Tyskland 3-7/12-08

[Farmor]

Min første jagtrejse.

Som bekendt har jeg været på min første jagtrejse, og den gik til Tyskland, hvor jeg skulle på bevægelsesjagt på 3 forskellige revirer, fordelt på 3 dage. Vi blev indkvarteret på et super hyggeligt hotel, totalt nyrenoveret, med super lækre, store værelser og meget lækre badeværelser. Hotellet lå meget idyllisk placeret midt i et skovområde, i udkanten af den tyske by Feldberg, ca 80 km fra Berlin. Vi skulle alle sammen (25 jægere) mødes dagen før første jagt, på hotellet, til orientering om de kommende dages jagter. Onsdag d 3/12 ved 18 tiden, var alle ankommet, og som et ekstra lille prik over i`et, havde det sneet hele vejen derned, så hotellets idyl blev yderligere forstærket med et pænt lille lag sne.

Udsigten over hotellets have fra mit værelse på første sal[]

Da klokken var begyndt at fortælle vores maver at det var spisetid, valgte vi at spise først, med info-møde direkte bagefter. Vi fik et lækkert og rigeligt måltid mad, og så var det tid til dagens info. Først fik vi at vide at den rejseleder vi skulle have haft med os, havde sagt op ugen før med øjeblikkeligt varsel, men at J. ville gøre sit bedste for at alt forløb som det skulle, med hjælp fra M., rejselederen for 8 af jægerne. Det trykkede stemningen en del, da alle havde været i kontakt med L., som nu ikke var med, og som vi alle havde haft tillid til. Det skulle naturligvis ikke gå ud over J., der stod med et hold jægere der skulle serviceres på bedste vis. Næste nedslående punkt var at kronvildt-kvoten var skudt op!!! Det blev der knurret en del over, for det var en del af det vi havde betalt for. Som en slags kompensation, fik vi så lov til at skyde svin op til 70 kg brækket vægt, i stedet for 50 kg brækket vægt. Både J. og M. havde fået den nedslående nyhed kort før de var ankommet til hotellet, så de havde prøvet at rette op på det manglende kronvildt, efter bedste evne og så hurtigt som muligt. Gemytterne faldt da også lidt til ro, og efter et par af de gode tyske øl, var stemningen igen forventningsfuld. J. og M. er da også et par søde og rare unge fyre, som i de følgende 3 dage gjorde deres bedste for os, og med en charme der ikke var til at stå for.
Efter en god nats søvn, var det ud af fjerene og i jagttøjet kl. 5.30, ned til morgenbufféen kl 6, og den manglede slet ingenting, selv en lille morgenbitter var der, og hvis nogen gik sultne på jagt, så var det helt og holdent deres egen skyld.

Morgenbufféen med alt hvad man kunne have lyst til, selv blødkogte æg[]

Snakken gik lystigt og forventningerne til dagens jagt var høje. Selv havde jeg ikke så meget at sammenligne med, men et vildsvin var da på min ønskeliste, og det revir vi skulle jage på d 4/12 skulle kunne byde på nogle af slagsen, og den nyligt faldne sne skulle efter M. og J.`s mening ikke gøre mulighederne for svin ringere. Kl 7 var det ud til bilerne, og J. delte veste og kasketter ud, orange camu-veste og ditto kasketter, da tyskerne forlangte at alle jægere bar orange som en del af påklædningen. Da vi ankom til samlingsstedet i Cölpin, skulle vi alle skrives ind og fremvise tyske jagttegn, og så var der ellers parole som J. oversatte efter bedste evne med et charmerende grin, med lidt assistance fra M.

Det er "os" i de orange camuveste, som vi fik med hjem[] Lækre veste med en masse lommer, så man slipper for den obligatoriske dametaske[][]

Derefter blev vi fordelt i små hold med hver sin tyske leder, og kørt ud til vores poster på reviret. Jeg selv blev denne dag placeret i et såkaldt jord-skjul, en 3-fløjet skærm i ca 75 cm højde, beklædt med grangrene og med en 5o cm lang stump træstamme som skulle fungere som sæde. Lidt primitivt, men det fungerede ganske glimrende, og jeg fik at vide at jeg havde frit skudfelt i alle retninger. Der var åbent omkring mig i ca 30 meters omkreds, før de første træer ville vanskeliggøre skud i takt med afstanden fra skjulet. Det var jo midt i en skov, så det var som det skulle være. Efter et par timer hvor jeg havde set 5 stk råvildt og en ræv, alle udenfor skudchancer, hørte jeg hurtige trin i sneen bag mig. Et hurtigt kig over skulderen, og dælme om der ikke kom et lille svin travende og svingede op forbi mig til højre. Hvorfor jeg absolut skulle rejse mig op og forsøge at skyde frit stående må guderne vide, men det gjorde jeg, og sendte et skud i jorden under grisen på 30 meters afstand!!

Min højt-elskede riffel på kanten af skjulet, mens jeg får ild i en smøg[] Mellem de to træer til venstre, bommede jeg fælt til grissebassen[V]

Grisen ikke så meget som afveg sin kurs, og et nyt skud var ikke muligt pga den tættere skov. Næh hvor jeg bandede af mig selv inden i!! At være sådan en klovn, i stedet for bare at tage anlæg på kanten af skjulet og følge grisen, for den rendte jo ikke særlig hurtigt. Nok et stykke råvildt udenfor skud, så jeg inden dagens jagt var slut. En erfaring rigere, men uden at have fået ram på andet end skovbunden.
I alt blev dagens samlede udbytte på 7 svin, 19 stk råvildt og 3 ræve. De fleste af mine med-jægere havde skudt noget og alle havde set vildt. Svinene havde dog været sværere at drive rundt med, end først antaget, så derfor blev der ikke skudt flere, hvilket Über-försteren gav udtryk for ved paraden.

3 af svinene og noget af råvildtet[]

Der bliver blæst over de enkelte vildtarter[]

Dagens frokost i skoven bød på rygende varm Ungarsk Gullashsuppe med noget lækkert brød til, UUUHHMMM!!


J-P. i godt varmt selskab med gullashkanonen[:p]

Hjemme på hotellet igen ved 15.30 tiden, var et varmt bad herligt, og så ellers få SMS`et hjem om dagens oplevelser, høre nyt om mit lille barnebarn, der var blevet født 2 timer efter at jeg var taget hjemmefra, og så ned for at få en øl sammen med de andre, inden aftensmaden blev serveret. Sammen med J. og M. bliver vi enige om at tage af sted fra hotellet en halv time før næste morgen, så vi får lidt mere jagttid. Tyskerne stopper nemlig kl 12, for at have dagslys nok til evt. eftersøgninger, og det kunne der ikke ændres på. Personligt synes jeg at 3- 3½ timers tid er fint nok, især når man skal sidde stille så længe i den kulde, for begynder jeg først at fryse, ryger koncentrationen til at kunne levere et forsvarligt skud også. Det måtte flere af de andre jægere give mig ret i, så den lille utilfredshed over at der ikke bliver jaget/drevet mere efter middag, fordufter lige så stille.
D 5/12 er det ud af sengen kl 5, og ned til den overdådige morgenbuffét kl 5.30. I bilerne kl 6.30 og af sted til reviret Drewin, der skulle byde på en sand overdådighed af dåvildt, lidt råvildt og ikke så mange vildsvin.

Morgenhygge på paradepladsen med et dejligt flammende bål, på Drewin inden parolen[]

Her får vi ved parolen at vide, efter den obligatoriske indskrivning og fremvisning af tyske jagttegn, at vi får lov til at skyde stanghjorte under 9 cm bredde, til en meget favorabel pris, svarende til små 1000 d.kr., sikkert som en kompensation for det med kronvildtet. Vi får fremvist et par gevirer, så vi har en slags rettesnor for hvad vi skal se efter. Derefter bliver vi igen fordelt i små hold, med hver sin tyske leder, og kørt ud på vores poster. På vej til min post, ser jeg 5 stykker dåvildt inde mellem træerne i skoven, så det virkede bestemt lovende. Jeg blev denne dag placeret i et overdækket skydetårn, ca 5 meter højt, i kanten af en fodboldbane-stor åben eng, omgivet af graner og skov, med udsyn ind i skoven bag mig, og i alle hjørner af engen. Til de to fjerneste hjørner er der en skudafstand på omkring 130-140 m, så det er helt fint med hvad jeg kan præstere, for at sætte et rimeligt præcist skud.


Min riffel klar til action oppe i tårnet[8D]

Og så skal jeg vel for kalibernørdernes skyld nævne at jeg har 9,3x62 løbet på Saueren, 18,5 grams Norma Oryx i magasinet og kammeret, og Schmidt&Bender 1,25-4x20 kikkert i svingmontagen.
I løbet af de første par timer ser jeg 14 stykker dåvildt, men alle inde i mellem træerne i skoven. Omkring mig brager skuddene, og på nogle tidspunkter lyder det nærmest som om tredje verdenskrig er brudt ud, så vildt mangler der ikke på dette revir. Pludselig kommer 4 dyr forsigtigt frem i åbningen i fjerneste venstre hjørne, så riflen bliver skuldret og fordi der er ret skyggefuldt, og en ret lille forstørrelse i kikkerten, kan jeg ikke umiddelbart afgøre om det er dåvildt eller råvildt, og da jeg ikke kan se hverken lys bug eller hale på nogen af dem, tror jeg det er råvildt. Og da den ene har stillet sig med siden til, fri af de andre 3, afsikrer jeg, sætter korset på bladet og slipper skuddet. Den forender på stedet, og de 3 andre forsvinder længere ind i skoven i fuld fart. Et par drivere kommer forbi, og den ene råber op til mig at dyret ligger der, samtidig med at han giver mig en opadvendt tommelfinger med et bredt grin. Flink fyr.[][]
Et kvarters tid senere får et eller andet mig til at kigge skråt bagud, til venstre, hvor et bredt spor fører fra engen og op i skoven, og her kommer en flot fuldskuffel gående meget majestætisk og roligt, med knejsende nakke fra rækken af graner. Sikken et flot syn, men jeg kan desværre ikke nå at få kameraet frem før han forsvinder, men jeg kan stadig se ham for mig når jeg lukker øjnene, og tænker tilbage.


Lige nede i venstre hjørne kom den flotte fuldskuffel majestætisk gående[]

Nu er klokken ved at nærme sig 12, og et par dådyr mere får jeg set inde i skoven til højre, men langt udenfor skudvidde. Skuddene stilner af omkring mig, og nu er det tid til afhentning. Jeg har fået besked på bare at gå op til vejen, så vil der komme en og hjælpe mig med evt. skudt vildt. Og efter en smøgs tid, og efter at have set en då med 4 kalve i kølvandet komme gennem skoven ca 50 meter fra mig, kommer min hjælper, og jeg får forklaret at vi skal ned efter et dyr i fjerneste venstre hjørne af engen, men at jeg ikke er sikker på om det er då eller råvildt. Det viste sig at være en dåkalv, med et perfekt bladskud, så jeg blev rigtig glad, for det var mit første stykke dåvildt. Så kniven kom op af lommen, jeg bad tyskeren holde min riffel, og 10 minutter senere var den brækket og vi var på vej tilbage til bilen.


Min dåkalv med udgangshullet, forrest []

Tilbage på paradepladsen fik jeg flere lykønskninger, og blev drillet en del med at jeg ikke kunne se forskel på då og råvildt, men i al venskabelighed, så min glæde over min dåkalv blev ikke spoleret af den grund. Og jeg skal da ellers love for at alle de mange skud havde givet vildt til den efterfølgende parade: En stanghjort, 2 spidshjorte, 29 dåer, 25 dåkalve, 3 svin, 8 stykker råvildt og 4 ræve. Et flot syn, anbragt på et lag gran og med flammende bål i alle 4 hjørner. Der er stil over en tysk vildtparade, og en meget højtidelig stemning, så det er en oplevelse helt for sig selv.


Paraden med de mange stykker dåvildt[]


M. yderst til højre, blæste med på dagens parade[] Rigtig flink fyr [][^]

Humøret efter denne jagtdag var højt, og der røg da også nogle øl ned om aftenen, fortalt vitser og jagthistorier så det var en fornøjelse at deltage i. Uha, nogle af os var lidt matte næste morgen.


Slyngelstuen (døbte vi den[8D]) på hotellet, med jagttrofæer på alle vægge og lamper lavet af kron-og dåhjorte gevirer[]

Op kl 6.30, lidt mat i sokkerne, men ikke noget et godt morgenmåltid og et par kopper kaffe ikke kunne råde bod på, og så i bilerne og af sted til Lüttenhagen, kun 10 minutters kørsel væk. Turens sidste revir og jagtdag, og her skulle der være godt med svin havde M. og J. sagt, så vi håbede at det holdt stik. Efter de obligatoriske øvelser og parolen, blev vi kørt ud til vores poster. Ham der skulle sætte mig på post, fortalte mig at jeg bare skulle følge de, med grønt afmærkede træer, ca 150 meter ind i skoven og der ville jeg finde et jordskjul, hvor jeg havde frit skud til alle sider. Som sagt, så gjort, meeen hvor pokker befandt omtalte jordskjul sig? Jeg cirklede lidt rundt, gik længere ind og cirklede igen rundt, gik lidt tilbage igen og ingen steder kunne jeg se noget der bare lignede et jordskjul!!! I det fjerne lød de første skud, og nu blev jeg altså noget arrig, for hvad f….. lignede det her?? I hvert fald ikke Tysk effektivitet med sikkerheden i højsædet!![!][xx(] Så mens jeg satte kursen ud mod skovvejen igen, ringede jeg til J. og bad ham om at finde en til at få hjulpet mig, og det skulle være NU![}] Jeg havde allerede spildt 25 minutter på at lede efter et skjul der ikke var der, og jeg anede ikke hvor naboposten befandt sig. J. lovede at skaffe hjælp i en fart, og jeg skulle bare gå ud til vejen igen. Jeg var meget glad for min lysende orange vest, for selv det største fjols med en riffel i hånden, kunne vel ikke forveksle mig med et vildsvin!! Inden jeg nåede helt ud til vejen, kom et par drivere forbi, så jeg bad dem om hjælp, hvilket jeg fik promte. De fortalte at skjulet jeg skulle have haft, var blevet splittet ad året før, da en hjort skulle trækkes ud af skoven, og slet ikke var blevet rejst igen! Men der var et lille skydetårn næsten lige ved siden af, og der kunne jeg sidde. Endnu en driver kom til, sendte de to første videre,, og hjalp mig på plads. I løbet af 10 minutter var jeg på plads, og jeg kunne SMS`se til J. at problemet var løst af et par af driverne. Nu kunne jeg bare håbe at den spildte tid, ikke ville betyde at jeg havde fået skræmt alt vildt ad h…… til, ved at rende forgæves rundt i såten, selv om jeg selvfølgelig havde udvist så stor forsigtighed som muligt. Evt. tåger i hovedet var nu som blæst væk, efter at have været på grænsen til at blive alvorligt hidsig, det må jeg indrømme.[}]
Det lave skydetårn jeg nu sad i, havde god udsigt over til den del af skoven jeg lige havde forladt, og hvor der havde været tæt med spor efter svin, og der var et ret åbent, sumpet område lige foran mig, med et tæt krat i midten, omgivet af lave, tætte birketræer, hvor det ville være nærmest umuligt at afgive et forsvarligt skud ind i.

Lige fremme imellem det lille bøgetræ til højre og birkene til ventre, blev min lille "Drømme-gris" nedlagt[]

Så selve lysningen og den smalle åbning mellem højskoven og birkene lige ret fremme, var der jeg kunne håbe på at evt. svin ville vise sig, hvis drømmen om sådan et skulle gå i opfyldelse. Da klokken var blevet 11, havde jeg endnu ikke set så meget som skyggen af vildt, og skuddene var betydeligt mere spredte end dagen før, så håbet dalede lige så stille. Men så skete der lige pludselig noget; for der lød 3 skud fra samme riffel med korte mellemrum, ret tæt på, så jeg var helt klar på få sekunder, og ganske som ønsket så jeg et svin komme travende ned mellem træerne i højskoven, med kurs mod åbningen lige ret fremme. Riflen blev afsikret og med fast anlæg på kanten af skydetårnet, kunne grisen bare komme, for skulle det være, så skulle det være nu! Og lige som grissebassen kom fri af et lille bøgetræ, standsede den op, lige midt i den smalle åbning, og jeg slap skuddet, som fik grisen til at vælte om på siden, og efter lidt spjætten med benene var den død. Hold da op et bredt grin der blev klistret midt i mit ansigt, og som var meget svært at få tørret af resten af dagen. Jeg havde skudt mit første vildsvin, en lille frieshling ganske vist, men et svin ikke desto mindre. 20 minutter senere blev jeg afhentet af en meget flov, og meget undskyldende tysker, som næsten ikke anede hvad han skulle sige og gøre for at have kvajet sig så eftertrykkeligt, ved at anvise mig en ikke eksisterende post. Plus min rednings-driver, der ville se om hans hurtige redningsaktion havde givet resultater. Nu var mit humør jo igen i top, så jeg havde nemt ved at tilgive den angrende tysker, og min yndlingsdriver fik et stort knus, som tak for god hjælp. Driveren gik med mig over efter den lille gris, mens den flove hentede naboposten.

Og her er så mit første vildsvin[] En lille keiler viste det sig[]

Ude på skovvejen stødte Über-försteren til os, og mens driveren skulle af sted for at ordne noget andet, tilbød Über-försteren at hjælpe mig med at brække min lille gris, da jeg jo ikke havde prøvet at brække sådan en før. Før ”min” driver gik, forklarede han sin chef en masse på meget hurtigt tysk, men åbenbart noget med hvor svinet var blevet skudt, hvilken afstand, osv., for chefen gav mig et meget anerkendende blik, efter at have spurgt hvilken kaliber jeg brugte, og set på min kikkert, og roste mig for meget flot skydning. Han kendte åbenbart sin skov godt, for han vidste at afstanden fra tårnet og til skudstedet var ca 90 meter, og at den smalle åbning var 3½ meter bred. Jeg forklarede at jeg havde haft fast anlæg, og at grisen altså stod stille da jeg skød, men takkede pænt for rosen [:I]
Da naboen og den flove tysker kom hen til os, havde de også en frieshling med, og da den blev brækket bredte der sig en fæl stank, for den var blevet ramt i maven.[xx(]
20 sekunder senere måtte jeg bruge hele min koncentrationsevne for ikke at bryde ud i grin, for Über-försteren viste mig det mest komiske ansigtsudtryk, for at vise sin lille respekt for naboens skud, samtidig med at han blinkede til mig med et drenget smil. Og da han de andre 2 dage havde været meget korrekt og meget tysk i sin optræden, ville jeg ikke have troet at manden havde humor, så mine lattermuskler kom på en hård prøve, for ikke at støde naboen.[8D][]
Så forklarede chefen mig at da min lille gris jo var en han, så havde den faktisk små bisser i kæberne, som evt. kunne indfattes som øreringe og vedhæng i en halskæde, og at han nok skulle sørge for at jeg fik kæberne med hjem. Glimrende idé, som kan blive et fint minde om en god tur i selskab med en flok herlige gutter, og selvfølgelig mit første vildsvin.
Tilbage på paradepladsen fik jeg flere knus og tillykker med mit første svin, af mine med-jægere, for de vidste alle sammen at et svin stod øverst på ønskelisten hos mig. Og driverne der hjalp mig om morgenen, kom også hen og gav hånd og sagde ”Waidmanns-heil”. Havde jeg skudt en stor keiler, tør jeg næsten ikke tænke på hvor meget sol der havde skinnet på mit lille hoved. Hæ, hæ, det var herligt at være eneste kvinde, i det selskab [][]


Den flotte parade med flammende bål i hvert hjørne[]

Efter paraden, der efter denne jagtdag bød på 1 kronkalv(de blev frigivet om morgenen, men kun kalve), 1 muflon-lam, 17 svin, 17 rådyr og 7 ræve, kostede Über-försteren rundt med to af folkene, for at jeg kunne få kæberne fra mit lille svin med mig hjem, imens han meget omhyggeligt forklarede mig hvordan de skulle koges osv, så bisserne kunne komme i min besiddelse.


Jeg modtager den traditionelle grankvist, håndtryk og et "Waidmanns heill" fra min medsammensvorne ven, Über-försteren[]


Hvis det grin der er på mit ansigt, ikke fortæller hvor god en dag jeg har haft, ved jeg ikke hvad der gør[][]

Så nærmede afskedens time sig, for mange skulle køre direkte fra jagten, og hjem til Danmark. Jeg selv og 4 andre ville overnatte på hotellet før vi satte kursen hjemad, da en 5-6 timers lang køretur i mørke ikke var særligt tiltrækkende for dem der skulle køre. Da vi havde taget pænt afsked med dem der skulle hjem, sagde vi pænt farvel til Über-försteren og hans folk, og lur mig om ikke jeg er den eneste jæger til dato, der i tilgift har fået et stort kram af Über-försteren [][][^]
Tilbage på hotellet, blev der pakket, badet og efter en hyggelig middag sammen med de sidste 4 mand, var det på hovedet i seng 21.30, og efter en solid nattesøvn og et godt morgenmåltid, blev kursen sat mod Danmark og Billund, hvorfra jeg fløj hjem til Klippen efter 5 dages gode oplevelser med min elskede riffel, og i selskab med en herlig flok med-jægere [][]
Nu skulle jeg hjem og kramme mit første barnebarn, efter en, for mig, super god jagtrejse, og en stor oplevelse rigere. En stor tak til C. som tog mig med i sin bil fra Billund, til J. og M. som var rigtig søde til at hjælpe en ”grøn” førstegangs jagtrejsende, og til alle jer med-jægere der var medvirkende til at gøre min tur til et godt minde for livet [][:I] Og sidst men ikke mindst, tak til L. som solgte mig rejsen, tålmodigt besvarede alle mine spørgsmål, fortalte om jagtformen, og virkelig var en guttermand overfor mig, men som jeg grundet omstændighederne, desværre ikke fik fornøjelsen af at hilse på face to face[][^]
En ting er helt sikker: Det bliver ikke sidste gang jeg skal prøve en jagttur til udlandet [][]

Sorry at det tog sin tid før jeg kom med historien, men jeg skulle lige en tur til Sverige først. (Måtte jo lige tjekke om Høghens bøn om nødhjælp virkelig var nødvendig [][])

Mvh Annelise/ Farmor []

[Tonny]

Fin historie "Farmor", hvor er det billed hvor du er smurt ind i blod i ansigtet, eller slap du for det ritual[].
Tillykke med grisen, og det fornemme skud.



+GONE2HUNT+

Op ad bakke, er trods alt stadig fremad.

[Farmor]

Tak skal du have Tonny []
Det ritual slap jeg for [] Min yndlingsdriver mente ellers at jeg skulle "males", men så nænnede han det alligevel ikke [][][]

Mvh Annelise/ Farmor

[M@X 2.1]

Dejlig historie, dejligt revir og gode jagtkammerater.[]

--
mvh M@X.
DRALF - opfinder af den
originale -

[Eric A]

Hej Farmor

Et rigtig fin jagt du havde i din første jagt tur og stort billeder osse.[^] Du er nu rede til at brunbjørn jagt i Alaska for næst jagt.[]

mvh...Eric

http://www.andersencharters.com

[rkn]

godt gået..[] super fortælling. mange gange tillykke. mvh.Ronni

HVORFOR GÅ PÅ ARBEJDE.. NÅR MAN KAN GÅ PÅ JAGT

[STROM]

tillykke med den første gris ! er det så ikke hyggeligere med kugle til klovbærende vildt[:I]

mvh
Strom

[Claxel]

Hej farmor.

Tak for en dejlig beretning og tillykke med det fine resultat.

PS. Skød JP noget med gullaschkanonen, han plejer at være ret træfsikker []

K&B Clax []



Det er bedre at være kompleks, end at lide af dem ...

Det skud der ikke er skudt, har ingen fortrudt ...

[Farmor]

Pænt tak for de fine tilbagemeldinger [][:I]

Eric A, brunbjørn i Canada er faktisk med på gemalens og min ønskeliste for fremtidens jagter. Og vi håber da at den bliver realiseret i løbet af de næste 5-6 år[] Det ville virkelig være en oplevelse af de store []

Jeg holder jo af de fleste former for jagt, så om jeg er afsted med riflen alene, eller i godt selskab med mine gode jagtkammerater, med haglgeværet, så har jeg det lige godt. Bare jeg er, og kommer på jagt [][^]

Claxel, J-P fik nu ikke gullashkanonen med sig i felten [] Men med riflen fik han, så vidt jeg husker, ram på et par svin, et par rådyr og vist også en då. Og hans jagthistorier var virkeligt træfsikre [][] Og han havde mange [][]

Mvh Annelise/Farmor []