubber = dynebetræk
sløkk', sløjt = slukke, slukket
smae, smaeret = smadder, smadret, mudder, mudret
smatte' = smattet, smadret, mudder
smuskre'g = ?
smø'blomme = smørblomster
snafel = snabel
snakk' jen = tale med en
snapha'n = én, der mener, han er noget
(som kommer for egen vindings skyld)
snerke, snærke = snedker
snibel el.snipel = stadstøj
snissere = beruset
snutte' = næsvis
snært o = tæt på
snært = skarpt, brat
snøkk op = snøfte op
snørkel = ty. Schnörkel = snirkel
snørklet = indviklet
snøvs = bette pjok el. tråd-ende
soej = sagt
solt = salt
spleen = pindebrænde, splinter
sprøkk = hugge kvas
springreef = sjippetov
spåse = mærkeligt
stau' = stue
staj, stajsgaffel, stajse = stad,købstad, bybo,bysprog
(især om Ha'sle/Haderslev)
stej= sted
sti.ch = stige
stile = stilig
stoe = stor
stoll = stald
snae = snart
stanton = stå stille ! Udråb i leg af samme navn
stand' = bringe i orden, f.eks. rede seng
stambilde' = glnsbilleder
sta's = stads
stin = tyk, også fist
stjaf = skældsord=idiot
stoe-snuert = storsnudet
strass' = straks
streef = skynde sig (stræbe)
strik = sejlgarn
stu'n, syv stu'n fø' dau = time(ty.Stunde) -
7 timer før dag/ før fanden får sko på
stænt' = stænkede
støb' = gå baglæns
støjn el. stånn = stået
svae = svært
sve.e = svede
sveden, komme til sveden = blive svedt
svejn = sveden, brændt på
sville = tosset
sychbil = ambulance
syllere = tisse (på potte) el. jamre sig
synde = søndag
syssel = husgerning, især rengøring
sysselku'n = snurretop - helst formet som en kone
særl = seddel
søffel = ?
søte = artig, sød, køn
sjelatine = gelatine
sælleret te = oversprøjtet
sælle stej = sår, rift
søkk i 'et = forsvinde hurtigt (om væske)
sål = solgt
T
tanken = komm i tanken om = huskede
tarre = boghvede
tale o jen = kalde på en, tale med en
tanken om, komme i = komme i tanker om
taun el. tejn = taget
taule = tovlig
tefrej = tilfreds
tik = tagfat (leg)
tille = tidlig
tirne = tidende ( Jyske Tirne)
toch = tog
toffel = "torsk"
to'rt = tærte, lagkage m. flødeskum
traffelt = travlt
trat =
treesk = træsko
tre'mhus = fængsel (tremmehus)
tro'g = træg
tue = tur
tumbe' = tosset, tumpet
turde = behøve (do tø' it komm' = du behøver ikke at komme)
tusken el. tosken = tærsket
tusselkok = lurvet, uredt person
tusle' = uredt
tut = kræmmerhus (en tut bom = en pose bolcher)
Tynne = Tønder
tynn' = tønde (mand i æ tynn' =Ih du store !)
tyr en buld = kaste en bold
tæjn = taget
tæsk = tærsk, klø
tøs; tør = synes, syntes (tykte, tyktes)
U
ue = ur
u-jens el. u-jenn = uenig(e)
ulle = olie
ullere æ gol = lakere gulvet
unnen = middagsmad
uren = uden
uryd' el. urydt = rod/roderi
usaddes = uenige
V
vachen, vagen = vågen
vajs el. vejs = vokse
vante, vant = mangle
vausen = voksen
ve.e = vide / hvede
ve.ekach = franskbrød
vejsen, vejsnet = vissen, visnet
verfe, verf' = kaste
vessel = veksle
vi.e = hvid
vigte' = vigtig
villere, villest = bedre, bedste el. spændende
vinne = vindue
vinne el. venér = hvornår
vinnelæe = vaskeskind, vinduesskind
viskegummi = viskelæder
vonsda, vonsde = onsdag
vorm = orm (ty. Wurm)
vos = os
vost = ost
vrejn = vred, sur
vrejn unger" = klejner
vrie a' = dreje af (i trafikken)
vuen = vogn
vummel = vammel
vunnere sig = undre sig (ty. wundern)
vækk' hen = konservere (ty. Weck=henkogning)
væ'l el. vå-l = valgt
værm = varmt ty., wärm
vørfle = terninger (ty. Würfeln)
vø'ch = væge
Z
zweck = ty. formål, nytte
Æ
æ = jeg, - syd for Hoptrup å, Ribe å
ægæn = igen
ægimmel = igennem
æmæns = imens
ærch = ærgrelse
ærrem el. ærm' = ærme
ætte = efter
ættemaje = eftermiddag
Ø
ø'e = øre
øie = ødelægge
øekløe = ørentvist
ø'f = råbe højt, ødelægge
øjs = økse
ø'mskinne' = ømskindet
øv'skjul = overfrakke
ø'st = bagdel
Å
å = på
å = at
Åffenrå el. Affenrå = Åbenrå
ålkuje = ålekvabber
åll el. oll = alle
ålti'ns eller olti'ns = altid
"A" og "Æ"
I Sønderjylland sagde man overalt "Æ" for "JEG". - Men for ca. 300 år siden huserede i Jylland en slem plettyfusepidemi, som bortrev rigtig mange mennesker i trekanten Vejle - Ribe - Hoptrup Å - Vejle. Der opstod et tomrum, som blev befolket af folk, som kom nordfra og brugte "A" for "Jeg", og det blev de ved med. I dag kan man stadig opleve forskellen, - ikke når man passerer en landegrænse, men ved Ribe Å og Hoptrup Å.
--
mvh M@X.
DRALF - opfinder af den
originale -