25-03-2010, 09:06 PM
Min første buk, mit allerførste stykke vildt faktisk. Skudt en solrig oktobersøndag. Efter 4 timers beundring af naturen i tårnet, kom han galloperende med 3 damer henover marken, med retning af skoven ca. 200 meter ude. De stoppede til mit store held op før det lille skovstykke, og efter kort betænkningstid, skyndte jeg mig langsomt ned af tårnet, og kravlede de første 100 meter bag lidt buskads. Da jeg løb tør for buskads var der jo ikke andet for, end at komme ned på maven, i muddersporet det sidste stykke vej. Da jeg havde ca. 60 meter tilbage, stregede jeg kuglefang på checklisten, og mavede mig ind i en smule brændnælder (takker mig selv for at jeg huskede handsker den dag). Efter hvad der føltes som uuuuuufatteligt lang tid (max 30 sekunder!!!) stoppede han op med bredsiden til, fri fra de 3 råer. Jeg fandt bladet, fik styr på min vejrtrækning, og trykkede af. Han hoppede en meter i vejret, stod 3 sekunder og bævrede på benene, hvorefter han faldt død om, forendt på stedet. Fan-tas-tisk oplevelse!
"At ramme ved siden af er også at ramme!"
"At ramme ved siden af er også at ramme!"
"At ramme ved siden af er også at ramme!"