Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Pas på : nye regler for våbentransport i Tyskland
#1
Nye regler for våbentransport i Tyskland
[11-06-2008]
Danske jægere, der skal enten til Tyskland eller gennem Tyskland i jagtligt øjemed, skal være opmærksomme på, at reglerne for transport af våben i landet er blevet strammet betydeligt i dette forår. Sådan lyder meldingen fra det slesvig-holstenske jægerforbund, der gennem dansk-tyske samarbejde mellem jægerne i grænselandet har gjort opmærksom på den nye lovgivning for at forhindre, at danske jægere får problemer.

Stramningen rammer ikke kun danske jægere, der skal på jagt i Tyskland, men også jægere, der skal til lufthavnen i Hamborg for at komme videre på en jagtrejse eller som kører gennem Tyskland for at komme på jagt i eksempelvis Polen eller Tjekkiet. Kort sagt alle, der transporterer våben gennem landet.

Skal man lovligt transportere sine jagtvåben gennem landet, skal man derfor fremover følge nedenstående retningslinier:

Ved transport af jagtvåben i Tyskland har det tidligere været sådan, at det var nok, at et våben blev opbevaret i en lukket beholder - for eksempel et riffeletui - under transport. Denne regel er blevet strammet, således at det nu ikke er nok, at beholderen er lukket, den skal også være låst.

Det understreges imidlertid, at det ikke er nødvendigt, at våbnet opbevares i en egentlig sikkerhedskuffert eller lignende. Det er fuldt tilstrækkeligt, at et våben opbevares i f.eks. et almindeligt våbenfoderal, hvor der er sat en hængelås i lynlåsen, således at våbnet ikke umiddelbart er tilgængeligt.

Det er desuden vigtigt, at våbnet ikke kan gøres skudklart med få greb. Det betyder i praksis, at der ikke må være patroner i magasinet, eller i det hele taget sammen med selve våbnet, under transporten.

Våbnet betragtes også som passende opbevaret under transport såfremt det opbevares i et aflåst bagagerum, hvor der kun er adgang gennem bagklappen.
Dermed udelukkes f.eks. bagagerummet i stationcars og mange firehjulstrækkere, hvor man nemt kan skaffes adgang til bagagerummet fra førerkabine eller passagerpladser.

Skal du gennem Tyskland med våben er det således vigtigt at sørge for, at de er bag lås og slå under køreturen, enten i et aflåst etui eller aflåst våbenkuffert eller i et aflåst bagagerum. Der kendes tilfælde, hvor danske jægere er blevet kontrolleret af politiet efter de nye regler, og i yderste fald kan ulovlig opbevaring medføre, at våbnene beslaglægges.

Kredsformand i Danmarks Jægerforbunds kreds 4, Jens Hangaard Nielsen, oplyser, at netop denne type meldinger fra jægerne i nabolandet viser, hvor vigtigt samarbejdet hen over grænsen er. Derfor glæder han sig over, at der på det seneste atter er kommet godt gang i det gensidigt inspirerende grænseoverskridende samarbejde, hvor der blandt andet også arbejdes med emner som kronvildtforvaltning og Vadehav.

Den nye tyske våbenlovgivning trådte i kraft den 1. april i år. Yderligere detaljer (på tysk) kan ses her: http://www.bgblportal.de/BGBL/bgbl1f/bgbl108s0426.pdf

Danmarks Jægerforbund

Hmmm, skulle man starte en udlejningsbutik ved grænsen[Big Grin]

[Image: dralflogoKim1.jpg]
Det er muligt at jeg har alle de våben jeg behøver, men jeg har ikke alle de våben jeg ønsker.
Svar
#2
Min kammerat og jeg selv overhalede en blå civil mercedes kort før motorvej grænsen i Padborg. Vi var på vej hjem fra bukkejagt i det tidligere østtyskland. Vi blev øjeblikkeligt stoppet, og der var pludselig også en civil tolderbil tilstede. Da de hørte at vi havde våben ombord i kassevognen, startede det helt store maskineri af Tysk grundighed. De så noget slukørede ud da de fandt ud af, at vi havde alle tingene iorden, som Kima skriver. Jeg kan kun opfordre alle der kører derned på jagt, at følge deres regler. De er ikke særlige modtagelige for historier om jeres syge moster[Big Grin]

mvh Don Bums

[Image: snipertarget.jpg]
mvh Don Bums

Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)