18-05-2005, 11:01 PM
Igår var jeg på bukkejagt igen. Jeg pürschede rundt på terrænnet uden at se andet end nogle råer. Efter et par timers listen rundt, var kaffekanden osse ved at være tom og lysten til at gå hjem meldte sig.
Så fik jeg en fornemmelse om at noget stort nærmede sig. Mine nakkehår rejste sig da en skygge kom listende bag hegnet der er skel til naboen. Jeg havde sat mig under et træ og stillingen var lidt akavet, så jeg havde svært ved at vende mig og få skyggen i kikkerten.
Efter 10 minutter kom han endelig hen i et hul i hegnet og mine hænder rystede af at holde håndkikkerten. Der stod han i sin grønne oilskinsjakke og gloede ned på mig gennem sin kikkert. Det var naboen....
Smerten i mine arme blev værre og trangen til at nedlægge en buk blev mere og mere til mit eneste mål som skulle opfyldes her og nu.
Jeg beslutter at skifte taktik. Nu vil jeg ikke liste rundt og lure efter en eller anden sekundær buk - nej nu går jeg efter den helt store. Jeg under mig ingen hvile og føde før jeg har fundet ham. HAM - som skal være den største buk der er skudt i hele sognet.
Jeg kontrollerer for syttende gang at riflen er OK, tager en dyb indånding og bakker stille og roligt ind i en rapsmark, hvor jeg venter på at pulsen blir normal igen.
Så går turen tilbage til den gamle mergelgrav og rundt om et gammelt skur, hvor pigerne malkede køerne i gamle dage. Jeg synes næsten at jeg kan høre deres latter og at de synger til arbejdet.
Så sætter jeg kurs mod landsbykirken og engen bag den. Noget driver mig i den retning uden at jeg kan fornemme hvad det er. Efter en kvart når jeg hjørnet af kirkegården og pludselig må jeg bremse op. Der står han - som sendt fra himlen eller hvor de nu kommer fra. Bukken har ikke set mig for en buk det er det.
Her rækker dobbelt ørehøjde ikke, der er nærmere 3dobbelt ørehøjde og stængerne er de tykkeste jeg nogensinde har set.
Nu skal det gå hurtigt for solnedgangen nærmer sig. Jeg finder mig selv siddende på numsen med 2 fingre der knuger om skydestokken og forskæftet. Aldrig er sikringen blevet listet så lydløst frem og langsomt lægger jeg pres på aftrækkeren. Afstanden er godt 100 meter og nu bærer de mange træningsskud frugt. Midt i en udånding holder jeg vejret og pegefingeren venter på "go". Nu står han stille og jeg lader skuddet gå.
Bukken falder på stedet med en perfekt hjertekugle og jeg kan trække vejret igen. Da jeg kommer hen til ham ryster mine ben så meget at jeg må sætte mig ned. Det er den største buk jeg nogen sinde har set. 35cm høj viser det sig og der er ingen tvivl om at det bliver til en guldmedalje og endda en stor en af slagsen. Jeg sidder bare stille og kigger på bukken i lang tid inden jeg brækker ham og bærer ham op til præstegården.
Præsten fik store øjne og han ville med ned på kroen for at høre min beretning. Rygtet spredtes som lynild og næsten alle egnens jægere skulle "lige ned på kroen og have en enkelt". Det var langt over midnat inden jeg kom hjem, så jeg besluttede mig for at møde senere på arbejde næste dag.
Nu er jeg mæt af bukkejagt for i år, så nu finder jeg fluestangen frem for at fange den største laks siden Dinesens.
Knæk og bræk til alle autister.
![[Image: Guldbuk.jpg]](http://img.photobucket.com/albums/v487/416tatanka/Guldbuk.jpg)
--
mvh M@X.
Verdens første og eneste DRALF champion.
emil:max@dralf.dk
[IMG] http://photobucket.com/albums/v487/416ta..._Pokal.jpg [/IMG]
Så fik jeg en fornemmelse om at noget stort nærmede sig. Mine nakkehår rejste sig da en skygge kom listende bag hegnet der er skel til naboen. Jeg havde sat mig under et træ og stillingen var lidt akavet, så jeg havde svært ved at vende mig og få skyggen i kikkerten.
Efter 10 minutter kom han endelig hen i et hul i hegnet og mine hænder rystede af at holde håndkikkerten. Der stod han i sin grønne oilskinsjakke og gloede ned på mig gennem sin kikkert. Det var naboen....
Smerten i mine arme blev værre og trangen til at nedlægge en buk blev mere og mere til mit eneste mål som skulle opfyldes her og nu.
Jeg beslutter at skifte taktik. Nu vil jeg ikke liste rundt og lure efter en eller anden sekundær buk - nej nu går jeg efter den helt store. Jeg under mig ingen hvile og føde før jeg har fundet ham. HAM - som skal være den største buk der er skudt i hele sognet.
Jeg kontrollerer for syttende gang at riflen er OK, tager en dyb indånding og bakker stille og roligt ind i en rapsmark, hvor jeg venter på at pulsen blir normal igen.
Så går turen tilbage til den gamle mergelgrav og rundt om et gammelt skur, hvor pigerne malkede køerne i gamle dage. Jeg synes næsten at jeg kan høre deres latter og at de synger til arbejdet.
Så sætter jeg kurs mod landsbykirken og engen bag den. Noget driver mig i den retning uden at jeg kan fornemme hvad det er. Efter en kvart når jeg hjørnet af kirkegården og pludselig må jeg bremse op. Der står han - som sendt fra himlen eller hvor de nu kommer fra. Bukken har ikke set mig for en buk det er det.
Her rækker dobbelt ørehøjde ikke, der er nærmere 3dobbelt ørehøjde og stængerne er de tykkeste jeg nogensinde har set.
Nu skal det gå hurtigt for solnedgangen nærmer sig. Jeg finder mig selv siddende på numsen med 2 fingre der knuger om skydestokken og forskæftet. Aldrig er sikringen blevet listet så lydløst frem og langsomt lægger jeg pres på aftrækkeren. Afstanden er godt 100 meter og nu bærer de mange træningsskud frugt. Midt i en udånding holder jeg vejret og pegefingeren venter på "go". Nu står han stille og jeg lader skuddet gå.
Bukken falder på stedet med en perfekt hjertekugle og jeg kan trække vejret igen. Da jeg kommer hen til ham ryster mine ben så meget at jeg må sætte mig ned. Det er den største buk jeg nogen sinde har set. 35cm høj viser det sig og der er ingen tvivl om at det bliver til en guldmedalje og endda en stor en af slagsen. Jeg sidder bare stille og kigger på bukken i lang tid inden jeg brækker ham og bærer ham op til præstegården.
Præsten fik store øjne og han ville med ned på kroen for at høre min beretning. Rygtet spredtes som lynild og næsten alle egnens jægere skulle "lige ned på kroen og have en enkelt". Det var langt over midnat inden jeg kom hjem, så jeg besluttede mig for at møde senere på arbejde næste dag.
Nu er jeg mæt af bukkejagt for i år, så nu finder jeg fluestangen frem for at fange den største laks siden Dinesens.
Knæk og bræk til alle autister.
--
mvh M@X.
Verdens første og eneste DRALF champion.
emil:max@dralf.dk
[IMG] http://photobucket.com/albums/v487/416ta..._Pokal.jpg [/IMG]
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....
Mvh M@X 2.1
Mvh M@X 2.1
] Jeg siger ikke hvad jeg tænkte, da jeg så (auto)bukken.
]
![[Image: kongsberg393-t.jpg]](http://www.tpab.nu/kongsberg/kongsberg393-t.jpg)