15-09-2009, 06:56 PM
Se engang her:
retskilder, de faktorer, som danner grundlaget for at opnå viden om, hvad der er gældende ret. Lovgivningen er den primære retskilde, som altid skal tages i betragtning ved fastlæggelse af retsstillingen, men retspraksis er også en vigtig retskilde, især hvis der foreligger en afgørelse fra Højesteret (se præjudikat) eller en afgørelse fra EF-Domstolen (se EU (2.1. opbygning)) eller fra Menneskerettighedsdomstolen vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Andre faktorer, som kan anvendes som retskilder, er fx retssædvaner, aftaler, lovforarbejder, administrativ praksis, administrative retsforskrifter, udtalelser fra Folketingets Ombudsmand samt retsvidenskabens analyser. Herudover anvendes traditionelt også forholdets natur som retskilde. Der kan ikke opstilles en fast prioritering af retskilderne, idet de i konkrete tilfælde alle kan have betydning for, hvad der er gældende ret.
Taget fra:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_...retskilder
Jeg har fremhævet forarbejder som er et andet ord for folketingets bemærkninger. Det er ikke mig der opfinder en særlig lav status for disse. De har deres status som et resultat af en lang udvikling af praksis og det har helt sikkert bund i at domstolene (den dømmende magt) jf. Grundloven er uafhængig af folketinget (den lovgivende magt (i Grundloven står der Kongen)). Det er derfor noget ævl når Skaarup står og piver over at deres udlægning af klamphuggerloven ikke er den domstolene følger. Loven er og bliver som der er skrevet ovenfor den primære kilde til den fortolkning der skal ske af domstolene. Står der i loven at en person skal i fængsel for at bære en kniv, så nytter det ikke noget at skrive i forarbejderne at det forresten ikke gælder alligevel. Så med mindre vi også fremover skal se disse helt urimelige domme så er der ingen vej for Skaarup med flere udenom at lave klamphuggerloven om.
retskilder, de faktorer, som danner grundlaget for at opnå viden om, hvad der er gældende ret. Lovgivningen er den primære retskilde, som altid skal tages i betragtning ved fastlæggelse af retsstillingen, men retspraksis er også en vigtig retskilde, især hvis der foreligger en afgørelse fra Højesteret (se præjudikat) eller en afgørelse fra EF-Domstolen (se EU (2.1. opbygning)) eller fra Menneskerettighedsdomstolen vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Andre faktorer, som kan anvendes som retskilder, er fx retssædvaner, aftaler, lovforarbejder, administrativ praksis, administrative retsforskrifter, udtalelser fra Folketingets Ombudsmand samt retsvidenskabens analyser. Herudover anvendes traditionelt også forholdets natur som retskilde. Der kan ikke opstilles en fast prioritering af retskilderne, idet de i konkrete tilfælde alle kan have betydning for, hvad der er gældende ret.
Taget fra:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_...retskilder
Jeg har fremhævet forarbejder som er et andet ord for folketingets bemærkninger. Det er ikke mig der opfinder en særlig lav status for disse. De har deres status som et resultat af en lang udvikling af praksis og det har helt sikkert bund i at domstolene (den dømmende magt) jf. Grundloven er uafhængig af folketinget (den lovgivende magt (i Grundloven står der Kongen)). Det er derfor noget ævl når Skaarup står og piver over at deres udlægning af klamphuggerloven ikke er den domstolene følger. Loven er og bliver som der er skrevet ovenfor den primære kilde til den fortolkning der skal ske af domstolene. Står der i loven at en person skal i fængsel for at bære en kniv, så nytter det ikke noget at skrive i forarbejderne at det forresten ikke gælder alligevel. Så med mindre vi også fremover skal se disse helt urimelige domme så er der ingen vej for Skaarup med flere udenom at lave klamphuggerloven om.
Mvh.
Yeti
Yeti