En dejlig sommerdag udenfor jagtsæsonen, kom Jehovas vidner traskende i den lille by jeg boede i.
Far tænkte hurtigt og sendte mig ud i bilen med en favnfuld jagttøj da de kom til vores indkørsel (faster boede lige på den anden side af vejen og havde ringet og fortalt situationen - Jehovas vidner i byen!).
Han selv kom gående med to jagtgeværer.
Trine (min hund dengang) kom glad og logrende rendende efter os fordi "Nu skal vi på jagt" og sprang lystigt ind i bilen.
Og mor kom gående med mit patronbælte og fars patrontaske og ønskede os god jagt.
Dér indså Jehovas vidner, at dén familie nok var et håbløst tilfælde - da vi alle var interesserede i, eller i hvert fald godtog jagt. (ja ok, min bror var ikke hjemme dér tror jeg, han var ikke lige med i dét optrin.)
Fik vist også råbt over til Faster - om hendes mand ville med.
Så de gik videre til naboen - og vi røg i "Den sorte bog".
De gik aldrig ind til os igen, og kun sjældent går de ind til Faster.
Hehe.
Dét virkede fintfint for os, og Jehovas vidner vidste jo ikke at der ikke var jagttider på noget som helst.
Mht telefonsælgere : så finder jeg på lidt forskellige ting når jeg på nummerviseren ser at det er et nummer jeg ikke kender.
Tager ofte telefonen og siger "Krinimalpolitiet.! Det er Jensen. Kan jeg hjælpe dem?" eller "Told & Skat (indsæt kommune efter behov)"... så siger det normalt KLIK i den anden ende.
Andre gange lægger jeg bare røret på.
Hehe, en enkelt gang ringede de op igen og sagde "Jeg tror vi blev afbrudt!"
Mit svar? : "Nej jeg lagde bare røret på" KLIK.
Polarbears walk a lonely path..
But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)