Rent geometrisk er det eneste der sker ved at flytte på kikkerten, at du får en større afvigelse fra sigtepunktet over et længere stykke, men afvigelsen på det lange hold bliver mindre.
Jeg skal prøve at lave en tegning og sætte ind senere....
Det med "så lav montage af kikkerten som muligt" er delvist et levn fra en tid hvor riflernes skæfter var indrettet til at placere et fast sigtemiddel (umiddelbart oven på piben) fornuftigt ud for øjet.
Kikkerten skal på ældre rifler monteres så lavt som muligt for at skæftet passer fornuftigt.
Kindpuden og den "faste forankring" af hovedet medvirker til en stabil placering af hoved og dermed øjet ud for sigtemidlerne, det er en forudsætning for at skyde præcist med faste sigtemidler, men er langt mindre vigtigt med kikkert.
Min erfaring er at meget af den viden vi mener at have omkring disse ting er stærkt "farvet" af "gammel viden" omkring rifler og skydning
Ved stående eller siddende skydning, som jo er det mest relevante jagtmæssigt, er det ikke nødvendigt med en lavt monteret kikkert, men det medvirker dog til at forbedre den ringe balance man påfører våbnet med en stor kakkelovnsrør-zeiss ovenpå[
]
(Det er en oplevelse i sig selv at prove hvor fantastisk en balance og "førlighed" man får ved at rykke den store tunge kikkert af og skyde med åbne sigtemidler)
problemet med for lidt skulder-kontakt ved stående skydning kan løses med en fornuftig skæfteform, hvor bagkappen er af en fornuftig højde/størrelse, samt ved at løfte albuen op i vandret, gerne med remstøtte.
Ved liggende skydning er det en fordel at hele "systemet" er så lavt som muligt, da man ellers skal løfte hovedet mere.
Eftersom jagtrifler helst skal være "universelle" så er en lav montage måske det bedste kompromis, eftersom generne ved stående skydning er til at overse.
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!" Nu snart med .17 Mach 4 ...