Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
.338 WSM - VS - .376 STEYR
#1
Hej..

En riffel solgt = plads til en ny i skabet. Beslutningen er taget. Det skal være en Steyr scout. Nu kommer så spørgsmålet...

Jeg skal ha vekselpibe til den, og har så overvejet følgende muligheder:
Jeg køber den i cal. 376 Steyr og kombinerer det med et mindre kaliber eller:
Jeg køber den i et mindre kaliber (7-08/308 etc) og kombinerer det med eksempelvis .338 WSM.

Hvad mener i? Den hurtige .338WSM - VS - Den tunge .376Steyr

Den skal bruges til drivjagt på svin/elg/hjortevildt og hvad der nu ellers måtte byde sig.

Jeg hælder selv mest til .376´eren.

Alle meninger modtages og naturligvis også andre forslag[:p]

Mvh Jeppe
Svar
#2
Hej Andsager.
Nu er en Scout jo ikke født til vekselpibe og der er en del problemer forbundet med omrustning dertil. En af grundene er at en samling på riflen er limet sammen og låst med en lille M4 pinolskrue. Delene er af aluminium og der er ingen form for styr der skal sørge for at picatinnyrailen ligger på linie. Samlingen deler nemlig railen på midten.
Her skal der fremstilles en mere solid løsning, således at samlingen styres præcist sammen og at den kan holde til gentagne gange at blive demonteret og monteret.

I forbindelse med forskæftets fastgørelse til centralrøret sidder der en plasticpind i et aflangt hul. Her bør der laves en ændring således at pinden kan hjælpe med at holde den del af centralrøret der oprindeligt er limet.

En anden ting er at for at fastspænde piben i centralrøret, skal man spænde en aluminiumsmøtrik der sidder indvendigt i centralrøret. Denne møtrik spænder på en aluminiums konisk klemring der igen spænder mod en ekspanderende opslidset bøsning der osse er lavet af aluminium. Denne bøsning er konisk i begge ender og glider op over en konisk afdrejning der er på piben og når den bliver ekspanderet ved at man spænder møtrikken så spænder den ud mod indersiden af centralrøret.
Disse aluminiumsdele er ikke dimensioneret og hårde nok til gentagne pibeskift og det har heller aldrig været meningen fra Steyrs side.
Disse aludele bør skiftes til ståldele og skal derfor nyfremstilles.

Steyrfabriken sælger normalt ikke løse piber som vekselpiber, men sælger piber som reservedele til slidte rifler og de anbefaler at lade en bøssemager udføre arbejdet idet der blandt andet skal bruges specialværktøj.

Nu kan det lyde som om at en Scout/Elite er noget værre bras der er limet sammen og lavet af aluminium. Dette er ikke tilfældet. Scouten er en unik riffel med mange finurlige løsninger hvor der bestemt ikke er sprunget over hvor gærdet er lavest og jeg vil ikke tøve med at anbefale modellen som et næsten perfekt stykke værktøj til det den er lavet til. At der så er nogen der vil have mulighed for at skifte kaliber, så kan man ikke klandre Steyr for at de ikke har lavet de nødvendige dele mere slidstærke. Steyr har tænkt på vægten i stedet for.

Andsager - du må hellere selv afgøre hvilken kaliber du vil have, men tage nu en som dit fremtidige tjenestevåben passer ammunition med.[Wink]

--
mvh M@X.
DRALF champion.
Bullits, brass or ass, no-one shoots free.
emil:max@dralf.dk
[IMG] http://photobucket.com/albums/v487/416ta..._Pokal.jpg [/IMG]
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....

Mvh  M@X 2.1
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)