Kronvildt, markskader, forkert afskydning oa.

[Kima]

I en artikel i en større avis nævnes det at landmænd er begyndt at indhegne statskove for at undgå markskader,en enkelt landmand regnede med at sætte ca. 1400m hegn.
I artiklen nævnes det at DN ønsker en fordobling af kronvildtet, men gerne mere spredt.
Man er også omkring afskydning, hvor det nævnes at plagede landmænd kan få tilladelse til at skyde kalve fra midt juli(såvidt jeg husker), derudover menes det at vi skyder for få hundyr i forhold til hjorteafskydningen.

Se artiklen her

lidt TV Midtvest

Det er helt fint at der gives tilladelse til at skyde kalve, problemet er bare at de så render ind til naboen og det er i en del tilfælde også "os"
Det med at der skal skydes flere hinder er rigtigt nok, måske skulle
hind og kalv starte 1/9, evt kunne vi jo frede hjorten en måned længere, problemet er nok lidt at mange jægere ikke skyder på hind og kalv, der kunne jo komme en hjort.
Det er ikke ment som en indskrænkning da vi jo skyder hind og kalv istedet, det har jo så den yderligere fordel at kødet kan spises[].
Inden nogen nu kommer med forslag om at landmændene jo bare kan leje jagten ud for astronomiske beløb, må jeg hellere skynde mig at sige at i jagtsæsonen ser vi dem faktisk ikke så meget, der har skovene omkring os pludselig "tabt" foder rundt omkring for at holde dem hjemme, problemet med dem er faktisk størst lige i øjeblikket og ca. 1 måned frem hvor vi ofte har rudler på op til 100 dyr på markerne


Tak til Korthår som fandt artiklen, efter at den var smuttet for mig[:I]


Det er muligt at jeg har alle de våben jeg behøver, men jeg har ikke alle de våben jeg ønsker.

[Claxel]

Det med en måneds ekstra fredning på hjorten, det har vi jo allerede her på Sjælland.

Men det var ikke alle der var opdaterede, da jagten for nogles vedkommende, gav hjort på tasken i september.

Selv her i foråret mødte jeg en der ikke vidste det.

Men måske den fredning kan hjælpe på afskydningen af hinder og kalve.

K&B Clax []



Det er bedre at være kompleks, end at lide af dem ...

Man behøver ikke være tosset for at være her, men det hjælper ...

[STROM]

selvfølgelig er mange krondyr en lidt overvældende oplevelse for de stakkels landmænd [].
de fleste finder da også ud af at vise jagtarealerne frem til pengestærke jægersmænd her i sommertiden.

hinder i september går ikke, om igen:
her til aften havde jeg 5 hinder og en kalv gående, en tussegammel og 4 unge.
jeg kunne ikke se hvem der var den lykkelige moder så afskydning af hinder i sep. ville resultere i sultende kalve.

men en (lidt)større afskydning af hinder/kalve + en fredning af mellemhjorte ville ikk være så ringe endda.

PLUS EN MINDRE AFSKYDNING AF BUKKE (Kartago har ikke eksisteret forgæves)

mvh
Strom

[Kima]

quote:

---

Originally posted by STROM

selvfølgelig er mange krondyr en lidt overvældende oplevelse for de stakkels landmænd []
overvælden og overvældende, de er temmelig dyre at have på kost
de fleste finder da også ud af at vise jagtarealerne frem til pengestærke jægersmænd her i sommertiden.
Jeg skal ikke kunne sige hvordan man gør andre steder i landet, men herovre spiller vi, som regel, med åbne kort
mvh
Strom

---

Jeg har et ambivalent forhold til kronvildt, jeg er ansat i landbruget, derfor, jo større udgifter, jo mindre chance for lønforhøjelse, bliver firmaets udgifter for store er det jo ikke sikkert at der er råd til at have mig.
Men, jeg er også jæger og derfor vil jeg gerne have kronvildt, men helst så vi alle kan være her.
Som jæger er jeg ikke vild med hegn og som det bliver nævnt i udsendelsen svarer det til at tisse i bukserne.
Nu har jeg, i kraft af mit job, lov til at skyde stort set hvad jeg har lyst til, ikke antalsmæssigt, men mht. køn/alder, jeg vil da helst skyde hjorte,som de fleste jægere, så er valgmuligheden tilstede skyder jeg hjorten, ellers skyder jeg hvad der er, ikke sådan at forstå at vi skyder ned for fode, sidste sæson blev der skudt 2 stk på "vore" marker, der var mulighed for flere.
Jeg kan godt følge det med sultende kalve, man kunne jo også forestille sig at der "kun" måtte skydes hjort og kalv i september, desværre ville de fleste så nok vente på hjorten, som jæger ønsker jeg ikke indskrænkninger og skulle hjorten fredes i sep. er kalven ikke nok at få i bytte.
Afværgeforanstaltninger virker kun kort eller slet ikke, vi jager dem over til naboen og han jager dem tilbage, det eneste vi får ud af det er stresset vildt.
Man kunne jo hæve erstatningen for markskader, men hvor skal pengene komme fra?.


Det er muligt at jeg har alle de våben jeg behøver, men jeg har ikke alle de våben jeg ønsker.

[korthår]

Hej

Stort og yderst aktuelt emne at bringe på bane.

Markskader er et problem som man (både jægere, naturbrugere og landmænd) er nødt til at forholde sig til.

Med de stigende kornpriser bliver kronvildtets skader mere mærkbare på landmandens bundlinie.

At hegne kronvildtet "ude" er en kortsigtet og for alle parter uhensigtsmæssig løsningsmodel, da det i første omgang blot flytter problemet (dyrene) til andre arealer, og på sigt - hvis det bliver mere reglen end udntagelsen at hegne kronvildt ude - reducere fødegrunlaget og dermed den samlede bestand.
Det er desværre ikke kun ved statsskove, at det finder sted, jeg har også hørt om ca. 80 ha som blev hegnet inde op til en større privatplantage.

Jeg véd hjortegrupperne rundt omkring - og i allerhøjeste grad her i vestjylland - leder efter gode og gangbare forslag til, hvordan der kan tages hensyn til de forvaltningsmæssige problemer som knytter sig til kronvildtet.

Der er fra Danmarks Naturfredningsforening opstillet ønsker (krav) til forvaltningen og sammenholdt med landbrugets ønsker kan problemstillingen vel opstilles med følgende udfordringer:

1) Større og ældre hjorte (DN)
2) Reducerede markskader (landbruget)
3) Størst mulig bestand (jægerne)
4) en ca. fordobling af den danske bestand (DN) - (hovedsageligt områdemæssigt)
5) Bedre muligheder for erstatning for markskader (landbruget)
6) Større harmoni i bestandsammensætning - alder og køn (DN og jægerne)
7) I visse områder - reduktion af bestanden (landbruget) - (lidt afhængig af pkt. 2 og 5)
8) Resultater skal opnåes ad frivillighedens vej og uden ændringer i nuværende jagtlovgivning (Danmarks Jægerforbund)

Samtidig skal der tages hensyn til de jagtetiske regler for kronvildt - herunder bl.a. IKKE AT SKYDE DIEGIVENDE HINDER I OKTOBER.

Da jeg bor i et upræget kronvildtområde, har jeg og mange andre brugt rigtig meget tid på at udtænke fornuftige forvaltningsmodeller som evt. kan bruges i kombination med den nuværende jagtlovgivning. Men opgaven er ikke så ligetil, for kronvildtet er ikke som råvildtet stationært, men bevæger sig over meget store områder (home range) afhængig af fødeudbud, kalvesætning, brunsttid og forstyrrelser.

Dyrene i vort område bruger snilt 30 - 40.000 ha og afstandsmæssigt kan de i løbet af en enkelt nat have flyttet sig både 20 og 30 kilometer.

Selv om det er samme bestand er alle områder dog ikke lige populære og markskader og jagtmuligheder derfor vidt forskellige inden for dette område.

Løsningen med "at skyde flere hinder" er derfor ikke den rigtige løsningsmodel i de tynde kantområder, som bestanden er under spredning til.
Det kan derfor være katastrofalt for en ny bestand under opbygning, hvis den gamle hind skydes - uanset tidspunktet på året - for hun vil stensikkert sætte en ny kalv i samme område næste år, hvis hun får lov.
Hendes kalv fra sidste år vil have præference for området - den kender det jo fra tidligere - og vil også sætte kalv i det samme område når den tid kommer o.s.v..

Men i andre områder vil en reduktionsskydning = skyde flere hinder nok være på sin plads.

Senest har man forsøgt at få legaliseret jagt på kalv i september måned i de "hårdest ramte områder".
Dette begrundet i, at kronvildtet næsten kun kan skydes på landbrugsmarkerne i september måned og som loven er i dag, er landmanden/jagtlejeren nødtvunget til at skyde en hjort- selv om han måske ligeså gerne havde skudt et andet dyr til fryseren - eller for at gøre arealet mindre attraktiv til fremtidig fødesøgning.

Forslaget er dog ikke gået"igennem" da DN stemte imod (uden at stille alternative løsningsforslag op)

Men det er reelle problemstillinger som der SKAL findes en løsning på, ellers vil der komme massive krav fra andre sider - dels lovgivningsmæssigt, men nok også med krav om reduktion i bestanden til skade for mange jægere.

Men jeg er sikker på, at gode løsningsforslag modtages med stor tak og de må gerne fremkomme på denne side, da jeg tror (nej véd) at nogle af beslutningstagerne også skimmer denne debatside i ny og næ[]

Nå - det blev vist igen alt for meget.

mvh
Korthår

[STROM]

Nå - det blev vist igen alt for meget.
næe, fornuftige tanker fylder sjældent for meget[^]

mvh
Strom

[Christensen]

quote:

---

Originally posted by Korthår
6) Større harmoni i bestandsammensætning - alder og køn (DN og jægerne)

---

Det er vel ikke fra kronvildts mødet du fik det om jægerne med større harmoni i bestandssammensætningen?
Det eneste jeg hørte der var nemlig jægere der sagde "JEG,JEG,JEG og atter JEG!"[xx(]

Men hvor stor er en kronkalv 1 september? Brækket i november ligger de på 40-50kg? så 30-35 kg?

Korthår hvordan ser du forskel på diegivende Hinder og ikke diegivende hinder? Altså før man brækker dem og de har mælk i "yveret"?

Det kryber mig ned ad ryggen hver eneste gang der er en der siger vi skal lægge 10 procent af skoven ned og så vildtager, eller min skovbrugs side kryber det virkeligt ned af ryggen. Det ødelægger enhver chance for at drive et rentabelt skovbrug og reelt handler det om VI vil ikke betale det skal DE ANDRE. Og hvem er nærmere end statsskoven?
Men mit jæger jubler udover alle grænser! Hvad sker der hvis vi afdriver 10% af skoven og sår til med vildtagre? 2-3 år får landmænd fred... For kronvildt bestanden vil da først rigtigt eksplodere... De kan gå direkte fra en tykning ud og spise sig mætte, dvs flere kalve vil overleve. Først vil kronvildtet rigtigt stå og hygge sig på statskovens område fordi de kan finde alt de behøver der inde. Bestanden stiger og stiger og pludseligt er der ikke mad nok inde i statsskoven igen... Hvor går kronvildtet så hen? tilbage på markerne! Og pludseligt har vi lige lagt 50% til i størrelsen på kronvildts bestanden og problemet er 50% større og statsskoven har 10% mindre skov, dårligere økonomi, men ejer danmarks absolut bedste krovildts jagt!

Mvh
Christensen

Naturnærskovdrift? Der var en grund til Dalgas ikke plantede bøg på heden!

[Panthera]

Tja, man kan også spørge: vil vi have kronvildt? Vildsvin? Bævere? Alle disse arter medfører ulemper for den del af befolkningen, som ikke er jægere, men lever af jorden. Hvis ja, så må vi finde ud af at kompensere. Hvis nej, må vi skyde arterne fra en kant.

Panthera


Sic bisquitus disintegratum
______________________
Tikka RH 590 308 Win m. Leupold VXII 3-9x40
SKB 500 Special Edition
Toz 78-4 22LR m. Nikko 3-9x40

[Christensen]

quote:

---

Originally posted by Panthera

Tja, man kan også spørge: vil vi have kronvildt? Vildsvin? Bævere? Alle disse arter medfører ulemper for den del af befolkningen, som ikke er jægere, men lever af jorden. Hvis ja, så må vi finde ud af at kompensere. Hvis nej, må vi skyde arterne fra en kant.

Panthera


Sic bisquitus disintegratum
______________________
Tikka RH 590 308 Win m. Leupold VXII 3-9x40
SKB 500 Special Edition
Toz 78-4 22LR m. Nikko 3-9x40

---

Jeg tvivler på der er politisk gro bund for kompensations desværre. Jægerne, landmænde, og DN ønsker ikke at betale. Og politikerne tror jeg ikke er positivt stemt, det går nok mere den anden vej så den kompensatoions ordning der er omkring det gamle ulfborg skovdistrikt nok forsvinder en dag. Der skal noget hæftig lobyisme til for at det skal lykkes.

Mvh
Christensen

Naturnærskovdrift? Der var en grund til Dalgas ikke plantede bøg på heden!

[Høgh]

quote:

---

Originally posted by Skovfogdeelev Christensen

Det kryber mig ned ad ryggen hver eneste gang der er en der siger vi skal lægge 10 procent af skoven ned og så vildtager, eller min skovbrugs side kryber det virkeligt ned af ryggen. Det ødelægger en enhver chance for at drive et rentabelt skovbrug og reelt handler det om VI vil ikke betale det skal DE ANDRE. Og hvem er nærmere end statsskoven?
Men mit jæger jubler udover alle grænser! Hvad sker der hvis vi afdriver 10% af skoven og sår til med vildtagre? 2-3 år får landmænd fred... For kronvildt bestanden vil da først rigtigt eksplodere... De kan gå direkte fra en tykning ud og spise sig mætte, dvs flere kalve vil overleve. Først vil kronvildtet rigtigt stå og hygge sig på statskovens område fordi de kan finde alt de behøver der inde. Bestanden stiger og stiger og pludseligt er der ikke mad nok inde i statsskoven igen... Hvor går kronvildtet så hen? tilbage på markerne! Og pludseligt har vi lige lagt 50% til i størrelsen på kronvildts bestanden og problemet er 50% større og statsskoven har 10% mindre skov, dårligere økonomi, men ejer danmarks absolut bedste krovildts jagt!

Mvh
Christensen

---

1. Er statens skovdrift rentabel set i forhold til den pris skoven kunne indbringe staten ved salg? Jeg tror det ikke.

2. Hvis man forestillede sig, at staten udlagde store vildtagre i skovene, hvorfor er det da givet, at bestanden stiger? Man kunne jo vælge at bibeholde den på et planlagt niveau og dermed ville vildtagrene være rigelige ud i al fremtid - og ja.... jagten ville nok være en del bedre i skoven, hvis man havde succes med i højere grad at holde vildtet inde.

Jeg vil dertil tilføje, at hele vildtskadeproblematikken i mine øjne udspringer af et forstokket natursyn hos både jægere og landbrug. I mange år har man vænnet sig til, at naturen reelt var bortskudt, så den ikke kom i vejen for produktionen, men blot fordi det har været sådan i tre-fire generationer, så er det ikke ensbetydende med, at det er rimeligt. I mine øjne må landbruget i en vis udstrækning acceptere, at markerne ikke kan sidestilles med sprøjtestøbemaskiner på en plastfabrik. Produktionen må i langt højere grad ske på naturlige præmisser og dermed må man helt enkelt påtage sig et tab i form af markskader. Landbruget kunne evt. bære en sådan miljøomkostning solidarisk - man kunne måske ligefrem forestille sig, at også DNs medlemmer kunne spytte penge i "vildtskadefonden", når nu de så gerne vil have en langt større bestand? Nå...ikke?.

Omvendt må også de jægere, der nyder godt af de store bestande komme til pengepungen. Rimeligvis kunne de jo betale halvdelen af markskaderne revir for revir - så skal der nok udvikles en form for naturlig balance mellem vildt, jordbrug og jægere.

[center][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.

[Panthera]

Jeg har lidt et problem med de grønne organisationer, som gerne vil gøre vores natur "rigere" med flere arter (kronvildt, vildsvin, bævere), men som ikke er villige til at betale prisen for de ulemper, som disse arter kan medføre for andre. Tværtimod bliver det som regel straks vendt til, at det er noget, som jagttegnsmidlerne må betale, for det er jo jægerne, som får noget ud af det... Øhh, hvorfor var det så, at man plæderede så voldsomt for at få disse arter i fremgang i den danske natur? Den dag DN, DOF, WWF og Friluftsrådet (4-banden) holder op med kun at tale og finder muldvarpeskindet frem og betaler for deres visioner, så er det en anden snak. Indtil da, så mener jeg jeg, at det må være et landspolitisk spørgsmål om, hvordan vi vil holde almindelige mennesker (ikke kun landbruget) skadesløse i forbindelse med vildtskade og eventuelt afledte problemer fra dyrenes adfærd. Det kan sågu da ikke være rigtigt/rimeligt, at fordi man har en interesse, som rækker tilbage før ruder konge var knægt, at så skal man betale for alt, hvad der bare ligner ulemper og gener fra vilde dyr.

Panthera


Sic bisquitus disintegratum
______________________
Tikka RH 590 308 Win m. Leupold VXII 3-9x40
SKB 500 Special Edition
Toz 78-4 22LR m. Nikko 3-9x40

[Christensen]

quote:

---

Originally posted by Høgh
1. Er statens skovdrift rentabel set i forhold til den pris skoven kunne indbringe staten ved salg? Jeg tror det ikke.

---

Nej. Statsskovene er et underskuds givende foretagende fordi man har valgt at satse på nogle områder uden for skovbrug der intet afkast giver og man er underlagt nogle forskellige begrænserninger i driften af skoven der gør det endnu vanskeligere. Hvis man ville var det muligt at drive statsskovende som overskudsgivende firmaer, men der har man prioriteret anderledes fra politisk side.
Men hvis vi reducere skovarealet med 10% vil det betyde at det overskud skovdriften generer vil blive reduceret med 10% og der med 10% mindre til andre aktiviteter, som jeg tvivler på der er politisk vilje til at erstate fra anden sted.

quote:

---

Originally posted by Høgh
2. Hvis man forestillede sig, at staten udlagde store vildtagre i skovene, hvorfor er det da givet, at bestanden stiger? Man kunne jo vælge at bibeholde den på et planlagt niveau og dermed ville vildtagrene være rigelige ud i al fremtid - og ja.... jagten ville nok være en del bedre i skoven, hvis man havde succes med i højere grad at holde vildtet inde.

---

Med det jagttryk der bliver lagt på kronvildtet i statsskovende og den der af følgende afskydning kan på intet niveau holde bestanden nede. Med den øgede evne til at holde på kronvildtet, vil kronvildtets bevægelser uden på privat jagtmark mindskes og der af afskydning. Envidere tvivler jeg på at statskovende ønsker at øge jagttrykket og afskydningen. Nu kender jeg mest til ulfborg området og der er bestanden stadig stigende efter bedste skøn, med en øget tilgang til mad, samme jagttryk eller svagere, kan dette kun udløse en stigende bestand.

quote:

---

Originally posted by Høgh
Omvendt må også de jægere, der nyder godt af de store bestande komme til pengepungen. Rimeligvis kunne de jo betale halvdelen af markskaderne revir for revir - så skal der nok udvikles en form for naturlig balance mellem vildt, jordbrug og jægere.

---

Først skal jægerne betale en astronomisk sum i jagtleje der efter skal jægerne betale for hvad kronvildtet gnasker i sig af forskelligt mad? Den kamel tror jeg de fleste vil have svært ved at sluge. Dem kommer jo til at ligne tyske tilstande. Det ved jeg ikke om folk er interesseret i?

Endvidere hvem skal betale hvem? Er det dem der skyder kronvildtet der skal betale eller er det dem der ejer skoven, hvor kronvildtet overnatter? Hvem skal så betale for de skader kronvildtet anretter i skoven? Når der er skrælninger i den nederste del af stammen må den ofte aflægges til en dårligere sortering end lang eller kort tømmer, som er de klasser der giver mest. Og det er lige de 3meter der er mest ved i der bliver deklassificeret.

Endvidere hvis man er tvunget til at betale for de skader vildtet anretter kan man jo med god grund hævde at så må det jo også kun være en selv der har lov at skyde det? For skal man både have erstatning for de vildtskader vildtet anretter og bagefter jagtleje?

Mvh
Christensen

Naturnærskovdrift? Der var en grund til Dalgas ikke plantede bøg på heden!

[Høgh]

Hvis staten har truffet en politisk beslutning om, at skovvæsnet skal køres som en underskudsgivende forretning, så kunne staten på samme vis træffe beslutning om at stabilisere kronvildtstammen (gennem øget afskydning i nødvendigt lokalt omfang) og holde den i skoven gennem vildtagre og/eller fodring. Det er alene et spørgsmål om vilje.

Kan de forstuddannede ikke løse opgaven, kunne man måske udlægge hele arealet til skovningsfri naturdrift, fyre forstfolkene og ansætte jagtuddannet mandskab?

Nogen skal betale regningen for kronvildtstammens markskader. Alle interesserede parter må tage et (økonomisk) ansvar og landbruget må lære, at der også skal være plads til naturen. Længere er den ikke.

Hvis ingen vil betale regningen, bliver det kronvildtet (naturen) der igen bliver voldtaget.

[center][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.

[Christensen]

quote:

---

Originally posted by Høgh

Hvis staten har truffet en politisk beslutning om, at skovvæsnet skal køres som en underskudsgivende forretning, så kunne staten på samme vis træffe beslutning om at stabilisere kronvildtstammen (gennem øget afskydning i nødvendigt lokalt omfang) og holde den i skoven gennem vildtagre og/eller fodring. Det er alene et spørgsmål om vilje.

---

Kan vi overhovedet ikke blive uenig om.

quote:

---

Kan de forstuddannede ikke løse opgaven, kunne man måske udlægge hele arealet til skovningsfri naturdrift, fyre forstfolkene og ansætte jagtuddannet mandskab?

---

Hvis forstfolkene blev bedt om den tror jeg ikke du skulle være i tvivl om de kunne løse opgaven, der er en vis overrepræsentation af jagttegn mellem forstfolk.

quote:

---

Nogen skal betale regningen for kronvildtstammens markskader. Alle interesserede parter må tage et (økonomisk) ansvar og landbruget må lære, at der også skal være plads til naturen. Længere er den ikke.

Hvis ingen vil betale regningen, bliver det kronvildtet (naturen) der igen bliver voldtaget.

[center][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.

---

Jeg tror ikke det vil være muligt at voldtage naturen på samme mode igen. Så tror jeg der vil komme politiske indgreb hurtigere end du kan sige afskydningpolitik.

Mvh
Christensen

Naturnærskovdrift? Der var en grund til Dalgas ikke plantede bøg på heden!

[korthår]

quote:

---

Der er fra Danmarks Naturfredningsforening opstillet ønsker (krav) til forvaltningen og sammenholdt med landbrugets ønsker kan problemstillingen vel opstilles med følgende udfordringer:

1) Større og ældre hjorte (DN)
2) Reducerede markskader (landbruget)
3) Størst mulig bestand (jægerne)
4) en ca. fordobling af den danske bestand (DN) - (hovedsageligt områdemæssigt)
5) Bedre muligheder for erstatning for markskader (landbruget)
6) Større harmoni i bestandsammensætning - alder og køn (DN og jægerne måske mere korrekt Danmarks Jægerforbubd)
7) I visse områder - reduktion af bestanden (landbruget) - (lidt afhængig af pkt. 2 og 5)
8) Resultater skal opnåes ad frivillighedens vej og uden ændringer i nuværende jagtlovgivning (Danmarks Jægerforbund)

Samtidig skal der tages hensyn til de jagtetiske regler for kronvildt - herunder bl.a. IKKE AT SKYDE DIEGIVENDE HINDER I OKTOBER.

---

Når vi taler kronvildtforvaltning er vi nødt til at tage hensyn til ALLE de 8 nævnte ønsker/krav på een gang - og måske endda flere.

Der er jo intet problem i f.eks. at løse det enkelte problem omkring marksskader ved blot at nedskyde eller decimere bestanden. Udfordringen består i at løse problemet, samtidig med at der tages hensyn til alle de andre ønsker.

For at komme videre, mener jeg det vil være nødvendigt at man laver en overordnet plan - først mellem DJ og DN (vel i grunden det som man forsøger i de forskellige regionale hjortegrupper)- og når de er enige, skal de forskellige ministerier inddrages til en fælles løsning.

Èn af løsningsmodellerne kunne være, at braklægningsstøtten blev omlagt, så eksempelvis landmænd med "kronvildtplagede" arealer kunne få øget tilskud til at "dyrke" disse med hensyntagen til at kronvildtet tog deres del af kagen.
Det vil dog kræve at fødevareministeriet kunne lempe på kravene til braklægning, så det dels blev tilladt at gødske "brakarealerne" for ellers vil kronvildtet ikke bruge dem og dels med hensyn til afgrødevalg.

En anden mulighed kunne være kompensation for markskader fra en central fond - evt. finansieret gennem jagttegnsmidler, statsmidler og andre "grønne" kroner. Erstatningen kunne gøres betinget af visse modkrav ang. beskydning m.v., så landmanden ikke fik i både "pose og sæk", men kunne vælge, hvad han fandt mest hensigtsmæssig.

Udlægning af yderligere vildtmarker i statsskovene vil støde på problemer - dels skovvloven og dels eksisterende begrænsninger i brug af gødning, men bør absolut inddrages i en videre diskussion.
Kunne omkringbodende landmænd evt. få en begrænset mulighed for udbringning af gylle på nogle brandlinier - så ville der være slået 2 fluer med ét smæk. Dels hensynet til at komme af med gylle (harmonikrav mellem antallet af husdyr og udbringningsareal) og dels hensynet til gødskning af vildtmarkerne.

Disse tiltag vil dog samtidig skulle følges op med en vurdering af ønsket bestandsstørrelse - ellers vil bestanden jo sandsynligvis blot stige og så er vi ligevidt om føje år.
Men det er svært - og endnu svære bliver det, når det skal aftales HVEM som skal skyde kronvildtet.

@"eleven": Jeg tror ikke der er mange som kan kende forskel på diegivende hinder og ikke-diegivende hinder. Derfor bør der ikke skydes hinder i oktober. Dette var mest minded på at "demontere" "muligheden" for at skyde hinder i september.
Det kan godt være du har ret i, at pkt. 6 med ønsket om større harmoni i bestandsammensætning burde have stået (DN og Danmarks Jægerforbund)

@Høgh: Det vil ikke være realistisk at forlange at jægerne skal betale for marksskadeerstatning samtidig med, at de har betalt en høj jagtleje. Hvis jagten var stort set gratis, var det måske noget andet - men så mener jeg det kræver at jægerne kan administrere så store område (min. 3.000 ha) som de f.eks. p.t. gør i Polen. En jæger med måske 50ha jagt op til en statsskov med måske 1.000 stk. kronvildt kan(og vil) jo slet ikke stille noget op, hvis hele bestanden kastede sig over landmandens mark (bortset fra at hegne kronvildtet ude[]). Men det er jo den risiko landmanden har i dag.
Det er min klare fornemmelse at langt de fleste landmænd har en ret høj tolerancetærskel med hensyn til markskaderne (lad os se bort fra de enkelte brådne kar som findes i alle samfundslag).
Jeg hørte en opgørelse (lavet af landbruget selv) for et par år siden, som angav de totale markskaderne (ikke udbetalte erstatninger) til - jeg mener ca. kr. 170.000 rundt om det gl. Ulborg statsskovdistrikt. Dette tal er efter næsten alles opfattelse alt - alt for lavt sat, men viser blot at mange landmænd har accepteret en vis form for "selvrisiko". Men man kan vel ikke fortænke dem i, at reagere, hvis "selvrisikoen" pludselig bliver forhøjet drastisk.

mvh
Korthår

[korthår]

Lidt aktuelt angående markskadernes omfang.
Så kan man se, at problemet er reelt nok.

http://www.dagbladetringskjern.dk/apps/p...10570/1430

En stor del af problemet er jo, at vi jægere ikke vil lade kronvildtet få fred i andre områder/plantager så de opholder sig der mere permanent året igennem.
Resultatet er, at kronvildtet bliver meget koncentreret i og omkring statsplantagerne.

Og kære "elev Christensen" du har noget at glæde dig til på jagten i efteråret[:p]

mvh
Korthår

[Christensen]

Kunne godt forestille mig at lige der mellem Stråsø plantage og Hoverdal var en anelse overrent!

Korthår det bliver meget bedre end juleaften![]

Mvh
Christensen

Naturnærskovdrift? Der var en grund til Dalgas ikke plantede bøg på heden!

[Ugelvig]

Nu har vi kun en lille flok på 30 gående nede ved os, men de 10 Ha med lucerner ser ikke godt ud. De kan forvolde enorme skader på igen tid! Jeg glæder mig også til efteråret!

/Ugelvig

Tikka T3 - 308 Win
Bushnell 3-12 x 56 mm

[Great Dane]

Læs artiklen og se videoklippet.

http://www.dagbladetringskjern.dk/apps/p...10570/1430

Mvh.
Lars/Great Dane
lars@reloadersnest.com
Skype : gunsandlead

[korthår]

quote:

---

Originally posted by Great Dane

Læs artiklen og se videoklippet.

http://www.dagbladetringskjern.dk/apps/p...10570/1430

Mvh.
Lars/Great Dane
lars@reloadersnest.com
Skype : gunsandlead

---

Hvad er der galt med min henvisning[?][]

mvh
Korthår[8D]