Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Godkendelse til anvendelse af stålhagl.
#1
Ud fra alle de indlæg, jeg har læst om anvendelse af stålhagl, slutter jeg, at det i almindelighed ikke er noget man skal være så betænkelig ved. Men nogen helt håndfast regel har jeg ikke fundet.

Sammen med mit fabriksnye haglgevær fik jeg en æske stålhaglpatroner, men nu er jeg alligevel blevet lidt urolig, fordi den italienske fabrikant (F.A.I.R. Techni-Mec) skriver i manualen på internettet, at anvendelse af stålhagl forudsætter at våbnet er stemplet med den franske lilje. I modsat fald bortfalder al garanti!!

Der er ingen lilje, men 2 rosetter, hvorunder der står PSF, hvilket ifølge manualen betyder "Optional additional proof with smokeless powder".

Står jeg nu med et gevær, der kun må skyde med skovpatroner? Jeg synes måske nok at sælgeren burde have ofret et par ord på den side af sagen, for i så fald begrænser det da anvendeligheden ganske betragteligt.

Jeg ville være meget taknemmelig for nogle saglige kommentarer fra nogle af forummets kompetente skribenter.
Svar
#2
Der sælges ikke et nyt gevær i DK, som ikke skyder med stålhagl. Skulle en skade ske som følge af brug af stålhagl (hvilket er ret utænkeligt) dækker garantien, medmindre importøren er dybt useriøs og det er importøren af F. A. I. R. ikke. Brug trygt dit nye haglgevær med stål!

[center][Image: topl.jpg][Image: eye-10.gif][Image: topr.jpg][/center][center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Svar
#3
Techni-Mec er mig bekendt trykprøvet til 1360 bar, men jeg ville end ikke bekymre mig ved nogen som helst typer stålhagl idag stort set uanset gevær. Jeg har endnu til gode at se en sprængning grundet stålhagl, og har kun hørt om enkelte geværer der i forvejen var i dårlig stand, har fået åbnet trangboringen ved voldsom slidtage. Sidstnævnte skyldes dårlige stålhaglspatroner der ikke findes på markedet idag.

Skyd trygt med din Techni-Mec

Mvh.
Lars/Great Dane
Great Dane

Svar
#4
Tak til Høgh og Great Dane for jeres hurtige og kontante svar.
Jeg stoler på jeres professionelle vurdering og vil ikke besvære våbenforretningen med mine bekymringer, for i praksis har I utvivlsomt ret...

...men det undrer mig nu alligevel at Techni-Mec, som vel ret beset må være dem, der kender deres egne produkter bedst, gør sig den ekstra ulejlighed udtrykkelig at understrege, at de af deres våben, som ikke er stemplet med den franske lilje, ikke må skyde med stålhagl.
Det udtrykker ikke nogen større tiltro til deres egne produkter, og kan da ikke være noget der ligefrem gavner salget.

Men det er forhåbentlig bare mig, der er for mistænksom.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)