16-05-2009, 07:37 PM
Jeg var i morges på plads i god tid. Fra stigen som står i skovkanten, kunne jeg overvåge en bygmark med vintersæd.
Min søn sad i en Hochstand ved en lysning inde i skoven.
Fem minutter efter min ankomst, og imens der stadigvæk manglede ti minutter inden solopgang, kom bukken ud fra skoven, kun femten meter til højre fra mig.
Jeg sad bomstille og håbede på at den ville fortsætte ud i bygmarken. Det var en nogenlunde seksender, men den var forholdsvis lille af krop. Den forsvandt dog kort tid efter af samme vej som den var kommet. Nu håbede jeg at den ville fortsætte op i den lysning hvor min søn sad. Det ville i så fald kunne komme til at passe med at det blev skydetid, når den nåede derop. Der faldt dog ingen skud fra hans retning.
To timer senere lød der et skud. Jeg sendte ham en SMS, og ventede spændt på svaret.- jo – det var ham. Han havde skudt en seksender.
Da vi senere mødtes, og jeg så bukken kunne jeg straks se at det var den samme som tidligere havde været ude og hilse på mig.
Han var pavestolt. Han havde tidligere kun skudt en buk, og det havde været en lille ”Knotbuk” et efterår for seks år siden. – jeg lettede på hatten, og sagde tillykke til ”lille Swift”!![[Image: smiley20.gif]](http://i8.photobucket.com/albums/a21/220swift/Animationer/smiley20.gif)
![[Image: 16maj2009003.jpg]](http://i8.photobucket.com/albums/a21/220swift/hunting%202009/16maj2009003.jpg)
mvh.
Swift
Min søn sad i en Hochstand ved en lysning inde i skoven.
Fem minutter efter min ankomst, og imens der stadigvæk manglede ti minutter inden solopgang, kom bukken ud fra skoven, kun femten meter til højre fra mig.
Jeg sad bomstille og håbede på at den ville fortsætte ud i bygmarken. Det var en nogenlunde seksender, men den var forholdsvis lille af krop. Den forsvandt dog kort tid efter af samme vej som den var kommet. Nu håbede jeg at den ville fortsætte op i den lysning hvor min søn sad. Det ville i så fald kunne komme til at passe med at det blev skydetid, når den nåede derop. Der faldt dog ingen skud fra hans retning.
To timer senere lød der et skud. Jeg sendte ham en SMS, og ventede spændt på svaret.- jo – det var ham. Han havde skudt en seksender.
Da vi senere mødtes, og jeg så bukken kunne jeg straks se at det var den samme som tidligere havde været ude og hilse på mig.
Han var pavestolt. Han havde tidligere kun skudt en buk, og det havde været en lille ”Knotbuk” et efterår for seks år siden. – jeg lettede på hatten, og sagde tillykke til ”lille Swift”!
mvh.
Swift