18-01-2009, 03:36 PM
Rævestreger i Nørrekæret!
Jeg havde bestemt mig for at sidde i stigen for enden af Nørrekæret. Stigen er placeret i skovkanten således at jeg har et udsyn på 5- 600 meter, i 180 grader.
Ca. 5 min. efter at jeg var krøbet op, så jeg bevægelse på engen på den anden side af åen. Jeg troede i første omgang at det var råvildt, men da jeg kom til at se nærmere efter, opdagede jeg at det var to ræve. Op med riflen. Da jeg fik ”hold” på dem var det tydeligt at der var gang i rolleriet. Hanræven var krøbet op på ryggen af tæven, og var nu godt i gang. Leoupolden stod på 25 gange forstørrelse, og trådkorset fandt hurtigt bladet på tæveræven. Man kan vel godt sige at den døde under lykkelige omstændigheder.[:I]
Efter at tæven var forsvundet under hanræven, tog han en spurt ud over engen. Da han endelig gjorde ophold, var han dækket af nogle nedhængende grene fra det træ jeg sad i, så der var ikke mulighed for skud. Lidt efter forsvandt han i enebærbevoksningen på den modsatte side af engen.
Jeg lod tæveræven ligge, man kunne jo aldrig vide! [}
]
Få minutter efter opdagede jeg en ræv, som skrånede over Nørrekæret, med retning imod skoven til venstre for mig.
Hvorfra den var kommet ved jeg ikke ikke. Den kunne muligvis have ligget i tagrørene langs åen, og så være blevet skræmt ud af skuddet.
Jeg fulgte den igennem sigtekikkerten, men jeg syntes at den havde for meget fart på til at jeg ville skyde. Jeg håbede den ville gøre et kort ophold inden, den gik i skoven. Det gjorde den imidlertid ikke.
Okay! At se tre ræve på mindre end ti minutter, det var næsten lidt for meget af det gode.
Når jeg sidder på denne plads, byder det ofte på forholdsvis lange skud, så jeg havde kikkerten stående på 25 gange forstørrelse. Det viste sig dog ca. en halv time senere at skulle komme til at koste mig en ræv. På dette tidspunkt drejede jeg mig om, for at se ned langs skovkanten til venstre for mig. Inde på skovdiget stod der pludselig en ræv, og stirrede ud over kæret. Den var mindre end 50 meter fra mig. Uden at tænke på at skrue ned for forstørrelsen, kastede jeg rifler til skulderen. Jeg kunne naturligvis ikke se en sk.. med den store forstørrelse, og inden jeg fik skruet ned, luntede ræven tilbage i skoven hvor den var kommet fra. Pokkers også! – med lidt held i den kunne jeg på nuværende tidspunkt have haft fire ræve. Nå - det var der jo ikke noget at gøre ved. Jeg kunne da glæde mig over, at jeg havde fået den ene.
Jeg havde besluttet mig for at holde inde kl. ti, og at jeg det sidste karter ville prøve om det var muligt at lokke en ræv frem med rævekaldet. Jeg blæste en 7 – 8 gange i kaldet og gjorde derefter et ophold. Næsten øjeblikkelig noterede jeg noget der bevægede sig på engen, i kanten af et vandhul, ca. 400 meter ude. Op med kikkerten! Det var sku Mikkel. Det var tydeligt at den havde hørt skriget fra den sårede ”Hare” og i luntetrav var den nu på vej over imod mig. På et tidspunkt tøvede den lidt, men et par skrig mere fik den hurtig i gang igen. Da den havde forceret grøften, og nu var på engen hvor jeg tidligere skød tæveræven, lagde jeg kaldet fra mig og gjorde riflen klar. Jeg ventede til den stoppede op, inden jeg lod kuglen gå. Det viste sig at være en lille hanræv.
![[Image: 8og9rv005.jpg]](http://i8.photobucket.com/albums/a21/220swift/Fox%20hunt/8og9rv005.jpg)
Så, hogmeister! – rævekaldet virker!!! [
]
![[Image: Raevehoved.jpg]](http://i8.photobucket.com/albums/a21/220swift/Fox%20hunt/Raevehoved.jpg)
Mvh.
Swift
Jeg havde bestemt mig for at sidde i stigen for enden af Nørrekæret. Stigen er placeret i skovkanten således at jeg har et udsyn på 5- 600 meter, i 180 grader.
Ca. 5 min. efter at jeg var krøbet op, så jeg bevægelse på engen på den anden side af åen. Jeg troede i første omgang at det var råvildt, men da jeg kom til at se nærmere efter, opdagede jeg at det var to ræve. Op med riflen. Da jeg fik ”hold” på dem var det tydeligt at der var gang i rolleriet. Hanræven var krøbet op på ryggen af tæven, og var nu godt i gang. Leoupolden stod på 25 gange forstørrelse, og trådkorset fandt hurtigt bladet på tæveræven. Man kan vel godt sige at den døde under lykkelige omstændigheder.[:I]
Efter at tæven var forsvundet under hanræven, tog han en spurt ud over engen. Da han endelig gjorde ophold, var han dækket af nogle nedhængende grene fra det træ jeg sad i, så der var ikke mulighed for skud. Lidt efter forsvandt han i enebærbevoksningen på den modsatte side af engen.
Jeg lod tæveræven ligge, man kunne jo aldrig vide! [}
]Få minutter efter opdagede jeg en ræv, som skrånede over Nørrekæret, med retning imod skoven til venstre for mig.
Hvorfra den var kommet ved jeg ikke ikke. Den kunne muligvis have ligget i tagrørene langs åen, og så være blevet skræmt ud af skuddet.
Jeg fulgte den igennem sigtekikkerten, men jeg syntes at den havde for meget fart på til at jeg ville skyde. Jeg håbede den ville gøre et kort ophold inden, den gik i skoven. Det gjorde den imidlertid ikke.
Okay! At se tre ræve på mindre end ti minutter, det var næsten lidt for meget af det gode.
Når jeg sidder på denne plads, byder det ofte på forholdsvis lange skud, så jeg havde kikkerten stående på 25 gange forstørrelse. Det viste sig dog ca. en halv time senere at skulle komme til at koste mig en ræv. På dette tidspunkt drejede jeg mig om, for at se ned langs skovkanten til venstre for mig. Inde på skovdiget stod der pludselig en ræv, og stirrede ud over kæret. Den var mindre end 50 meter fra mig. Uden at tænke på at skrue ned for forstørrelsen, kastede jeg rifler til skulderen. Jeg kunne naturligvis ikke se en sk.. med den store forstørrelse, og inden jeg fik skruet ned, luntede ræven tilbage i skoven hvor den var kommet fra. Pokkers også! – med lidt held i den kunne jeg på nuværende tidspunkt have haft fire ræve. Nå - det var der jo ikke noget at gøre ved. Jeg kunne da glæde mig over, at jeg havde fået den ene.
Jeg havde besluttet mig for at holde inde kl. ti, og at jeg det sidste karter ville prøve om det var muligt at lokke en ræv frem med rævekaldet. Jeg blæste en 7 – 8 gange i kaldet og gjorde derefter et ophold. Næsten øjeblikkelig noterede jeg noget der bevægede sig på engen, i kanten af et vandhul, ca. 400 meter ude. Op med kikkerten! Det var sku Mikkel. Det var tydeligt at den havde hørt skriget fra den sårede ”Hare” og i luntetrav var den nu på vej over imod mig. På et tidspunkt tøvede den lidt, men et par skrig mere fik den hurtig i gang igen. Da den havde forceret grøften, og nu var på engen hvor jeg tidligere skød tæveræven, lagde jeg kaldet fra mig og gjorde riflen klar. Jeg ventede til den stoppede op, inden jeg lod kuglen gå. Det viste sig at være en lille hanræv.
Så, hogmeister! – rævekaldet virker!!! [
] Mvh.
Swift