07-01-2009, 01:56 AM
Jeg er blevet bedt om at fortælle om bukken jeg har fået føjet til min profil, og det gør jeg da gerne. Om ikke andet, så kan det vel få os til at tænke på forår og lune dage, nyudsprungne bøgetræer og sætte længslerne igang efter den kommende bukkejagt, istedet for at sidde tæt op ad brændeovnen, og kunne høre vindens stadigt hidsigere susen om væggene, med sneen fygende i den stride vestenvind, med minus 2 grader ude. Brrrrrr[
]
Vi skal tilbage til d 12/6-06, klokken 3 om natten. Min mand skulle på havet, og jeg skulle køre ham ind til Nexø havn. 5 dage før havde jeg skudt min tildelte buk, en lidt abnorm seksender i ørehøjde, og min mand havde aftenen før været afsted for at forsøge sig på sin. Desværre havde han ikke heldet med sig, men han havde da set "Kongen af Sømarken", jage rundt med en ganske pæn seksender; ja rent faktisk var de tæt på at rende min mand omkuld da de kom jagende tværs igennem skoven, og han havde da også forsøgt med piften og råben, for at få standset dem, så han kunne forsøge sig med et skud til "Kongen", men aldeles forgæves. Og da "Kongen" ellers aldrig lod sig se indenfor lovlig skydetid i bukkejagten, havde der jo været spænding på drengen, så det blev lidt halvsent inden vi kom i seng, fordi min mand jo skulle fortælle om den oplevelse.
Så da uret ringede, var jeg mildt sagt stadigvæk meget søvnig, og glædede mig til at komme tilbage i min lune seng, når jeg havde leveret 1 stk fisker på kajen kl 3.30. Men så fik min mand en, syntes han da selv, genial idé: Hvis jeg nu tog jagttøjet på, og fik riflen ud af skabet, så kunne jeg jo køre på jagt og lige nå at være på plads til skydetid, og da han ikke selv regnede med at komme på mere bukkejagt det år, så ville det da være dumt at lade være, når nu bukkene var i området. Indrømmet; jeg gik noget modstræbende med til forslaget, og jeg kunne jo nøjes med at sidde dernede i et par timer, og så kunne jeg tage et par timer på øjet bagefter.
Så da klokken blev 3.45, sad jeg på rygsækstolen, med riflen hvilende i skydestokken på min faste plads på bakken med fyrretræerne, hvor jeg kunne se hele vejen ned langs med kanten af skoven, og samtidig holde øje med den lille lysning nede til venstre, hvor et par bukke tidligere år havde måttet lade livet for mine kugler. Det var jo ikke ligefrem 24 grader i skyggen på den tid af døgnet, og som sagt, så var jeg ikke den friskeste fersken i kassen pga for lidt søvn, så jeg sad og gloede lidt sløvt rundt, smågøs, og begyndte så småt at blive sulten, tanken om en kop nylavet kaffe fyldte en hel del, bestemt ikke super opmærksom. Der var efterhånden gået en times tid, uden at jeg havde set eller hørt noget, og jeg tænkte mere og mere på morgenmad og kaffe. Jeg havde lige besluttet mig for at køre hjem senest kl 6, hvis jeg ikke havde set noget inden da. Solen var kommet et pænt stykke op, men ikke nok til at sætte lidt lune i min småfrysende krop, men så pludselig var enhver tanke om søvn, mad og kaffe som blæst væk, for hvad var det der bevægede sig nede ved skovkanten, lige der hvor krattet af lave forblæste fyrretræer og gyvel begyndte??? Riflen lå i anslag på skulderen, fast i krydset på skydestokken og øjet fik fokus i kikkerten på et splitsekund. For syv sytten da også!!! Det var jo en fin seksender, pænt over ørehøjde, flot harmonisk i opsatsen, og nu kom han helt frem fra skovkanten, stod et øjeblik og kiggede sig mistænksomt omkring, inden han gav sig til at feje opsatsen efter alle kunstens regler på en lillebitte fyr.-"Så stå dog stille din buk!!", tænkte jeg, mens jeg fik afsikret, stukket snellen og fundet bladet på ham. Og et par sekunder efter at jeg havde tænkt tanken, løftede han hovedet, sikrede og så slap jeg kuglen. Bukken gik ned i knaldet, og så kan det ellers nok være at den hjertebanken jeg havde i forvejen, ændrede sig til galop [
] Et kig mere i kikkerten mens jeg repeterede, for at sikre mig at han lå der, overbeviste mig om at jeg bare kunne lade af, og da det var gjort, fik jeg med rystende hænder tændt en smøg. Det gav lidt ro i systemet, så jeg kunne få SMS`et til min mand, at jeg havde skudt en ret pæn buk. Lige pludselig var det bare den dejligste morgen, og jeg kunne se hvor fin skoven var i forsommertøjet, høre skovduerne kurre i deres reder inde i skoven, og kunne endda nyde synet af musvågen der svævede oppe over brakmarken ovre til højre, oppe i den klare lyseblå himmel med de små hvide skyer i det fjerne. Min mand svarede omgående med et tillykke, og bad mig tage et foto og sende det til ham. Så jeg pakkede sammen og gik ned til bukken, der lå små 100 meter væk.
![[Image: BilledeJagt028.jpg]](http://i196.photobucket.com/albums/aa318/Sulejma_album/BilledeJagt028.jpg)
Jeg fik kikket på mit ur, og klokken var blevet 5.35, men nu havde jeg jo alverdens tid, og havde slet ikke en eneste tanke om mad og kaffe, for min søde mand skulle da have sit foto. Det var da det mindste jeg kunne gøre for ham, når han havde været skyld i at jeg overhovedet kom afsted, og så med det resultat [][^]
Han skrev da også tilbage, at han syntes det var en rigtig flot buk, og ønskede tillykke fra både makkeren og skipper [] Er der noget at sige til at jeg elsker min mand? [
]
Så blev bukken brækket, og mens den lå og dryppede blodet af, hentede jeg bilen, og fik læsset riffel, rygsæk og skydestok, fik bukken i baljen og kørte hjem, skrålende af fuld hals, falskt som ind i h......, til den gode morgenmusik i radioen, i super duper godt humør.
Hæ,hæ, hvor er det bare skønt at være jæger [][][^]
Mvh Annelise/Farmor []
![[Image: sulejma.jpg]](http://i196.photobucket.com/albums/aa318/Sulejma_album/sulejma.jpg)
Jagt! Ikke bare en hobby, men en livsstil.
]Vi skal tilbage til d 12/6-06, klokken 3 om natten. Min mand skulle på havet, og jeg skulle køre ham ind til Nexø havn. 5 dage før havde jeg skudt min tildelte buk, en lidt abnorm seksender i ørehøjde, og min mand havde aftenen før været afsted for at forsøge sig på sin. Desværre havde han ikke heldet med sig, men han havde da set "Kongen af Sømarken", jage rundt med en ganske pæn seksender; ja rent faktisk var de tæt på at rende min mand omkuld da de kom jagende tværs igennem skoven, og han havde da også forsøgt med piften og råben, for at få standset dem, så han kunne forsøge sig med et skud til "Kongen", men aldeles forgæves. Og da "Kongen" ellers aldrig lod sig se indenfor lovlig skydetid i bukkejagten, havde der jo været spænding på drengen, så det blev lidt halvsent inden vi kom i seng, fordi min mand jo skulle fortælle om den oplevelse.
Så da uret ringede, var jeg mildt sagt stadigvæk meget søvnig, og glædede mig til at komme tilbage i min lune seng, når jeg havde leveret 1 stk fisker på kajen kl 3.30. Men så fik min mand en, syntes han da selv, genial idé: Hvis jeg nu tog jagttøjet på, og fik riflen ud af skabet, så kunne jeg jo køre på jagt og lige nå at være på plads til skydetid, og da han ikke selv regnede med at komme på mere bukkejagt det år, så ville det da være dumt at lade være, når nu bukkene var i området. Indrømmet; jeg gik noget modstræbende med til forslaget, og jeg kunne jo nøjes med at sidde dernede i et par timer, og så kunne jeg tage et par timer på øjet bagefter.
Så da klokken blev 3.45, sad jeg på rygsækstolen, med riflen hvilende i skydestokken på min faste plads på bakken med fyrretræerne, hvor jeg kunne se hele vejen ned langs med kanten af skoven, og samtidig holde øje med den lille lysning nede til venstre, hvor et par bukke tidligere år havde måttet lade livet for mine kugler. Det var jo ikke ligefrem 24 grader i skyggen på den tid af døgnet, og som sagt, så var jeg ikke den friskeste fersken i kassen pga for lidt søvn, så jeg sad og gloede lidt sløvt rundt, smågøs, og begyndte så småt at blive sulten, tanken om en kop nylavet kaffe fyldte en hel del, bestemt ikke super opmærksom. Der var efterhånden gået en times tid, uden at jeg havde set eller hørt noget, og jeg tænkte mere og mere på morgenmad og kaffe. Jeg havde lige besluttet mig for at køre hjem senest kl 6, hvis jeg ikke havde set noget inden da. Solen var kommet et pænt stykke op, men ikke nok til at sætte lidt lune i min småfrysende krop, men så pludselig var enhver tanke om søvn, mad og kaffe som blæst væk, for hvad var det der bevægede sig nede ved skovkanten, lige der hvor krattet af lave forblæste fyrretræer og gyvel begyndte??? Riflen lå i anslag på skulderen, fast i krydset på skydestokken og øjet fik fokus i kikkerten på et splitsekund. For syv sytten da også!!! Det var jo en fin seksender, pænt over ørehøjde, flot harmonisk i opsatsen, og nu kom han helt frem fra skovkanten, stod et øjeblik og kiggede sig mistænksomt omkring, inden han gav sig til at feje opsatsen efter alle kunstens regler på en lillebitte fyr.-"Så stå dog stille din buk!!", tænkte jeg, mens jeg fik afsikret, stukket snellen og fundet bladet på ham. Og et par sekunder efter at jeg havde tænkt tanken, løftede han hovedet, sikrede og så slap jeg kuglen. Bukken gik ned i knaldet, og så kan det ellers nok være at den hjertebanken jeg havde i forvejen, ændrede sig til galop [
] Et kig mere i kikkerten mens jeg repeterede, for at sikre mig at han lå der, overbeviste mig om at jeg bare kunne lade af, og da det var gjort, fik jeg med rystende hænder tændt en smøg. Det gav lidt ro i systemet, så jeg kunne få SMS`et til min mand, at jeg havde skudt en ret pæn buk. Lige pludselig var det bare den dejligste morgen, og jeg kunne se hvor fin skoven var i forsommertøjet, høre skovduerne kurre i deres reder inde i skoven, og kunne endda nyde synet af musvågen der svævede oppe over brakmarken ovre til højre, oppe i den klare lyseblå himmel med de små hvide skyer i det fjerne. Min mand svarede omgående med et tillykke, og bad mig tage et foto og sende det til ham. Så jeg pakkede sammen og gik ned til bukken, der lå små 100 meter væk. Jeg fik kikket på mit ur, og klokken var blevet 5.35, men nu havde jeg jo alverdens tid, og havde slet ikke en eneste tanke om mad og kaffe, for min søde mand skulle da have sit foto. Det var da det mindste jeg kunne gøre for ham, når han havde været skyld i at jeg overhovedet kom afsted, og så med det resultat [
][^]Han skrev da også tilbage, at han syntes det var en rigtig flot buk, og ønskede tillykke fra både makkeren og skipper [
] Er der noget at sige til at jeg elsker min mand? []Så blev bukken brækket, og mens den lå og dryppede blodet af, hentede jeg bilen, og fik læsset riffel, rygsæk og skydestok, fik bukken i baljen og kørte hjem, skrålende af fuld hals, falskt som ind i h......, til den gode morgenmusik i radioen, i super duper godt humør.
Hæ,hæ, hvor er det bare skønt at være jæger [
][][^]Mvh Annelise/Farmor [
]Jagt! Ikke bare en hobby, men en livsstil.
Jagt! Ikke bare en hobby, men en livsstil.
![[Image: Slvbukcopy-1-1.jpg]](http://i148.photobucket.com/albums/s32/vrangbaek/Slvbukcopy-1-1.jpg)