Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Et skud der skulle have været holdt tilbage.......
#1
...og en historie, som nok ikke skulle have været skrevet. Men jeg er sur på mig selv, og kravler derfor frivilligt i gabestokken:

Sidste uge havde jeg lige et par ledige timer fredag eftermiddag. Riflen i bilen, på med gummistøvlerne og afsted. Jeg parkerer ca. 2 km fra et tæt moseområde med engstykker omkring. Jeg har besluttet at jeg vil forsøge at skyde et lam. Vi har endnu ikke nedlagt råvildt på reviret og bestanden er næsten skræmmende stor.

Da jeg er halvvejs nede ved mosen ser jeg 4 stk. råvildt på engen. Det er normalt for området - vi ser ofte 10-15 stk. i mosen. De har tydeligvis lært at spotte predatorer på lang afstand - normalt lister de i mosen når de ser bevægelse på markerne ned mod området.

Jeg står tæt på en grøft med ca. 30 cm vand. Oplagt pürchrute. Ned i grøften og plup - i vand og mudder til livet. Forsigtigt op igen - og den ene støvle bliver i dyndet (som vist mest skyldes landmandens intensive svinebrug [xx(]). Forsigtigt listes støvlen op og på. Tjek i kikkerten - de er der stadig. Der er kun én vej. Ned på alle fire over mudder- og lermark. De sidste 200 m hen mod et område med rør er over åben mark - så her er det helt ned på maven.

Da jeg når frem til rørerne efter ca. 20 min. på maven, er dyrerne naturligvis væk. Jeg er smurt ind i mudder, ler og sikkert også en del efterladenskaber fra omtalte svinebrug. Riffel og kikkert er heller ikke til pænt brug. Og selv om formen er "rimelig", kan jeg godt mærke, at jeg lever.

Jeg sidder nogle sekunder og sunder mig og er egentlig ganske godt tilfreds med forløbet. Pludselig ser jeg ét af lammene i kanten af mosen - noget længere fra hvor de stod tidligere. Anlæg på en hegnspæl - kikkert og briller dugger - pulsen er ikke helt på plads efter kravleturen - afstanden (de havde jo flyttet sig) tæt på 150 m - og lammet står en kende spidst. Alt andet end optimale forhold og der skal naturligvis ikke skydes. Jeg tager riflen ned mens lammet trækker længere ind i mosen. Pludselig er det ude igen - 25 m. længere fremme - vinklen er bedre men der er stadig dug på glasset og lidt stakåndethed. Riflen op og bum!

Lammet tegner men forsvinder i mosen. Jeg sidder lidt forbløffet og tænker "hvad fanden var det, du gjorde din store idiot". Jeg havde besluttet at skyde, hvis chancen blev markant bedre end udgangspunktet. Da jeg så lammet anden gang var chancen "lidt" bedre, men slet ikke god nok. Og så skød jeg.

Det var en lidt skræmmende oplevelse. Lidt somom den del af hjernen, der var indstillet på at skyde, hvis forholdene blev meget bedre, overstyrede fornuften og fik mig til at reagere længe inden, jeg skulle have gjort det.

Det lyder nok ret åndsvagt og temmelig pjevset - men jeg har altid følt at jeg havde stor kontrol v. skudafgivelse - og det havde jeg så pludselig ikke. Det tog nogle timer inden, jeg helt fik fordøjet situationen, og der er kun én konklusion: Jeg har afgivet et forhastet stressskud og opført mig, som man måske kan forstå at en nyudklækket, overivrig 16-årig jæger opfører sig. Det er noget over 20 år og en hel del råvildt siden, jeg var på dét niveau, så den undskyldning dur altså ikke.

En bekendts schweisshund fandt lammet 200 m inden i mosen. BST'en havde snittet det bageste ribben og fortsat ret igennem waiden. Et fragment var sået i køllen på indgangssiden og et andet skråt gennem ryggen. Det var et uhørt dårligt og meget grimt skud.

Nu sidder jeg så en uges tid efter episoden - på vej ud med korn og majs til tønderne - og siger igen og igen til mig selv, at det gør jeg aldrig, aldrig, aldrig igen. Men jeg kan mærke, at der er en rest af nagende tvivl et sted dybt inde i knolden. Det er træls - men vel egentlig en rimelig straf.

Jeg ønsker på ingen måde at starte en "gå til skriftestolen og bekend dine synder"-tråd. Havde bare behov for at komme af med dén og give mig selv det sidste svirp med pisken - hvor patetisk det end måtte være.

Undskyld hvis det var ulidelig læsning.

/bundgaard
Svar
#2
Hej Bundgård

Det er fair nok at indrømme sine fejl og så lære af dem. Problemet opstår først hvis man ikke lærer af dem.
Det er i dit tilfælde tydeligt at du har tænkt situationen meget igennem, og at det ligger i baghovedet de næste mange gange du har vildt for.

Og hånden på hjertet - hvem af os kan sige sig fri for at have afgivet et skud, som ikke burde være afgivet??[V]
Det vigtigste i sådan en situation er, at tage ansvar for det man har gjort og lære af sine fejltagelser.

Det vigtigste er ikke at vide hvornår man skal skyde, men hvornår man ikke skal..... arh det blev vist lidt for filosofisk....[Wink]

Og det tjener vel også et formål at være åben omkring de fejl man har begået, så andre også "kan få noget ud af dem"...[Smile]

Asbjoern
------------------------------
Nu også med 338 win. mag......
Asbjoern
------------------------------
Tikka M695, 6,5 "træls"
Sako 75 Stainless, "Dirty old six"
Svar
#3
De fleste holder deres kæft og lægger den slags så meget i glemmebogen, at de dårligt nok selv bliver klogere. Stor respekt herfra for din måde at håndtere det på!

[center][Image: topl.jpg][Image: eye-10.gif][Image: topr.jpg][/center][center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Svar
#4
også en letten på hatten herfra!
ingen der jagter en del undgår at lave fejl, men når fejlen giver anledning til eftertanke er det nu ikk så ringe endda.

ps. noget af en oplevelsesrig kravletur [Big Grin] (desværre er der ikke billeder fra turen)

mvh
Strom
mvh
Strom, naturgænger
Svar
#5
Citat:quote:

Originally posted by STROM

også en letten på hatten herfra!

ps. noget af en oplevelsesrig kravletur [Big Grin] (desværre er der ikke billeder fra turen)

mvh
Strom



.....eller af manden...[Big Grin]

Asbjoern
------------------------------
Nu også med 338 win. mag......
Asbjoern
------------------------------
Tikka M695, 6,5 "træls"
Sako 75 Stainless, "Dirty old six"
Svar
#6
Stor tak for gode replys.

Desværre er alle "beviser" fra episoden effektivt fjernet af Miele [Big Grin] - dog er der stadig mindre spor på de anvendte støvler - omend meget bevismateriale er skrabt/sparket af: http://s373.photobucket.com/albums/oo173...008337.jpg

/bundgaard
Svar
#7
dobbelt-ups....

[Image: 13122008337.jpg]
Svar
#8
Hej Bundgård

Tak for din historie, bare der var flere af din slags. Jeg kender desværre flere som bare ville ryste på hovedet og så ville det skud være glemt[Sad]

Mvh. Jakob
Mvh. Jakob

Svar
#9
Hej Bundgård.

Glæd dig i det mindste over 2 ting. Vildtet blev fundet og du blev en erfaring rigere.

Thumbs up! herfra.

--
mvh M@X.
DRALF - opfinder af den
originale -

[Image: wardwarf-1.jpg]
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....

Mvh  M@X 2.1
Svar
#10
Det er fint når man står frem og åbent erkender de fejl man begår her i livet,der vil forhåbentligt være andre end en selv der også vil kunne lære af dette. Respekt her fra.

mvh,Buffalo
Svar
#11
Respekt herfra.
Mvh Walnut
Svar
#12
En god historie fra det virkelige jagt liv - godt og klogt at du satte en schweisshund på lammet...
Jeg roser for din måde at fortælle historien og det får mig til at tænke....
Glædelig Jul!
Svar
#13
Succesoplevelser gør bare èn glad, mens fejltagelser gør èn klogere.
Jægere som tør fortælle om deres fejl, får større respekt i mine øjne, end dem der er fejlfri i deres egen verden.
Det er historier som denne der giver stof til eftertanke..
Hilsen en klog jæger[Wink]

[Image: Slvbukcopy-1-1.jpg]

+GONE2HUNT+

Op ad bakke, er trods alt stadig fremad.


+GONE2HUNT+

King of varmint

Op ad bakke, er trods alt stadig fremad.



NU MED DÆMPER
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)