Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Projekt i laminat
#1
Hej

Så vover jeg pelsen og begiver mig ud i en lille beskrivelse af mit skæfteprojekt i laminat. Fotografen har været forbi og jeg har læst vejledninger om billedindsættelse, så nu håber jeg det virker[?]

Først lidt baggrund for projekt. Ønsket har gennem et stykke tid været en riffel der kunne give mig lidt ekstra i forhold til 6,5x55, specielt til anvendelse på drivjagter hvor risikoen for et dårligt placeret skud er højere. Jeg legede et stykke tid med forskellige tanker om ombygning af en riffel der i forvejen stod i skabet eller om evt. at få lavet vekselsæt, men valget faldt sidste år på en 9,3x57 Husquarna fundet på Arsenalet.

Det oprindelige skæfte var meget spinkelt og var lavet til de åbne sigtemidler, så beslutningen om et andet skæfte blev taget. Skæftet skulle være tilpasset mig så meget så muligt, så jeg forhåbentligt kunne få et godt udgangspunkt for skud til vildt i bevægelse. Jeg har i forvejen en Kongsberg i 6,5 med sporter TH skæfte, og er meget begejstret for det, specielt det mere lodrette greb til bagerste hånd. Skæftet måtte desuden gerne se lidt "lettere" ud, hvorfor jeg fandt en del inspiration på KKC´s hjemmeside. Den nye skæfteform er derfor blevet et sammenkog af disse.
Valget af materiale til skæftet blev birkefiner, primært på grund af tilgængelighed og også fordi prisen var overkommelig, specielt hvis der var noget der skulle gå galt undervejs (det var trods alt første projekt). Den justerbare skæfteryg er lavet af askeknude (stor tak til Bwana Olifant for træ og hjælp undervejs)

Hvorom alting er, så har det været et hyggeligt og spændende projekt at arbejde med, både formgivningen og nogle tekniske løsninger omkring skæfteryggen har der været gode udfordringer i.

Resultatet kan ses herunder.

[Image: P1030734.jpg]

[Image: P1030727.jpg]

[Image: P1030737.jpg]

[Image: P1030729.jpg]

Nu håber jeg godt nok de billeder virker[?]

Som det fremgår, er det jo nok en lidt utraditionel hybrid skæfteform/drivjagtsriffel, men jeg tror på det vil virke for mig.

Nu er der så kun ind-, trænings- og jagtskydning tilbage[:p], er der een der glæder sig[Big Grin]

Til slut håber jeg at denne korte beskrivelse kan bruges som inspiration, en ting er i hvert fald sikkert - det bliver ikke mit sidste projekt.

Mvh Post
Svar
#2
Tillykke med den flotte riffel. Jeg har ikke meget forstand på utraditionelle løsninger, men jeg synes, at dine linier hænger fint sammen. Når man vil skræddersy og have mange ting optimeret vil man, efter min mening, ofte bevæge sig væk fra det "normale". Den pude, jeg er på vej med, og som jeg ikke har opfundet,gør ikke min riffel kønnere. Den gør det til et bedre og mere behageligt værktøj. Det kan vel heller ikke udelukkes ,at effektiviteten dermed også højnes.
Din overfladebehandling virker meget homogen. Jeg går ud fra, at skæftet er justerbart. Jeg har tidligere efterlyst tilspændingsbolte til det formål. Hvad har du anvendt her?
Mvh Walnut
Svar
#3
Hej Post .

Jeps , det ser da fint ud , jeg synes udformningen er 100% vellykket . Den bliver ihvert fald ikke væk for dig blandt andre rifler [8D].

En skam at vi ikke måtte se tilblivelsen [V] . Jeg tror der er mange herinde der gerne ville have fulgt med .

Hvad synes du der var det vanskeligste [?].

Hilsen A-bolt
Svar
#4
Hej Walnut

Jeg har ganske rigtigt også opdaget at det ofte bliver et valg mellem funktionalitet og æstetik, i dette projekt har jeg forsøgt at lægge forholdsvis stor vægt på funktionalitet og dog stadig være lidt opmærksom på de gemmengående linier i skæftet.

Skæfteryggen er ganske rigtigt justerbar (der skal bruges dog umbraconøgle), jeg har fundet nogle små rusttræge skruer der oprindeligt er beregnet til at skrue i lystbåde. Jeg har brugt 6-kanthovedet til at dreje dem i med, og så efterfølgende filet det bort. I selve skæfteryggen er er monteret to 10mm stænger der styrer det hele. Ideen er delvis kopieret fra Kongsbergskæftet.

[Image: P1030749.jpg]

Mvh Post
Svar
#5
Hej Post. Gror der laminattræ på Nr. Snede kanten[Wink][Smile]

--
mvh M@X.
DRALF - opfinder af den
originale -

[Image: wardwarf-1.jpg]
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....

Mvh  M@X 2.1
Svar
#6
laminerede normannsgran er det sidste nye hit [Smile]

mvh
Strom, naturgænger
mvh
Strom, naturgænger
Svar
#7
Så har jeg 3 ha basismateriale til favorabel pris[Big Grin].

[Image: Slvbukcopy-1-1.jpg]

+GONE2HUNT+

Op ad bakke, er trods alt stadig fremad.


+GONE2HUNT+

King of varmint

Op ad bakke, er trods alt stadig fremad.



NU MED DÆMPER
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)