Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Er du medlem af Danmarks Jægerforbund?
#16
Vi er nødt til at se fremad. Jægerforbundssagen er fortid og vi har selv valgt en ny hovedbestyrelse og formand - over and out.

Er man utilfreds med én, flere eller mange ting, opnår man da INTET ved at spille "tøsefornærmet" og stille sig uden for lokalet, og smækker man med døren, er det nærmest kun én selv, som hører det.

Mit "fightergén" byder mig tværtimod, at "er man utilfreds med tingenes tilstand, må man forsøge at ændre dem med saglige og velvalgte argumentationer". Det være sig både internt i Jægerforbundet, men så sandeligt også eksternt over for vore med- og modspillere i de andre grønne organisationer.

Man må dog gøre sig klart, at ikke alle kampe kan udkæmpes på én gang. Der vil altid være en politisk afvejning af, hvilke resourcer der kan mobiliseres contra resultatet. Ganske simpelt en afvejning af, hvor får vi mest for indsatsen.

Aldrig har det enkelte medlem haft større indflydelse på DJ's politik.
Som i gamle dage, har man selvfølgelig indflydelse gennem sin lokale forening, men med den nye struktur med JKF (jagtforeningernes kommunale fællesråd) i hver eneste kommune landet over, har man nu også mulighed for at påvirke lokale forhold og forvaltning gennem JKF's repræsentation i de "Grønne Råd" som findes i stort set alle kommuner landet over.
I dag sidder der faktisk en jægerrepræsentant inden for murene i stort set alle kommuner landet over. Hvilken chance og mulighed for at få vore synspunkter frem, men husk også her - at jo flere medlemmer der ligger bag - jo større vægt udtaler jægerrepræsentanten sig med.

Men igen tilbage til, hvilke kampe som skal udkæmpes.
Det er vigtigt, at jægerne tager stilling til andre grønne tiltag end de rent jagtlige.
Som jægere skal vi have en positiv mening og holdning til andre brugeres ret og muligheder for at opleve naturen, vi skal være åbne overfor nye sti- og gangsystemer i naturen, vi skal kunne forholde os positivt til naturplejetiltag på heder og enge, vi skal være åbne overfor fuglekikketårne m.m..
Ikke for at det just gavner jagtens sag, men fordi det er ting, som vil komme under alle omstændigheder, og derfor kan vi bruge "krudtet" bedre på, at påvirke de uundgåelige tiltag i en så positiv retning som muligt i forhold til natur, fauna og jægere.

Resultatet på den lange bane, skulle gerne blive, at jægerne med en sober, saglig og positiv indstilling til tingene, i stigende omfang vil blive taget med på råd allerede i kommunernes planlægningsfase.

Vejen til toppen (kredsformand og HB) er altså heller ikke lang. Alle JKF-formænd er med i kredsbestyrelsen, hvor også HB-medlemmet deltager, så hver kommunerepræsentant sidder altså jævnligt til bords med toppen.

Om DJ's redaktionelle linie har jeg ingen kommentarer, men havde jeg, ville jeg nok prøve at påvirke mit HB-medlem (hvis jeg da var medlem[Wink])

Jeg skal ikke "missionere" for at man skal være medlem af DJ, men vil man have glæde af de trods alt gode jagtlige forhold, som vi har i Danmark og som for en meget stor del skyldes DJ's arbejde, mener jeg ikke der er nogen vej udenom.
Mine jagtkammerater er i hvert fald medlemmer (tror jeg nok[8D])

mvh
Korthår
Svar


Beskeder i denne tråd
Er du medlem af Danmarks Jægerforbund? - af korthår - 11-01-2009, 10:40 AM
Er du medlem af Danmarks Jægerforbund? - af Kima - 12-01-2009, 12:21 PM
Er du medlem af Danmarks Jægerforbund? - af Kima - 12-01-2009, 03:48 PM
Er du medlem af Danmarks Jægerforbund? - af jsc - 14-01-2009, 12:03 AM
Er du medlem af Danmarks Jægerforbund? - af bandit1 - 25-02-2009, 03:25 AM
Er du medlem af Danmarks Jægerforbund? - af n/a - 05-03-2009, 02:32 AM
Er du medlem af Danmarks Jægerforbund? - af n/a - 05-03-2009, 08:29 PM
Er du medlem af Danmarks Jægerforbund? - af n/a - 06-03-2009, 01:35 AM
Er du medlem af Danmarks Jægerforbund? - af n/a - 06-03-2009, 02:48 AM
Er du medlem af Danmarks Jægerforbund? - af n/a - 07-03-2009, 02:39 AM
Er du medlem af Danmarks Jægerforbund? - af n/a - 07-03-2009, 02:52 AM
Er du medlem af Danmarks Jægerforbund? - af n/a - 07-03-2009, 02:55 AM
Er du medlem af Danmarks Jægerforbund? - af Lani - 08-03-2009, 02:09 AM
Er du medlem af Danmarks Jægerforbund? - af D93 - 08-03-2009, 07:09 PM
Er du medlem af Danmarks Jægerforbund? - af JCK - 09-03-2009, 12:33 AM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)