Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
gps
#1
jeg skal snart på jagt i ukendt terræn ,og vil derfor gerne anskaffe mig en gps.hvilke mod.vil i foreslå jeg køber.har i evt.en lille historie omkring jeres erfaringer med sådan en lille fætter.
switchback.
Svar
#2
Jeg har en ældre Garmin E-Trex. Den æder batterier som om der aldrig havde været energikrise. Jeg troede da jeg købte den, at jeg ville bruge den lidt ligesom man bruger en bil eller båd navigator, men det fungerer ikke rigtigt for mig.

Istedet gør jeg det, at jeg markerer et waypoint ved starten af jagtturen, og derefter slukker GPS´en. Når det er på tide at vende om tænder jeg den et par minutter og går nogle meter så den kan finde position og retning. Så lader jeg den udpege retningen tilbage til udgangspunktet, og så kan jeg som regel finde et "sigtepunkt" i form af en højderyg eller lignende i den rigtige retning. Så slukker jeg GPS´en og går hjemad i forvisning om, at nu kommer jeg ihvertfald nærmere udgangspunktet, om end ikke præcist i mine egne fodspor, men det ville også være for kedeligt.

Når jeg nærmer mig udgangspunktet kan jeg som regel genkende terrænet, så det har ikke været nødvendigt at tænde den mere en en enkelt gang om dagen. Måske havde jeg i de tilfælde slet ikke haft brug for den, men den er dejlig til at udrydde tvivl, så kan man koncentrere sig mere om jagten.

Jeg er ikke sikker på, jeg ville vælge den model, hvis jeg skulle købe i dag, men jeg tror du kan få udmærket vejledning hos forhandleren af udstyret. De kommer i mange udgaver, som hver er specielt velegnede til deres specifikke anvendelse, så hvis du har gjort dig dit behov klart, er der også en udgave der passer dig.

Til mit brug, ville jeg nok især lægge vægt på, at den er lille og let. Sidst jeg var på jagt havde jeg både elektronisk range-finder, GPS og VHF-radio med, så man kan let få nok at bære på. Jeg havde forresten alle tre apparater i brug på turen, så der var såmænd intet overflødigt med.
Venlig hilsen Lasse
...Buy the best and cry only once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#3
Afhængig af hvor i verden dette ukendte område ligger - så sørg altid for at lære landkending og have kort/kompas med.!!

Heroppe i Grønland ser man ofte at GPS er en dyr måde at fare vild på.
Man risikerer at få en bøde/regning for redningsaktionen, når man ikke forbereder sig godt nok.

Det kan blive dyrt når der blandes to politikuttere og en Sikorsky S61'er ind i opgaven.

Så for få billige batterier... kan hurtigt blive dyre, når alt regnes ind.

Har selv haft gode erfaringer med Garmin, men nogle af de billigere modeller kan godt være strømslugere. Har dog kun erfaring med lånte modeller og kan af samme årsag ikke huske modelbetegnelserne.

En god ting at vide er, at nogle, når de mister strømmen - taber waypoints. Så vær gerne opmærksom på det også.

Bare brug den sparsomt, så går det nok.
Notér evt startpunktet ned, så du kan finde det igen, hvis du mister strømmen.

Men hvis det KAN lade sig gøre at bruge landkending i området - så forlad dig ikke på GPS'en.
Kort/Kompas løber for det meste ikke tør for strøm når man allermest skal bruge det.

[Image: Polarbear.gif]
Polarbears walk a lonely path..

But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)

Polarbears walk a lonely path..

But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)
Svar
#4
Jeg har lige anskaffet mig en telefon med indbygget GPS - den vejer 100 gram [Big Grin]

Jeg brugte den på min ferie når jeg skulle gå rundt i en by - jeg gemte et waypoit dér hvor jeg parkerede, og kunne derefter gå rundt i de kringlede byer i frankrig, uden at bekymre mig om at skulle kunne finde bilen igen.

Udover vægten, så er der også den fordel, at hvis man har gsm-dækning, så kan man bruge google maps, og kan triangulere sig til en omtrentlig position, og derved behøver man ikke nødvendigvis anskaffe en GPS software som fx. TomTOM, hvis man kun skal kende en ca. position.

Den overgår sikkert ikke en garmin, men den er lile, og så følger der en ret fed mobil med i købet [Smile]

Hilsen
Kenneth
-----------------------------------------------------------
Jeg vil bekæmpe din mening, men dø for din ret til at have den
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)